Omars mor klager over politiet: De likviderede min søn

Moren til Omar el-Hussein, der dræbte to personer i København ved et terroranslag, har klaget til Rigsadvokaten.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Omar el-Husseins mor klager nu til Rigsadvokaten over nedskydningen af sin søn, oplyser hendes advokat, Niels Christian Strauss, til TV2 Nyhederne.

- Hun mener ikke, at politifolkene har handlet korrekt, da de skød hendes søn ned. Hun mener, at den måde, det foregik på, mere eller mindre svarer til en likvidering, siger Niels Christian Strauss til TV2.

Omar el-Hussein blev skudt og dræbt af politiet 15. februar sidste år, efter at han havde dræbt to mænd ved kulturhuset Krudttønden og synagogen i København. Flere betjente blev desuden såret ved de to angreb.

I slutningen af januar afgjorde Statsadvokaten i København, at betjentene ikke gjorde noget forkert, da de skød den bevæbnede mand ned.

- De dræbende skud mod el-Hussein var lovlige, nødvendige og forsvarlige.

- Politifolkene måtte med rette tro, at el-Hussein skød imod dem i den hensigt at dræbe dem. Derfor var det lovlig magtanvendelse, sagde statsadvokat Lise-Lotte Nilas dengang.

Med afgørelsen tilsluttede statsadvokaten sig en vurdering fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der har undersøgt sagen.

Omar el-Husseins mor er dog ikke tilfreds med afgørelsen, og har altså besluttet at klage over den til Rigsadvokaten.

Advokat Niels Christian Strauss vil ikke over for TV2 komme nærmere ind på, hvad klagen går ud på.

- Jeg må ikke give nogen detaljer på, hvad min klage bygger på. Blandt andet fordi jeg har haft adgang til det fortrolige materiale, som statsadvokatens afgørelse bygger på. Derfor har Rigsadvokaten i denne sag pålagt mig tavshed, forklarer han til TV2.

Torsdag i næste uge tager Københavns Byret hul på sagen mod fire mænd, der er tiltalt for at have hjulpet Omar el-Hussein.

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

Ældre

Dit postnummer har stor betydning for, hvor ofte du møder det samme plejepersonale

cecilie hildebrandt bliver halshugget indefra

Cecilie tør næsten ikke sige det højt: Længe ventet halsoperation ser ud til at have virket

_16_9_SOME TEMPLATE 1080p50.00_00_06_40.Still001

Vi skal ikke længere skjule vores følelser: Broderiet har hjulpet Kris til at stå ved sig selv

Vis mere
Madsen_28-05-2023_19-40___c4u7

Hvidovre i Superligaen: Klubbens historie banker i Niels' hjerte

FCK danske mestre

FC København er dansk mester

Vis mere