Det er i dag for let for bander at fylde deres huller ud.
Sådan lyder det fra justitsminister Mattias Tesfaye (S) i forbindelse med, at regeringen tirsdag præsenterer et udspil til en fjerde bandepakke.
Derfor vil regeringen sætte hårdere ind på at straffe personer, der rekrutterer og hverver unge under 18 år ind i kriminelle miljøer.
- Vi bruger alt for få ressourcer på at nå til tops i hierarkierne i banderne. Det er afgørende, at bagmændene, der skummer fløden uden at røre hverken våben og narko, også bliver retsforfulgt, siger Mattias Tesfaye til TV 2.
Regeringen vil derfor indføre en ny bestemmelse i den danske straffelov, der gør det strafbart, hvis kriminelle involverer børn og unge under 18 år i kriminalitet.
Det kan ske ved, at gerningsmanden på en eller anden måde instruerer, rådgiver, opfordrer eller stiller redskaber til rådighed, der kan bidrage til, at en ung under 18 år bliver involveret i kriminalitet.
Fødekæden ind i banderne skal forhindres
Det nye udspil skal ses som en del af en større bandepakke, der præsenteres tirsdag.
Mattias Tesfaye fortæller, at regeringen derudover også vil styrke og fokusere deres SSP-samarbejde, som er det samarbejde, der finder sted mellem socialforvaltningen, skolen og politiet.
Regeringens nye udspil
Regeringen kommer i dag med et nyt udspil til en bandepakke.
Et af punkterne er, at regeringen vil sætte hårdt ind på at straffe personer, der rekrutterer unge under 18 år ind i det kriminelle miljø.
Det kan eksempelvis ske, hvis den unge opfordres til at finde nye narkokunder eller i en bandekonflikt får besked på at holde en pistol.
Forslaget er ikke afgrænset til bandekriminalitet, men sigter at ramme særligt bander, hvor voksne ifølge regeringen lader børn og unge udføre kriminelle handlinger for selv at undgå straf.
Der skal ifølge udspillet ikke føres bevis for, at gerningsmandens handlinger har ført til, at den unge har begået eller medvirket til kriminalitet.
Udspillet er målrettet personer over 18 år, der tidligere har været idømt en ubetinget fængselsstraf efter straffeloven, loven om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven.
Der lægges op til, at gerningsmanden kan straffes med fængsel i op til fire år.
Derudover er det planen at fremstille flere unge for ungdomskriminalitetsnævnet. Her skal barnets forældre møde op, hvor de i samarbejde med eksempelvis en børnepsykolog, politiet, en dommer og kommunen, får en samtale om, hvordan de hjælper barnet ud af kriminalitet.
- Så der er ting, der virker. Men vi har brug for at skalere op og få det til at omfatte flere mennesker, siger Mattias Tesfaye.
Han gentager, at hvis "fødekæden ind i banderne" skal forhindres, er det dog altafgørende også at retsforfølge de øverste bandemedlemmer – ikke kun de medlemmer, der står nede på gadehjørnerne.
- Det er noget, som vi ikke gør godt nok i dag. Det er ikke, fordi vi ikke har kompetencerne, det er, fordi vi ikke har prioriteret ressourcerne. Så det er noget af det, som vi vil gøre, lyder det fra justitsministeren.
Kan lægge pres på de unge
Regeringens forslag er målrettet personer over 18 år, der tidligere har været idømt en ubetinget fængselsstraf.
Alligevel kan forslaget risikere at lægge pres på de mindreårige, der bliver rekrutteret ind i bandemiljøet.
Det fortæller Mette-Louise Eskildsen Johansen, seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
- Bander er vant til at navigere i forhold til straffeloven. Jeg kan godt være en smule bekymret for, hvilket pres det her kan give på den, der rekrutteres ind. Altså kan det føre til flere trusler eller mere vold mod dem, spørger hun og tilføjer:
- Vi ved, at det at "stikke" til politiet ikke er særligt velanset i de her miljøer, så hvad kan det betyde for den, der skal anmelde?
Mette-Louise Eskildsen Johansen mener samtidig, at forslaget måske bedst egner sig til de situationer, hvor den, der rekrutterer, ikke kender personen, som rekrutteres ind i banden.
Har man at gøre med eksempelvis en bror eller en fætter, kan det nemlig stille den rekrutterede person i et krydspres, hvis de skal anmelde hændelsen.
- Man skal være meget bevist om, hvilken betydning det kan have, hvis man skal anmelde ind i sådanne nære relationer. Også for resten af familien, der bliver fanget i det her, siger hun.
Virker hårdere straffe?
Mette-Louise Eskildsen Johansen mener også, at der mangler den nødvendige viden på området og at hårdere straffe i sig selv ikke virker – snarere tværtimod.
- Der er ikke ret meget forskning, der peger på, at det virker. Kigger vi ned i forskning på, hvad det betyder med en lang fængselsdom i forhold til banderekruttering inde i fængslerne, er der masser af forskning, der peger på, at det ikke er en god arena, for i fængslet bliver man ikke mindre kriminel, lyder det fra hende.
Den holdning bakkes op af David Sausdal, kriminolog ved Lunds Universitet.
Han påpeger, at Justitsministeriet selv udgav en rapport for nogle år siden, hvor de konkluderede, at længere straffe ikke har en præventiv effekt.
- Sandheden er, at fængsler er et af de mindst resocialiserende steder i verden, siger David Sausdal til Ritzau.
