En betagende lysende ring omkring Månen trak sig stor opmærksomhed torsdag aften.
Særligt øst for Storebælt og i Nordjylland fik mange danskere fotograferet den lysende ring, der på smukkeste vis omkransede vores nærmeste nabo.
Den lysende ring var en såkaldt månehalo, der dannes på samme måde som den mere kendte halo omkring Solen.
Men i modsætning til haloer om Solen, ses månehaloer langt sjældnere. Det skyldes, at den rette kombination af astronomiske og meteorologiske forhold skal være opfyldt.
Sådan opstår haloer
En halo er en slags farveløs, cirkulær regnbue omkring enten Solen eller Månen. For mange er det et imponerende syn, når de optræder på himlen.
De opstår, når lys passerer gennem cirrusskyer, der er højtliggende skyer bestående af iskrystaller.
Når lyset rammer iskrystallerne, breder de sig i alle retninger.
På grund af iskrystallernes form brydes størstedelen af lyset i en vinkel på 22 grader. Dermed koncentreres lyset i en ring med en radius på netop 22 grader.
Torsdag aften var der i forbindelse med en varmfront højtliggende skyer over dele af Danmark. Dermed var den ene af betingelserne til stede, for at der kunne blive dannet månehaloer.
Næsten fuldmåne
Ud over at der skal være højtliggende skyer på himlen, kræves det samtidig, at Månen enten er fuld eller meget tæt på.
Torsdag var omkring 90 procent af Månen oplyst af Solen, og på søndag er der fuldmåne.
Dermed er Månen i disse dage lysstærk nok til, at betingelserne for månehaloer kan opfyldes, hvis vejrforholdene er med på legen.
Fordi det kræver de rigtige vejrforhold i dagene omkring fuldmåne, er det kun ganske få dage om året, at vi oplever haloer omkring Månen.
I gamle dage blev haloer set som et varsel om snarligt omslag i vejret – ofte til det værre med regn og fronter.
Netop det varsel passede meget godt i denne omgang, da haloerne blev afløst af en front med nedbør og blæst.
