Ukrainske flygtninge kan ende i københavnske containerlandsbyer

Regeringens melding om, at Danmark skal kunne tage 100.000 flygtninge bliver en udfordring for hovedstaden på grund af boligmangel.

Hjerterum er der. Men det er ikke nok til at huse de mange flygtninge, Københavns Kommune står over for at skulle finde plads til, når folk fra det krigshærgede Ukraine rammer Danmark.

Det forventede antal er på så højt et niveau, at kommunen er ved at løbe tør for brugbare lokaler til indkvartering.

Kommunen i hovedstaden havde forventet 1115 flygtninge i løbet af foråret. Men med de nyeste estimater fra regeringen, som i stedet for samlet 20.000 nu peger på op imod 100.000 ukrainske flygtninge, skal der fordeles fem gange så mange rundt om i landet som oprindeligt antaget.

Det medfører kapacitetsproblemer, siger Jens-Kristian Lütken (V), der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune.

- Derfor bliver vi nødt til at tage nye og midlertidige indkvarteringsformer i brug. Busserne kommer til at strømme ind, og vi skal tage vores andel og finde de løsninger, der fungerer, siger borgmesteren til TV 2.

Plejehjem i brug

Allerede nu er Københavns Kommune ved at sondere terrænet for alternative løsninger. Og det kan betyde ganske ydmyge forhold for de flygtede.

- Både pavillonindkvartering og containerlandsbyer kan blive nødvendigt her, fordi vi har ikke særlig mange ledige lejligheder i København, og vi løber tør for muligheder, siger Jens-Kristian Lütken.

København har allerede taget to tidligere plejehjem i brug, men der skal mere til, når flygtningestrømmen rammer for alvor.

- Hvis Danmark står til at modtage 100.000 eller flere, skal vi tage alle muligheder i brug. Indlogering på Cabinn er ikke nogen særlig god løsning. Folk har brug for et rigtigt hjem og ikke bare indkvartering på et meget lille hotelværelse. Vi har en anden boligmasse i København, og mange har også henvendt sig og sagt, at de gerne vil tage mod privatindkvartering.

Almene boliger i spil

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) siger til Berlingske, at private ikke skal stå for at huse ukrainske flygtninge, fordi hun mener, at det bør være folk med erfaring og viden om krigsramte, der står for opgaven.

I forbindelse med flygtningekrisen i 2015, hvor flere tusinde syrere strømmede til Danmark, opsatte man teltlejre, som de boede i.

Formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), kaldte onsdag en sådan løsning for "vanvittig". Han ønsker i stedet, at regeringen gør det muligt at placere ukrainske flygtninge i almene boliger, der er på regeringens liste over parallelsamfund.

Ifølge Jens-Kristian Lütken skal der ikke stilles spørgsmål ved, om der er kapacitet til at rumme de mange på flugt.

- Vi skal kunne håndtere det i første omgang. Jeg er sikker på, at vi finder måder til det. Man kan diskutere, om det er hensigtsmæssigt, at der skal bo så mange i hovedstadsområdet, hvor der er boligmangel. Men i første omgang gælder det om at tage så godt i mod dem som muligt.

Alle løsninger i spil

Borgmesteren kalder det en folkeopgave at skulle løse opgaven med de mange ukrainere, der nu kommer til Danmark.

- Vi har ikke prøvet noget i samme skala. Nu bliver der sagt 100.000 flygtninge, men der kan komme flere, så længe Putin sønderbomber Ukraine, lyder det fra Jens-Kristian Lütken, som er villig til at strække sig langt for at løse de kapacitetsproblemer, som vil opstå.

- Jeg tror, at vi skal have alle løsninger i brug, også selvom det ikke er alle løsninger, der er lige gode.

Aktuelt har over 24.000 ukrainere søgt om opholdstilladelse i Danmark - cirka 12.000 børn og 12.000 voksne.

Det er primært børn og kvinder, der ventes at komme til landet. Det skyldes, at alle mænd mellem 18 og 60 år aktuelt ikke må forlade Ukraine.

I alt er 3,6 millioner flygtet fra Ukraine, siden Ruslands invasion begyndte 24. februar.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik