- Jeg er så flad, at når noget går i stykker, har jeg ikke råd til at erstatte det. jeg har ikke råd til at gå til tandlæge, jeg har ikke råd til at få repareret min opvaskemaskine, jeg har ikke råd til at købe nye sko,
Sådan lyder det fortvivlende fra 47-årige Thomas Lindegaard, der bor alene i en spartansk møbleret lejlighed på 42 kvadratmeter i Københavns Nordvest-kvarter.
Jeg har ikke råd til noget andet end mine regninger - og kan så kun lige overleve på mad
Her betaler Thomas Lindegaard 3500 kroner om måneden inklusive varme.
Men selvom han er heldig med at bo en billig lejelejlighed, er der i øjeblikket ingen råd til udskejelser, når de faste udgifter er betalt.
Thomas, der er uddannet kok, slæber nemlig rundt på en stor gæld, som stammer fra dårlige lån i sin tidligere andelsboligforening, der var ved at gå konkurs.
Rådighedsbeløbet på lige over 3000 kroner skal dække tøj, mad, transport, streaming - og hvis det altså var muligt - en fornøjelse i ny og næ.
- Jeg har ikke råd til noget andet end mine regninger - og kan så kun lige overleve på mad.
Skal betale endnu mere
Og det månedlige rådighedsbeløb falder snart yderligere.
Thomas har fået besked om, at aconto beløbet til elektricitet stiger med 600 kroner om måneden.
Og fra januar kommer der så 100 kroner oveni for det, der hedder transport af energien.
- Så det er ikke kun elektriciteten, der stiger - det er også transporten. Så selvom du ikke bruger mere el, så ryger regningen højere op. Det kan du ikke engang spare dig ud af, siger Thomas Lindegaard.
Og han forsøger så vidt muligt at spare, hvor han spare kan.
- Alle steder, jeg kan skrue på, bliver der skruet på. Så jeg ikke bruger for mange penge. Jeg har også droppet alt, hvad der hedder offentlig transport, siger han.
De seneste fem måneder har Thomas´ økonomi været langt mere trængt end normalt.
For udover inflation og stigende energipriser har han siden foråret været ramt af arbejdsløshed.
Derfor låner han hver måned mellem to og tre tusinde kroner af sin 77-årige mor for at kunne overleve.
- Men det kan jeg jo ikke blive ved med. Selvfølgelig kan jeg ikke det. Og hvis regningen stiger yderligere, ja, så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Så må jeg lade være at se fjernsyn og bruge computeren - med undtagelse af, når jeg skal søge jobs. Fordi det bliver for dyrt. Det er simpelthen for dyrt. Det er der jo ikke nogen mennesker, der kan, slutter Thomas Lindegaard.
Mange risikerer at blive sat på gaden
De voldsomt stigende energi- og dagligvarepriser er årsag til, at langt flere end tidligere - både enlige og familier - risikerer at bliver skubbet ud over kanten og sat på gaden.
Det er en familie-katastrofe. En tragedie i virkeligheden
Sådan lyder det fra Boligkontoret Danmark, som repræsenterer tusindvis af lejemål.
På trods af huslejeloft, låneordning og vinterhjælpepakke har mange lejere nemlig fortsat svært ved at få det hele til at løbe rundt.
- Vi oplever, at rigtig mange har fået vanskeligere ved at betale deres husleje til tiden. Så når vi rykker dem, er det ikke alle, der reagerer og det er ikke alle, der er istand til at betale huslejen. Og så bliver vi nødt til at ophæve deres lejemål, siger direktør for Boligkontoret Danmark, Lars Lehmann.
Hvis lejemålet bliver opsagt, går sagen til inkasso, og det betyder kun nye udgifter for lejeren.
Alene i sidste måned registrerede Boligkontoret Danmark ca. 400 lejligheder på landsplan, som ikke havde betalt husleje.
Godt 25 procent af dem svarede ikke engang på den rykker, de fik tilsendt.
Alarmerende udvikling
- Det er ret alarmerende. Det er gået i den modsatte retning indtil for et halvt års tid siden, hvor det for alvor tog fart. Og vi kan se på det mønster, der er nu, at det ikke er tilfældige tal, der boner op i forhold til, hvor mange ophævelser vi sender afsted. Det ligger på et stadie, som er 50 procent højere end samme tidspunkt sidste år, siger Lars Lehmann.
Når man først har prøvet at været ude en gang med en foged og se, hvordan det foregår - det er ikke sjovt. Og slet ikke, hvis der er børn involveret
Brancheorganisationen Danmarks Almene Boliger melder også om et stigende antal af sager, hvor familier bliver sat på gaden, ligesom EjendomDanmark - en brancheorganisation for private udlejere - overfor TV 2 bekræfter, at også de mærker en stigning i antallet af lejere, der ikke kan betale husleje.
I følge Boligkontoret Danmark forsøger de altid med forskellige former for hjælp, råd og vejledning at undgå det allermest ubehagelige - at sætte folk på gaden:
- Det er en familie-katastrofe. En tragedie i virkeligheden. Både for familien og for os som boligselskab. Men også for samfundet. Når man først har prøvet at været ude en gang med en foged og se, hvordan det foregår - det er ikke sjovt. Og slet ikke, hvis der er børn involveret. På ingen måde, siger Lars Lehmann.
Politisk uenighed om en løsning
Folketinget har allerede vedtaget en vinterpakke og en låneordning - men regeringen erkender, at der er tale om et alvorligt problem:
- Jeg vil gerne kigge på, hvilke redskaber, vi har i redskabskassen og snakke med både lejere og udlejere - de almene organisationer - om, hvordan kan bidrage til, at folk ikke skal gå fra hus og hjem, fordi de simpelthen ikke kan betale den leje - som kan være en udfordring i øjeblikket - fordi priserne stiger, siger boligminister, Christian Rabjerg Madsen (S).
Der vil være mennesker i den kommende tid, som må konstatere, at de ikke har råd til at bo i den bolig, de bor i
SF vil forhøje børnechecken med 2500 kroner pr. barn og give et engangstillæg på 5000 kroner til folk på overførselsindkomst.
Lejere skal også kunne holde pause med huslejebetalingen - og her skal staten garantere for beløbet.
- Lige her og nu skal folk have en tryghed, og folk skal kunne beholde deres bolig og have et hjem at bo i. Vi kan ikke have, at folk skal flytte fra hus og hjem pga. en krig i Ukraine og på grund af de her vanvittige priser. Det er jo ikke den almindelige befolknings skyld, at der er den her krise. Så derfor må vi jo som politikere gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe de her mennesker, siger boligordfører for SF, Halime Oguz.
De Konservative er stærkt uenige og mener, der må være grænser for, hvor meget staten skal hjælpe.
Partiet vil dog forlænge perioden, hvor man nedsætter forbrugernes el-afgift.
- Der vil være mennesker i den kommende tid, som må konstatere, at de ikke har råd til at bo i den bolig, de bor i. Jeg har selv en gravid lillesøster, som midt i graviditet og alt muligt andet har måttet flytte fra sin lejlighed, fordi den var opvarmet med gas, og fordi regningerne blev for store. Det er ikke noget nemt valg at træffe som menneske, men det vil der være danskere, der kan blive nødt til i den kommende tid, siger politisk ordfører for de Konservative, Mette Abildgaard.
Samtidig afviser partiet at flere økonomiske hjælpepakker er en farbar vej.
- Vi kan sagtens som politikere have lyst til at give en masse tilskud, give en masse ekstra checks osv., men hvis vi bare pumper flere penge ud i samfundet, så puster vi bare til inflationen. Jeg anerkender til fulde, at det her ikke er nogen nem situation, men det er heller ikke en situation, hvor nogle politikere påstår, at vi kan holde folk skadesfri, siger Mette Abildgaard.
