Nyt skilt skal beskytte odderne fra bilerne i Nordsjælland

Planen er, at der skal etableres odderpassager ved vandløb under vejene i Nordsjælland. Men indtil da skal et nyt skilt beskytte den mod bilerne.

Odderen er truet - og så er den i fare i Nordsjælland, hvor den desværre er udsat i trafikken.

Og det er de ærgerlige over i Fredensborg Kommune, hvor rovdyret har fundet vej til Nivå'en.

Planen er, at der skal etableres odderpassager ved vandløb under vejene - men indtil da skal et nyt skilt beskytte den mod bilerne.

Det skriver Fredensborg Kommune i en pressemeddelelse.

- Det er utroligt dejligt - men ikke tilfældigt - at odderen vælger at bosætte sig ved Nivå’en, siger Hanne Berg, formand for udvalget for Natur, Miljø og Bæredygtig Udvikling, og forklarer, at det skyldes områdets særlige karakter.

For området er rigt på vandløb og varierede økosystemer, hvor odderen kan finde føde og bosteder. 

Og ifølge Hanne Berg viser det områdets store potentiale for at skabe ny, vild natur for deres truede dyre- og plantearter.

- Udover at vi selvfølgelig skal passe rigtig godt på vores oddere – ikke mindst i trafikken - så skal vi derfor også fortsætte vores fantastiske naturprojekt Nivå Engfjord, hvor vi over en årrække arbejder på at omdanne et område på 1000 hektar til vild natur, siger hun.

Spørg Os - Formular

_

Trafik er en stor trussel

Den lille gnaver lever langs vandløbene og krydser over veje, hvor den ikke kan passere under. Derfor er netop trafikdrab også en af de største trusler mod odderen og kostede en odder livet ved Nivåen tilbage i 2021.

Af den grund har kommunen nu opsat advarselsskilte ved fire trafikerede vejbroer for at gøre bilisterne opmærksomme på, at oddere kan krydse vejene. 

I de kommende år bliver der etableret odderpassager under flere veje, så odderne kan passere under vejen, hvor der ikke er risiko for, at den bliver påkørt.

I vinteren 2022/2023 er der gentagne gange fundet spor efter minimum én ny odder. Den er også blevet optaget på et vildtkamera i forbindelse med et forskningsprojekt på Københavns Universitet.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik