Normalt ville tyveri af et par gamle tavler af træ ikke give anledning til de store panderynker.
Men når der er tale om originale navnetavler fra år 1894, der er blevet stjålet fra en historisk ejendom på Frederiksberg, så er historien en ganske anden.
Især for beboerne i andelsforeningen på Frederiksberg Allé 56, hvor to - for dem - uerstattelige tavler er forsvundet fra opgangen.
TV 2 Kosmopol har været forbi adressen, hvor vi mødtes med beboeren Abelone Sjørring Dreyer, der var den første, der lagde mærke til, at noget manglede i den farverige opgang.
De to detaljerige navneplader, der hver måler lidt under en meter hang i en krog på væggen lige under loftet, men for uge siden var de pludselig væk fra deres vante plads i den lange gang med smukke malerier og mosaikgulve.
- Først tænker jeg, at det er fordi, der måske skal et nyt navn på en af pladerne, men da jeg senere på aftenen fortæller et medlem af bestyrelsen, at det er underligt, at pladerne stadig er væk, har hun ikke hørt om det, forklarer Abelone Sjørring Dreyer til TV 2 Kosmopol.
Håbede, at Nicolas havde taget dem
Bestyrelsesmedlemmet Rikke Birn og Abelone Sjørring Dreyer skrev efterfølgende ud i andelsforeningens mail-tråd, om nogen vidste, hvorfor tavlerne ikke var på plads
Nicolas Cæsar Petersen er også beboer i foreningen. Det er ham, der er ansvarlig for at skifte navne ud på navnepladen. Men han havde dem ikke.
- Jeg havde sådan håbet, at Nicolas havde siddet og dødkedet sig, og at han havde taget tavlerne ned og siddet og hygget sig lidt med det, siger Rikke Birn til TV 2 Kosmopol.
Da det gik op for hende, at de historiske tavler for alvor var borte, besluttede hun sig for at lave en efterlysning i de lokale Facebook-grupper.
Her har hun udlovet en dusør på 1000 kroner til den, der kan pege dem i retning af de knap 130 år gamle tavler, der er ådret - det vil sige, at malingen imiterer strukturen i træet, så det fremstår, som en anden træsort. En særlig metode, der især var udbredt i 1800-tallet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Beboere vil betale for rekonstruktion
Da navnepladerne ikke var skruet fast i bunden, var de desværre også let tilgængelige for tyven, forklarer Rikke Birn, som flyttede ind i andelsforeningen for omkring 11 år siden.
Dengang blev det besluttet af den gamle bestyrelse, at opgangen - hvor navnetavlerne plejer at hænge - havde brug for en tiltrængt restaurering.
- Da vi restaurerede opgangen, var den ret forfalden. Så det trængte ret meget til det, siger Rikke Birn, som elsker den unikke opgang.
- Jeg har i hvert fald ikke set noget lignende. Der er ikke en kvadratcentimeter, der ikke er udsmykket, siger hun.
Hvis beboerne ikke får pladerne igen, vil de selv betale for en rekonstruering. Det vil dog ikke blive en billig omgang.
- De stjålne navneplader har jo en affektionsværdi for os, der bor her, for de er født med lejligheden. Måden navnepladerne er lavet på er også unik, og derfor kommer det nok til at koste omkring 15.000 kroner at få navnepladerne rekonstrueret, siger Rikke Birn.
