Flere elbiler sætter batteri-produktion under pres: I Farum arbejder de på en løsning

I Farum ligger Danmarks eneste anlæg, der kan håndtere elbilbatterier og sende dem til genanvendelse. "Vi er kommet for sent i gang", siger forsker.

Antallet af elbiler i Danmark stiger og stiger.

Ved udgangen af 2022 kørte omkring 112.000 elbiler rundt i Danmark. Det er en stigning på 66 procent fra året før.

Og vi ser ind i en tid med endnu flere elbiler. 

Et politisk flertal på Christiansborg sigter mod, at der i 2030 findes en million elbiler i Danmark.

quote Der er et træk på de ressourcer, som jeg slet ikke tror, vi kan forestille os

Kristian O. Sylvester-Hvid, faglig leder, Teknologisk Institut

I takt med at der skal sælges flere elbiler, skal der produceres en enorm mængde batterier, og det kræver, at der bliver udvundet en enorm mængde råstoffer.

Generelt er der efterspørgsel på større, genopladelige batterier. De bliver for eksempel også brugt til at lave elcykler, el-løbehjul og energilagringssystemer. 

Samlet set bliver det en udfordring at skaffe råstoffer nok.

- Hvis vi skal fortsætte med den batteriteknologi, som vi bruger i dag, så har vi ikke materialerne. Færdig slut. Der er et træk på de ressourcer, som jeg slet ikke tror, vi kan forestille os faktisk, siger Kristian O. Sylvester-Hvid, faglig leder på Teknologisk Institut og forsker i mere effektive metoder til at genanvende genopladelige batterier. 

I Farum har Stena Recycling åbnet Danmarks første anlæg, der kan håndtere det første led i elbilbatteriers genanvendelsesproces. Anlægget åbnede i maj 2022. 

I en ny video besøger vi Stena Recycling i Farum for at se, hvad det kræver at håndtere elbilbatterier. Du kan komme helt tæt på processen, imens vi får svar på, hvorfor genanvendelse er så vigtig.

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Genanvendelse er en "no-brainer"

Når Kristian O. Sylvester-Hvid fra Teknologisk Institut taler om, at der ikke er nok materialer til at understøtte den batteriteknologi, som vi bruger i dag, henviser han blandt andet til brugen af råstoffet kobolt i batterierne, som i den vestlige verden typisk er litium-ion-batterier. 

Kobolt er på EU's liste over råstoffer af kritisk betydning. 

I EU's seneste rapport om kritiske råstoffer fra 2020 forventer man, at EU vil få brug for fem gange mere kobolt i 2030. Forbruget af litium forventer man vil blive 18 gange større.

Også i EU vurderer man, at efterspørgslen kan føre til forsyningsproblemer. 

quote Genbrug eller recycling af batteriaffald er vitterlig en no-brainer

Kristian O. Sylvester-Hvid, faglig leder, Teknologisk Institut

Udvindingen af råstoffer er både forbundet med en etisk problemstilling, da udvindingen af kobolt er koncentreret i Den Demokratiske Republik Congo, hvor minearbejdet er karakteriseret ved dårlige arbejdsforhold uden den nødvendige sikkerhed og brugen af børnearbejde og en miljø- og klimamæssig problemstilling.

- Minedrift er i sig selv en CO2-mæssigt meget, meget tung proces. Du skal knuse sten i et omfang, du ikke drømmer om. Og så er koncentrationen af de mineraler, der er til stede, ret lille. 

- Alene det med at gå fra jomfruelige materialer udvundet ved minedrift til genanvendelse er en meget, meget bedre idé, siger Kristian O. Sylvester-Hvid.

Klimabelastning og forsyningsproblemer lagt sammen får genanvendelse af råstoffer til at se meget attraktivt ud.

Kristian O. Sylvester-Hvid fremhæver samtidig at de elbilbatterier, der ender til genanvendelse, kan betragtes som en teknologisk mine, hvor koncentrationen af råstofferne er meget højere og meget lettere tilgængelige.

- Genbrug eller genanvendelse af batteriaffald er vitterligt en no-brainer, siger han.

Om man bruger begrebet 'genbrug' eller 'genanvendelse' er i øvrigt ikke ren semantik. Før Stena genanvender et batteri vurderer de først, om et batteri kan blive genbrugt.

Måske dur et batteri ikke længere til at drive en bil, men før man genanvender batteriets materialer, kan det stadig (gen)bruges til energilagring i andre industrier.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Elbilernes batterier

  • Er ofte et lithium-ion-batteri. Disse kommer i mange forskellige typer. Nye batteri-typer, som ikke bruger hverken litium eller det kritiske råstof kobolt, er under udvikling og bliver allerede anvendt i stor grad i Kina.

  • Udtjente elbil-batterier kan bruges til stationær oplagring i eksempelvis vindmøller eller solcelleenergi til mindre huse. Når de til sidst ikke har mere kapacitet til at kunne blive brugt i andre industrier, kan man skille dem ad og genanvende råstofferne til at lave nye batterier.

  • De råstoffer, man er interesseret i at genanvende lige nu, er diverse metaller som: Nikkel, kobolt, litium, mangan, aluminium, kobber og grafit.

  • EU regulerer genanvendelse af elbilbatterier i batteridirektivet fra 2006. Et nyt batteridirektiv er på trapperne og forventes vedtaget i 2023. Det nye batteridirektiv vil stille større krav til produktionen af nye genopladelige batterier og genanvendelsen af dem.

Sort masse er nøglen

Stena Recycling i Farum tager både imod batterimoduler og batteripakker. Batteripakken er en stor forseglet metalkasse, hvor batterierne sidder fæstnet i moduler. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Den her batteripakke stammer fra en hybridbil, den er altså betragteligt mindre end den batteripakke, der sidder i en ren elbil. De fire grå kasser er fire batterier.
Den her batteripakke stammer fra en hybridbil, den er altså betragteligt mindre end den batteripakke, der sidder i en ren elbil. De fire grå kasser er fire batterier.
Foto: Kasper Stub Jørgensen/TV 2 Kosmopol

Stena skiller batteripakkens dele ad og genanvender både elektronik, kabler, metaldele og den metalkasse, som batterimoduler har siddet i.

Når batterimodulerne er blevet afladet og kortsluttet bliver de sendt til Halmstad, hvor Stena i april 2023 åbnede det anlæg, der står for næste fase i batterigenanvendelsen. 

På anlægget i Halmstad kan Stena Recycling kværne batterierne og behandle det kværnede materiale, så de til sidst får en sort masse.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Her viser Kristian O. Sylvester-Hvid en lille mængde 'sort masse', som er de rester man ender op med, når man genanvender et batteri. Den sorte masse indeholder de råstoffer, som man er interesseret i at genanvende. De skal "bare" sorteres fra hinanden - en kompliceret proces.
Her viser Kristian O. Sylvester-Hvid en lille mængde 'sort masse', som er de rester man ender op med, når man genanvender et batteri. Den sorte masse indeholder de råstoffer, som man er interesseret i at genanvende. De skal "bare" sorteres fra hinanden - en kompliceret proces.
Foto: Mathias Andreasen/TV 2 Kosmopol

Fra den sorte masse kan man udtrække de metaller, som batteriet har været lavet af. 

Det er typisk metaller som nikkel, kobolt, litium, mangan, aluminium, kobber og råstoffet grafit.

I skrivende stund er Stena ikke begyndt at producere sort masse, og genanvendelse af elbilbatterier er stadig ikke noget, de tjener penge på. Blandt andet fordi det er meget tidskrævende at skille de store batteripakker ad.

Generelt er vi langt fra at være der, hvor vi i stor skala begynder at lave nye batterier ud af genanvendte materialer og altså opnår en cirkulær og grønnere økonomi.

- Alle taler om genanvendelse, og det er forskningsmæssigt det store tema, men vi har ikke tilstrækkelige effektive processer endnu. Mængden af sort masse, som vi kan få på gaden i dag, er meget, meget mindre end det forbrug, vi har til at lave nye batterier. Vi har simpelthen ikke affald nok, siger han. 

quote Vi er dybt afhængige af batteriproducenterne i Asien

Kristian O. Sylvester-Hvid, faglig leder, Teknologisk Institut

EU stiller snart større krav 

Med andre ord skal der produceres rigtig mange nye batterier af råstoffer hevet op ad jorden, før produktionen kan blive cirkulær. Og der skal opfindes nye processer, der både gør det billigere og mere effektivt at genanvende batterier.

Det er det, Kristian O. Sylvester-Hvid er med til at udvikle.

I EU er man på vej med et nyt batteridirektiv, der kommer til at stille skarpere krav til både produktionen af genopladelige batterier og genanvendelsen af dem. 

- Der er også krav til, at batteriet er designet med henblik på reparation og lettere adskillelse i forhold til genanvendelse. Og - når vi laver nye batterier - hvor meget genanvendt materiale, der skal være i de batterier, fortæller Kristian O. Sylvester-Hvid.

De skarpere krav handler også om at gøre EU mindre afhængig af andre landes råstoffer og dermed nedbringe risikoen for at løbe tør for de kritiske råstoffer, der er nødvendige for "at kunne gennemføre den grønne og digitale omstilling og garantere EU's sikkerhed og forsvar".

Udover Stena har nordiske Fortum også kastet sig ind i genanvendelsen, og bilfabrikanten Volkswagen vil fra 2025 både genanvende og lave deres egne batterier på en ny fabrik i Salzgitter, der lige nu bliver bygget.

Selvom genanvendelse vinder frem, er det ikke fordi, EU er frontløberne.

- Det asiatiske marked er i hvert fald ti år længere fremme. Vi er kommet alt for sent i gang. Vi har en bunden opgave om at få det her løst hurtigst muligt. Men vi er dybt afhængige af batteriproducenterne i Asien et godt stykke tid endnu, siger Kristian O. Sylvester-Hvid.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik