Gladsaxe Kommune nord for København er en af Danmarks mest trafikstøjplagede af slagsen.
Det skyldes ikke mindst, at fire af hovedstadsområdets travleste veje går gennem kommunen i form af Hillerødmotorvejen, Ring 4, Ring 4 og ikke mindst Motorring 3, der er Danmarks næstmest trafikerede motorvej.
Særligt støjen fra sidstnævnte kan mærkes i øregangene, fortæller en af dem, der bor langs motorvejen, der endda står over for en udvidelse i fremtiden.
- Vi bliver nok en lille smule bims i hovedet en gang imellem af det, siger Ulla Søborg Pedersen, der er nabo til Motorring 3 i Gladsaxe.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Samme oplevelse har kommunens borgmester.
Man kan jo ikke holde ud at være her, siger Trine Græse (S), der møder os på en bro over den befærdede motorvej, hvor 130.000 biler i døgnet drøner forbi – et antal der kun ventes at stige de kommende år.
Derfor intensiverer Trine Græse nu kampen mod den sundhedsskadelige støj. Sammen med ti andre politikere og borgmestre, især fra hovedstadsområdet, forsøger Trine Græse endnu en gang at råbe op om problematikken.
Denne gang med et nyt borgerforslag, der skal samle opbakning nok, så det kan blive taget op af landspolitikerne på Christiansborg.
- Folketinget har et ansvar for at beskytte mod den sundhedsfare, som der er ved at bo her. Vi har ikke bygget en by ved en motorvej. Motorvejen er kommet, efter byen blev bygget.
- Hvad koster det, at folk bliver syge af at bo her?
Forslaget blev offentliggjort i går, og her har lokalpolitikerne især ét krav til landspolitikerne, som er skrevet ind i forslaget:
”Senest i år 2040 skal der være gennemført støjbekæmpelse, så ingen boliger langs statens veje udsættes for støj, over de af Miljøministeriet til enhver tid fastsatte støjgrænser.”
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Trine Græse, hvad kommer det her til at koste?
- Jamen, hvad koster det, at folk bliver syge af at bo her, og at vores byer efterhånden ikke kan bruges som bosætningskommuner her udenom København?
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Trafikstøj: Hovedstadsområdets pestilens
I Danmark defineres et område som støjbelastet, hvis en boligfacade udsættes for vejstøj over grænseværdien på 58 decibel. Måles støjen til at være over 68 decibel, er der tale om en stærk støjbelastning.
Måling af decibel sker ud fra en såkaldt logaritmisk skala. Det betyder, at en forøgelse af støj på tre decibel fordobler lydstyrken. For eksempel er 63 decibel det dobbelte i lydstyrke af 60 decibel.
Ifølge Miljøstyrelsen lever omkring 750.000 husstande i Danmark over grænseværdien på 58 decibel.
Særligt i hovedstadsområdet er problematikken blevet mere og mere præsent de seneste år. Mellem 2012 og 2017 steg antallet af støjbelastede boliger i omegnskommunerne til København med syv procent.
En forskningsrapport fra Syddansk Universitet viste i 2021, at en længere periode med støjgener fra trafikerede veje giver en markant større risiko for demens. Jo højere støjen er, desto større er risikoen, konkluderede rapporten.
Sammenhængen skyldes ifølge forskerne bag rapporten en kombination af den stress og dårlige søvn, som støjgenerne kan medføre. Rapporten påviste 27 procent forhøjet risiko for Alzheimers og 18 procent forhøjet risiko for at udvikle demens, hvis man over en årrække eksponeres for trafikstøj over 55 decibel.
Miljøstyrelsen har tidligere vurderet, at der statistisk set dør mellem 200 til 500 danskere om året på grund af støj. Det antal er væsentligt højere end antallet af dræbte i trafikken.
Kilder: Region Hovedstaden, TV 2, DR, Rambøll, Force Technology, Gate 21
Kræver langt mere end de afsatte tre milliarder
Et politisk flertal i Folketinget står bag Infrastrukturplanen 2035.
Her er der afsat tre milliarder kroner til støjbekæmpelse. Det tal lyder højt, men skal ses i lyset af infrastrukturpakkens samlede størrelse på 161 milliarder til fordeling frem til 2035.
Indtil videre er der udmøntet i alt 450 millioner kroner til ti støjskærme i hovedstadsområdet - blandt andet i Vallensbæk Nordmark, hvor beboerne kan se frem til støjnedsættelse på i gennemsnit tre decibel.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Men hvis alle statsveje skal støjsikres inden 2040, bliver opgaven langt dyrere ifølge en støjekspert fra Rambøll.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Otte borgmestre og to byrødder står bag borgerforslaget
Bag borgerforslaget, som kan tilgås her, står Trine Græse (S), der er borgmester i Gladsaxe Kommune som Kræver langt mere end de afsatte tre milliarderEt politisk flertal i Folketinget står bag Infrastrukturplanen 2035.Her er der afsat tre milliarder kroner til støjbekæmpelse, som eksempelvis ved Vandelsbæk Nordmark, hvor beboerne kan se frem til støjnedsættelse på i gennemsnit tre decibel.Men hvis alle statsveje skal støjsikres inden 2040, bliver opgaven langt dyrere ifølge en støjekspert fra Rambøll.reorderaddarrow_drop_downforslagsstiller.
De andre medforslagsstillere er:
Merete Amdisen (S), borgmester i Ishøj Kommune
Kenneth Muhs (V), borgmester i Nyborg Kommune
Henrik Rasmussen (K), borgmester i Vallensbæk Kommune
Emil Blücher (LA), borgmester i Solrød Kommune
Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund Kommune
Michael Fenger (K), borgmester i Gentofte Kommune
Anders Wolf Andresen (SF), borgmester i Hvidovre Kommune
Kent Max Magelund (S), borgmester i Brøndby Kommune
Astrid Søborg (V), byrådsmedlem i Gladsaxe Kommune
Dorthe Wichmand Müller, (SF) byrådsmedlem i Gladsaxe Kommune
Regeringen erkender, at der kan gøres mere
Spørger man på Christiansborg anerkender Konservative, at borgerforslaget vil blive meget dyrt, men partiet er villige til dialog med kommunerne.
- De tre milliarder, som vi har sikret, det er en start, men det er højst sandsynligvis ikke nok. Men vi er nødt til at se på, hvad er det for nogle konsekvenser, der er, og hvilke løsninger der skal på banen. Vi har jo for eksempel set på, om man skal lave mure kendt fra Hamborg, hvor man ligesom pakker trafikken ind, siger Helle Bonnesen (K).
Hos regeringen har man også lagt mærke til kritikken, og borgerforslaget om mindre trafikstøj.
Maria Durhuus (S), der er valgt i Københavns Omegns Storkreds og medlem af Transportudvalget, afviser dog, at regeringen gør for lidt i forhold til at trafikstøjsikre.
- Vi gør meget, og der er også afsat et betydeligt beløb i Infrastrukturplanen. Men vi kan sagtens gøre mere, siger hun.
Skulle det dog ske, at borgerforslaget – som løber frem til 13. april næste år – får underskrifter nok til at lande på politikernes bord, så hilser Maria Durhuus (S) det velkomment.
- Det viser, at der nu er en samling i områderne omkring det her, der vil støjen til livs, siger hun.
Nabo har et forslag
Det kræver 50.000 underskrifter, før et borgerforslag tages op i Folketinget. Og der er et stykke vej, før borgmestrenes forslag når den milepæl. I løbet af de forslagets første to dage har 695 skrevet under.
Og er folketingspolitikerne i tvivl om løsningen, kan de spørge en af naboerne til Motorring 3.
- De må gerne dække den over, siger Ulla Søborg Pedersen og peger fra broen ud på den støjende vej.
- Det vil være en god idé.
