Kom med inden for: Sådan er Letbanens nye tog indrettet

Fredag blev det første af i alt 29 letbanetog præsenteret og inspiceret i Glostrup. I artiklen kan du se, hvordan det nye tog tager sig ud både indvendig og udvendig.

Flere tests i Tyskland og en rejse på 800 kilometer til Danmark.

Det var det, der skulle til, før det første af i alt 29 letbanetog til den kommende - og milliarddyre - letbane rundt om København blev afleveret i Glostrup.

Fredag blev det nye grønne letbanetog så præsenteret på Hovedstadens letbane kontrol- og vedligeholdelsescenter i netop Glostrup, og her blev det for første gang tilset af ejerkommunerne og Region Hovedstaden.

Det var da også en glædens dag for den kollektive trafik i Region Hovedstaden.

Det mener Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj, til TV 2 Kosmopol.

Han påpeger, at Hovedstadens Letbane vil give et markant løft af den kollektive trafik i hele hovedstadsregionen.

- Der er gået mange år, men nu er vi her. Det første tog er ankommet. Det kommer til at tage lidt tid, før passagerne kan komme med ombord, men det er fantastisk godt, siger Lars Gaardhøj til TV 2 Kosmopol og fortsætter:

- Passagerne vil bruge det. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Man kommer hurtigt frem, men det er jo også en grøn måde at komme frem på, og det, ved jeg, betyder rigtig meget for borgerne i hovedstaden, siger Lars Gaardhøj til TV 2 Kosmopol.

I billedgalleriet nedenfor kan du komme med indenfor i det nye letbanetog.

(Artiklen fortsætter efter galleriet.)

Fra 2025 skal Hovedstadens Letbane fragte millioner af passagerer rundt i hovedstadsområdet – mere præcist i en bue rundt om København mellem Ishøj i syd og Lundtofte i nord.

Ifølge Lars Gaardhøj kommer Letbanen til at binde S-tognettet sammen på tværs, da den kan samle folk op ved de større stationer og får stop ved en lang række arbejdspladser som DTU og Herlev og Glostrup Hospital.

Hvordan sikrer I, at borgerne kommer til at tage Letbanen?

- Når den først er der, og man kan se, at man kan komme rigtig hurtigt frem, der er rigtig mange afgange, og den har et meget attraktivt og lækkert design, så vil det tiltrække rigtig mange passagerer, siger Lars Gaardhøj og fortsætter:

- Det er selvfølgelig klart, at det er en ny letbane, der kommer, og der skal vi selvfølgelig arbejde med at gøre borgerne opmærksomme på, at nu er der et nyt tilbud, som man kan bruge, siger Lars Gaardhøj.

Et lyspunkt for alle

Det er forventningen, at letbanen er færdigbygget og klar til at blive taget i brug i 2025.

Til den tid vil togene køre med en topfart på 70 kilometer i timen på den 28 kilometer lange strækning med 29 stop undervejs. Selv skønner Hovedstadens Letbane, at op mod 14,7 millioner passager vil benytte letbanen årligt i 2030.

(Artiklen fortsætter efter animationen.)

Glæden ved Letbanens kommende tilblivelse er da også til at føle på for Glostrups borgmester, Kasper Damgaard (S).

Letbanen kommer nemlig til at have fire stop i Glostrup, og her vil det ifølge borgmesteren være nemmere for borgerne at komme fra A til B.

- At man kan begynde at se enden på det her store anlægsarbejde, det, tror jeg, er et lyspunkt for alle, siger Kasper Damsgaard, der er begejstret over, hvordan det nye tog tager sig ud.

- Der er taget rigtig mange hensyn til cyklister og folk, der kommer med barnevogne. Jeg synes, der er gået rigtig meget op i detaljerne, og det kan man virkelig se, siger Kasper Damsgaard og påpeger, at der også er blevet taget hensyn til folk, der har problemer med hørelsen eller til folk med gangbesvær.

Trækker på erfaring fra andre kommuner

I Odense og Aarhus kører der også letbanetog - men det er ikke altid uden problemer.

I hvert fald har der været flere ulykker eller nærveds-ulykker på letbanen i de to kommuner. Det er dog noget, som de har taget højde for på Hovedstadens Letbane.

Det fortæller projektdirektør i Hovedstadens Letbane, Henrik Bendsen, til TV 2 Kosmopol.

- Vi lytter selvfølgelig til vores omgivelser, og de erfaringer, der kommer både fra Aarhus og Odense, tager vi ind. Det er ikke helt samme måde, Letbanen kører på i det her område, som den gør i Odense specielt. Der er mere bymæssig kørsel i Odense, end der er her, men selvfølgelig lytter vi til vores omgivelser og de letbaner, som vi har omkring os, siger Henrik Bendsen.

Skal man være bekymret som borger i området over, at letbanen pludselig begynder at køre?

- Nej. Det skal man bestemt ikke. Vi arbejder inden for nogle trafikale regler, som er kendt og anerkendt og løbende bliver godkendt, så hele sikkerhedsdelen er under observation, siger Henrik Bendsen.

En milliarddyr fornøjelse

Intet her i livet er dog gratis – og det gælder heller ikke Hovedstadens Letbane.

Togene, skinnerne og hele molevitten omkring det enorme infrastrukturprojekt har vist sig at blive en overraskende dyr investering for Region Hovedstaden og de 11 kommuner, der til sammen ejer Hovedstadens Letbane.

Tilbage i 2018, da letbaneprojektet blev endeligt vedtaget og kontrakter underskrevet, lød prisestimatet på 6,2 milliarder kroner.

Samme år ramte den første forsinkelse, og ibrugtagelsen blev rykket fra 2024 til 2025. I 2019 blev prisen på letbanen justeret til 7,4 milliarder kroner.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Hovedstadens Letbane

  • Letbanen strækker sig over 28 kilometer mellem Lyngby og Ishøj og går igennem otte kommuner med 29 stationer undervejs. 

  • Der bliver omstigning til S-tog på seks stationer: Lyngby, Buddinge, Herlev, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj. 

  • Letbanen kører hvert 5. minut i dagtimerne og hvert 10. minut om aftenen og i weekenden. 

  • 11 kommuner og Region Hovedstaden står bag Hovedstadens Letbane. Kommunerne er Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup. 

  • Den største letbanestation bliver Glostrup med over 6.000 passagerer på et hverdagsdøgn. Herefter følger Lyngby, Herlev, Buddinge, Lyngby Centrum og Herlev Bymidte. 

  • Letbanen får en forventet tophastighed på 70 km/t. Gennemsnitshastigheden vil være på cirka 30 km/t, inkl. stop ved stationer.  

  • Mellem 13 og 14 mio. passagerer ventes at bruge letbanen årligt – og cirka 4.000 daglige personture forventes at flytte fra bilerne og over i letbanen, når den åbner. 

  • Hver passager forventes at rejse gennemsnitligt 5,5 km på en tur med letbanen. 

  • Der kan være cirka 260 mennesker i et letbanetog. Det svarer til cirka fire bybusser. 

  • Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter ligger i Glostrup, hvor der er etableret spor og værkstedshal til drift og vedligehold af 29 togsæt, arbejdskøretøjer samt faciliteter til cirka 250 medarbejdere. 

Kilde: Hovedstaden Letbane

I december måned sidste år kom det så frem, at økonomien bag projektet var skredet som følge af blandt andet inflation, forsyningskædeproblemer og krig i Ukraine, så anlægsbudgettet på 8,2 milliarder kroner ikke længere kan holde.

Dengang lød beskeden, at man forventer anlægsbudgetforøgelser på 10 til 15 procent, hvilket svarer til en fordyrelse på mellem 820 og 1,2 milliarder kroner.

Sjællandske Nyheder skrev i juni måned, at letbaneselskabet med hjælp fra nogle rådgivende ingeniører har regnet sig frem til, at den endelige pris kommer til at lande på 9,3 milliarder kroner.

Den nye pris bekræfter Hovedstadens Letbane også over for TV 2 Kosmopol.

I samme forbindelse revurderede man de forventede udgifter og indtægter, så Hovedstadens Letbane nu forventer at køre med underskud de første 12 år, hvilket betyder, at ejerkommunerne og regionen må til lommerne og betale mere årligt.

Mens 9,3 milliarder kroner kan lyde som en balstyrig sum, er det værd at påpege, at Københavns forskellige metroer har været væsentligt dyrere.

For eksempel kostede Cityringen 25,3 milliarder kroner i 2019-priser, mens en kommende M5-metrolinje til Lynetteholm også ventes at løbe op i mere end 20 milliarder kroner.

Hvem ejer letbanen?

11 kommuner og en region har ejerandele i Hovedstadens Letbane. Nogle ejer en stor andel, andre en mindre:

  • Region Hovedstaden: 43 procent

  • Gladsaxe Kommune 12,60 procent

  • Lyngby-Taarbæk Kommune 12,52 procent

  • Glostrup Kommune 7,18 procent

  • Herlev Kommune 6,71procent

  • Brøndby Kommune 4,18 procent

  • Ishøj Kommune 3,62 procent

  • Albertslund Kommune 3,23 procent

  • Vallensbæk Kommune 3,15 procent

  • Rødovre Kommune 2,01 procent

  • Hvidovre Kommune 0,92 procent

  • Høje-Taastrup Kommune 0,88 procent

Kilde: Hovedstadens Letbane


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik