- Nu kommer hesten og besøger dig, Rigmor!
Det siger Tina Hattel Schjerning, mens hun trækker en pony hen over trægulvet - ind gennem køkkenet, stuen og soveværelset.
Mange af de ældre tror, at der bliver løjet overfor dem, når de får at vide, at nu kommer der en pony.
Her sidder Rigmor på sengekanten klar til at klappe ponyen og give den en gulerod.
- Mange af de ældre tror, at der bliver løjet overfor dem, når de får at vide, at nu kommer der en pony. 'Arh! Det tror vi ikke på', siger de. Når der så kommer en pony alligevel, så bliver de ofte meget overraskede, fortæller Tina Hattel Schjerning.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Hun er madmor til ponyen Monamie. En 19-årig shetlandspony som hver weekend bliver kørt ud til plejehjem rundt omkring på Sjælland for at besøge de ældre.
Tinas veninde fik den gode idé
Men det var aldrig planen, at Monamie skulle blive besøgspony.
- Jeg overtog hende fra nogle venner ovre i Jylland, som ikke kunne bruge hende mere. Jeg stod og manglede en pony, der kunne holde min springhest med selskab. Så hun flyttede ind hos mig for syv år siden, siger Tina Hattel Schjerning.
Monamies lille størrelse gjorde hende også egnet som ridepony til Tinas sønner, men i 2019 fik Monamie et nyt job som besøgspony.
- Det var ikke mig selv, der fik idéen. Det var en god veninde, som kender mig og Monamie. Hun spurgte, om vi havde lyst til at komme ud på hendes arbejde. Hun arbejder på et rehabiliteringscenter. Vi aftaler at give det et forsøg, siger Tina Hattel Schjerning og fortsætter:
- Jeg kommer derud med en forventning om, at vi skal være udendørs, men det var regnvejr, så vi endte med at være indenfor. Vi måtte tage elevatoren og det hele, men Monamie klarede det simpelthen så flot.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Den dag skulle ikke være første og eneste gang, at det lille team tog ud for at glæde borgerne, besluttede Tina.
- Jeg tænkte, at jeg var nødt til at dyrke det noget mere, så jeg delte oplevelsen på Facebook, og det viste sig at der var en kæmpe interesse for det, oplyser hun.
Jeg går jo og venter i flere dage op til deres besøg.
Tina fik så mange henvendelser, at hun valgte at starte en lille virksomhed. Virksomheden blev selvfølgelig døbt "Besøgsponyen Monamie".
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
En besøgspony løfter de ældres livskvalitet
På Plejecenter Sjælsø kommer Tina og Monamie på fast besøg hver tredje weekend.
- Jeg går jo og venter i flere dage op til deres besøg. Og jeg husker mig selv på at købe gulerødder, og jeg har skåret både gulerødder og æbler ud i formiddags, fordi jeg skulle jo være klar. Så satte jeg mig ud i haven, og så tænkte jeg, at nu kommer hun nok snart, siger Anette Jessen, der er beboer på Plejecenter Sjælsø.
Tina Hattel Schjerning og Monamie har også en række andre plejehjem, som hun besøger mere eller mindre fast.
- Nogle gange synes jeg, at jeg har meget travlt, men når jeg så kommer hen på et plejehjem, og personalet fortæller mig om al den glæde, det giver, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg er nødt til at fortsætte, for det giver bare så meget livsglæde, siger Tina Hattel Schjerning.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
På de plejehjem, hvor Tina og Monamie kommer fast, kan hun også selv se en forandring i beboerne.
- For eksempel ser jeg nogle gange en herre komme ud fra sin stue, hvilket han ellers aldrig plejer. Jeg oplever en dame, der begynder at snakke, hvilket hun ellers aldrig plejer. Jeg oplever flere, som begynder at snakke mere end de nogensinde har gjort før. Det giver mig en klump i halsen, siger Tina Hattel Schjerning.
De får jordens største grineflip, fordi tænk nu hvis den tisser på gulvet.
Beboeren Anette Jessen mærker også selv, hvor stor en betydning besøget har.
- Det er så givende, når hun kommer hen og snakker med en. Det er noget helt særligt, siger hun.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Tina kender efterhånden mange af beboerne, og selvom de mange besøg er fast arbejde, så er der en stor gulerod i den anden ende for både Monamie og Tina.
- Min personlige motivation er helt klart at møde de ældre og se deres kæmpe smil, når de ser en pony midt i deres stue, fortæller Tina Hattel Schjerning, og fortsætter:
- Mange af dem siger: "Nej, en sød pony", "den er dejlig", "hvor er den flot ordnet", "hvor er den sød" og "har du noget, jeg kan give den?" Så det betyder enormt meget.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Hvad hvis den tisser på gulvet?
Tina og Monamie får mange spørgsmål i de timer, de går rundt på plejehjemmet. Det er mest Tina, der må stå for at svare, mens Monamie fylder sig med gulerødder, og et spørgsmål, de hyppigt får, er: Hvad hvis den tisser eller laver hestepærer på gulvet?
- Hvis den skal tisse, så plejer den at trække bagbenene ud, og så ved jeg at det er ved at være tid. Hvis den stiller sig sådan indenfor, så skynder jeg mig at løbe ud, forklarer Tina Hattel Schjerning.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Hun fortæller videre:
- Jeg var engang i Roskilde på Margrethe Hjemmet og oppe ovenpå sidder to damer, og de er lige ved at dø af grin. De får jordens største grineflip, fordi tænk nu hvis den tisser på gulvet eller laver hestepærer. Hvad så?
Monamie er dog ret godt opdraget, så hun har aldrig lavet hestepærer indenfor, og hun har kun haft få og små uheld med tis på gulvet.
Beboerne har også lagt mærke til Monamies rolige natur og gode manérer, så hun må gerne flytte ind, hvis hun vil.
- Monamie er blevet tilbudt utrolig mange sengekante hos beboerne, men hun er ikke klar til at gå på pension endnu, afslutter Tina Hattel Schjerning.
