Boligselskab beder evakuerede om at søge genhusning hos egen forsikring - men det er forkert, siger ekspert

Boligselskabet Boliggården i Helsingør Kommune beder beboerne i 65 evakuerede boliger om at blive genhuset via deres egen forsikring. Men det kan de ikke.

Fredag aften blev beboerne i 65 boliger på Stævnen i Snekkersten, der ligger i Helsingør Kommune, ramt af en decideret chokmelding: De skulle evakueres fra boligerne, da der var akut fare for, at byggeriet faldt sammen.

Mandag er boligområdet fortsat lagt øde, og beboerne har fået beskeden fra Boliggården, som administrerer boligerne, at de skal kontakte deres egen forsikring for at blive genhuset.

Men det kan de slet ikke, lyder det fra Anne Garde Slothuus.

Hun er forsikringsekspert i brancheforeningen Forsikring og Pension og er ikke i tvivl om, at Boliggårdens udmelding ikke er den rigtige.

- For at genhusning er dækket af indboforsikringen, kræver det, at der er skade på indboet, som kræver en genhusning. Og det er ikke tilfældet her, siger Anne Garde Slothuus til TV 2 Kosmopol.

Forsikringsekspert: "Det er deres ansvar at genhuse"

Hun bruger den store brand i Vanløse for snart to år siden som eksempel på, hvornår genhusning gennem indboforsikringen kommer på tale. Der udbrændte lejlighederne nemlig med indboet i.

- Det er gængs praksis, at for at genhusning bliver omfattet af indboforsikringen, så kræver det, at der er sket skade på indboet, så du ikke kan bebo sit hjem. Det står i vilkårene for forsikringen.

- Så i denne her situation skal de henvende sig til Boliggården. Det er deres ansvar at genhuse, siger Anne Garde Slothuus.

Stævnen er et boligområde på 65 boliger i Helsingør, som administreres af Boliggården. Nu er det evakueret på grund af fare for nedstyrtning.
Stævnen er et boligområde på 65 boliger i Helsingør, som administreres af Boliggården. Nu er det evakueret på grund af fare for nedstyrtning.
Foto: Marco Houlind/TV 2 Kosmopol

"Ingen kommentarer"

TV 2 Kosmopol har rakt ud til boligorganisationen Boliggården for at spørge, hvordan de forholder sig til Forsikring og Pensions udlægning af, at det er dem, der skal stå for genhusningen. Her har man dog ingen kommentarer til netop det spørgsmål.

- Vi er i gang med at få kontakt til alle beboere i dag, så vi kan finde ud af, om de har tag over hovedet nu, og hvad deres eget forsikringsselskab siger.

- Så det vil vi ikke kommentere på endnu, siger Dorte Christensen, der er kommunikationskonsulent hos Boliggården, til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_

Hun oplyser desuden, at boligorganisationens fokus først og fremmest er på beboernes akutte situation, før de vil se på, hvem der bærer ansvaret.

Stævnen er et boligområde på 65 boliger i Helsingør, som administreres af Boliggården. Nu er det evakueret på grund af fare for nedstyrtning.
Stævnen er et boligområde på 65 boliger i Helsingør, som administreres af Boliggården. Nu er det evakueret på grund af fare for nedstyrtning.
Foto: Marco Houlind/TV 2 Kosmopol

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik