Er du klar til ændringer? Sådan skal københavnerne halvere CO2-udledning inden 2035

Københavnernes forbrugsbaserede CO2-udledning er i forvejen markant lavere end resten af danskernes. Men nu skal der skæres yderligere af. Politikerne på Københavns Rådhus har netop besluttet, at CO2-udledningen skal halveres inden 2035.

- Vi er nødt til at sætte et mål, som både er ambitiøst, men som heller ikke er helt umuligt at nå, og derfor sætter vi nu kursen efter en halvering i 2035, siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).

En gennemsnitlig dansker udleder ifølge tænketanken Concito 13 tons CO2 om året. Københavnere kører mindre i bil, bor i mindre boliger og spiser mere grønt end resten af danskerne, og derfor er hver enkelt københavner i dag årsag til udledningen af 9,4 tons CO2. Men det er altså det forbrug, der nu skal skæres ned til 4,7 tons.

- Når vi københavnere skal begrænse vores forbrug, så er det især den måde vi transporterer os selv rundt på, det er den mad vi spiser, og så er det den måde vi bor på, vi skal ændre, siger Line Barfod.

Derfor peger borgmesteren på, at vi alle sammen skal spise mindre kød og mere grønt, vi skal blive bedre til at tage cyklen eller det offentlige, og så skal vi bo på mindre plads, end vi gør i dag.

Forsker: Et stort skifte der vil ændre vores hverdag

Hos Tænketanken Concito møder beslutningen om at halvere CO2-udledningen begejstring. Egentlig så de gerne, at udledningen blev skåret endnu mere, men de roser København for at gå forrest og for at være den første kommune til at forholde sig til den forbrugsbaserede udledning.

Hidtil har fokus primært været på, hvor meget udledning der konkret sker i kommunerne. 

Udledningen fra en vestjysk ko er altså blevet udregnet som vestjysk, men på den måde København nu gør tingene op på, så skal koens klimabelastning tælles i København, hvis det er her den bliver spist som røde bøffer.

- Det København gør nu er rigtig ambitiøst. For der findes ikke nogen nationale retningslinjer for de forbrugsbaserede udledninger. Der er ikke nogen retningspil eller indikator for, hvor meget eller hvor lidt vi skal skære. Så det er super ambitiøst, at man overhovedet sætter målene, siger Anna Esbjørn, Concitos programchef for Fremtidens Byer.

Anna Esbjørn understreger samtidig, at det kræver en stor indsats for at kunne indfri målene.

- Hvis vi skal reducere vores udledninger fra forbrug, så handler det grundlæggende om den måde, vi bor, spiser og transporterer os på. Det handler også om de ting, vi køber, alt fra tøj til tørretumbler, og fra personlig pleje til boliginventar. Der skal skære i det hele, hvis målet skal nås, siger Anna Esbjørn.

Nogenlunde samme toner lyder der fra Line Kryger Aagaard, der er post.doc i Aalborg Universitets forskningsgruppe for Bæredygtige byer og hverdagspraksis, der ligger i Københavns Sydhavn

- Det bliver et stort skifte, som vi kommer til at kunne mærke i vores hverdag, men det er også et nødvendigt skifte, siger Line Kryger Aagaard.

- Men jeg tror også, at det kan blive et meget meningsfuldt skifte, der kan hænge godt sammen med høj livskvalitet, hvor vi kan sætte nye rammer for det gode liv.

Slut med røde bøffer

Et af de steder Københavnerne skal til at ændre vaner er ved køkkenbordet. For der skal langt flere grøntsager på tallerkenen og meget mindre kød, hvis vi skal i mål med halveringen.

20 procent af vores samlede udledninger stammer nemlig fra fødevarer, og en opgørelse fra Concito peger på, at oksekød alene står for over halvdelen af den belastning

Københavns Kommune besluttede for nylig, at det fra næste sommer skal være slut med rødt kød i kommunens daginstitutioner og skoler. Og kommunen vil den kommende tid forsøge at få flere med på den vogn. Både i kommunens køkkener og i de private virksomheders kantiner.

- Vi kan jo ikke bestemme, hvad private virksomheder serverer i deres kantiner, men jeg håber, at vi kan lave nogle partnerskaber med nogle af de store kantiner i byen, og også med nogle af supermarkederne, hvor vi kan få dem til at skifte over til noget mad, der er meget baseret på grøntsager og planter, i stedet for at basere så meget på kød, siger Line Barfod.

Ifølge Line Kryger Aagaard er den form for partnerskaber helt essentielle, hvis CO2-reduceringen skal nås.

- Her kan kommunen gå ind og sætte et godt eksempel, og introducere os for klimavenlige måltider, og så kan vi sammen lære, at det faktisk smager godt, og vi kan med vores kolleger have en fælles oplevelse omkring det, og så vil mange af os faktisk tage de madvaner med os hjem, siger Line Kryger Aagaard.

- For vi danskere er nogle vanedyr, og samtidig er vi også meget socialorienterede, så når alle andre også gør noget, eksempelvis at spise mere grønt, så er vi i høj grad mere tilbøjelige til også selv at gøre det.

Bredere cykelsti Færre på stor færdselsåre

Måden vi transporterer os rundt på, er den største enkeltstående årsag til CO2-udledning. For danskere generelt, er transport skyld i 24 procent af vores klimabelastning.

Derfor er det helt essentielt, at vi ændrer transportvaner, hvis CO2-udledningen skal halveres, lyder det fra Concito.

- Kommunen skal flytte folk ud af bilerne, og gøre det klimavenlige valg til det lette valg. Helt konkret kan kommunen via byplanlægningen gøre det sværere at komme rundt i bil, og den kan sørge for, at der er gode offentlige transportsystemer og at der er cykelstier, som vi har lyst til at bevæge os på, siger Concitos programchef Anna Esbjørn.

På rådhuset er det teknik- og miljøborgmester Line Barfod, der står i spidsen for netop det område, og hun vil i de kommende år, arbejde for at det bliver mere besværligt at være bilist, for til gengæld at gøre det lettere at være cyklist.

- Det skal være meget nemmere at være cyklist, og meget nemmere at tage det offentlige. Det betyder konkret, at der skal være grønne bølger både for cyklisterne og for den kollektive trafik, og det vil så samtidig gøre det lidt mere besværligt at være bilist, siger Line Barfod.

Selvom Enhedslisten er det største parti i Borgerrepræsentationen, så har hun dog ikke et flertal bag sig til alle beslutninger. Men hun drømmer om, og arbejder for, at cykelstierne skal fylde meget mere i bybilledet.

- Hvis vi eksempelvis kigger ud på H.C. Andersens Boulevard, så er det faktisk sådan, at i spidsbelastningstimerne, der er der mange flere der cykler, end der kører i bil, og alligevel så er der kun sådan en lille sti til cyklerne i siden og hele seks vejbaner til bilerne, og der synes jeg, at vi bør fordele pladsen lidt bedre, så bilisterne får mindre plads, og cyklisterne mere, siger Line Barfod.

Flere skal bo på mindre plads

Sammen med el og varme står boliger for 22 procent af vores forbrugsbaserede CO2-udledning. Det er alt fra byggeriet af dem til opvarmningen, men oveni skal faktisk lægges møbler og andet boliginventar.

Derfor er det også et sted, hvor vi skal spare, hvis CO2-udledningen som helhed skal halveres. Selvom vi di sidste årtier er blevet bedre til at energieffektivisere, så er det ikke lykkedes at nedbringe boligernes samlede energiforbrug. Det skyldes især, at vi hele tiden udvider det samlede boligareal.

I 1960 havde hver dansker i gennemsnit 23 kvadratmeter bolig, men det tal er siden da mere end fordoblet til 55 kvadratmeter bolig per indbygger. Derfor skal vi til at bo flere på færre plads, hvis der skal ske en reducering af CO2-udledningerne.

- Jo mindre boliger vi bor i, jo bedre er det også for klimaet, fordi der er et arealforbrug, som tæller med i klimaregning. Hvis dit hjem er stort, så er det klart, at så bruger du mere varme og el, end hvis det var mindre. På samme måde, hvis du har et stort hjem, så putter du også flere ting ind, end hvis du har et lille hjem, siger Anna Esbjørn fra Concito.

Det er især ved nybyggeri, at kommunerne kan ændre boligstørrelserne. Her kan de sætte begrænsninger ind på, hvor store lejligheder må blive, og det er ifølge både Anna Esbjørn og Line Kryger Aagaard en mulighed København nu bliver nødt til at benytte.

- Kommunen kan sætte ind, ved at gøre det lettere at flytte til noget mindre, når husstandsstørrelsen eksempelvis ændrer sig. For eksempel når børnene er flyttet ud, så forældrene ikke nødvendigvis bliver boende med fem værelser på 150 kvadratmeter. Kommunen skal tilskynde til nogle mere fleksible boligmønstre, siger Line Kryger Aagaard.