Historiker: Det er usmageligt, men der er en grund til Ungdomshusets reaktion

Det er ikke uden grund, at Ungdomshuset danser på Ritt Bjerregaards grav, forklarer historiker.

Det startede for 24 år siden. 

Konflikten om Ungdomshuset er ved at være ældre end Ungdomshusets brugere. 

Men den er ikke blevet mindre intens med årene. 

Det stod klart, da en gruppe unge fra Ungdomshuset dagen efter Ritt Bjerregaards død inviterede til fest med disse ord: 

"Slæb kadaveret forbi Ungeren og send en væmmelig tanke efter tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard. Nu har vi fået både ret og fred!"


Det lyder voldsomt. Men det er vigtigt at forstå konteksten, mener forfatter og historiker René Karpantschof, der - foruden selv at have været aktivist i Ungdomshuset i 1980'erne - har skrevet en bog om bevægelsen. 

- Jeg synes, at det er vigtigt, at man i det mindste har en forståelse for baggrunden for det. Det er jo helt vildt usmageligt, når det er en, der lige er død, men der er en grund til det. Nogle gange skal man også have perspektivet med, siger han. 

Et horn i siden

Konflikten om det gamle ungdomshus på Jagtvej var en varm kartoffel, som Ritt Bjerregaard overtog, da hun blev overborgmester for Socialdemokratiet, fortæller han. 

- Salget og rydningen var besluttet før, hun kom til posten, men da konflikten eskalerede til det drama, som mange nok husker fra 2007, var det hende, der var politisk ansvarlig. Det var altså hende, der med Ungdomshusets øjne havde magten og dermed muligheden for at redde det gamle ungdomshus, siger han. 

Men det gjorde hun ikke.

I stedet stod hun i de unges øjne tilbage som hende, der sørgede for, at Ungdomshuset blev jævnet med jorden. 

- De unge har et horn i siden på Ritt, fordi hun ikke forhindrede det, siger René Karpantschof. 

René Karpantschof understreger, at han ikke har nogen holdning til de unges festinvitation. 

René Karpantschof har selv været aktivist i Ungdomshuset, men er også forfatter til en bog om bevægelsen.
René Karpantschof har selv været aktivist i Ungdomshuset, men er også forfatter til en bog om bevægelsen.

- Det er selvfølgelig både provokerende og sårende for nogle. Men vi taler om et politisk ungdomsmiljø, og man kan sikkert også huske, at der var stor debat om Socialdemokratiets ungdomsorganisation for nylig. Det er altså ikke altid god opførsel, der kendetegner de her miljøer, siger han. 

René Karpantschof som ung aktivist i det hedengangne Ungdomshuset på Jagtvej 69. Billedet er fra cirka 1984.
René Karpantschof som ung aktivist i det hedengangne Ungdomshuset på Jagtvej 69. Billedet er fra cirka 1984.
Foto: Privat foto

Arvede en konflikt

Ifølge René Karpantschof turnerer Socialdemokratiet med en historie om, at Ritt Bjerregaard havde arvet konflikten om Ungdomshuset og ikke selv kunne stille noget op. Men den køber de unge ikke. 

- De mener godt, at hun kunne have gjort noget. Det gjorde hun bare ikke, siger han. 

Det var i 1999, at Københavns Borgerrepræsentation blev enige om at lukke Ungdomshuset på Jagtvej 69. Et par år senere blev det solgt til den kristne frimenighed Faderhuset.

Først i 2006 trådte Ritt Bjerregaard til som overborgmester af København. 

På det tidspunkt havde byretten allerede slået fast, at de unge fra Ungdomshuset ikke havde ret til at bruge ejendommen. Det blev stadsfæstet i landsretten i sommeren 2006.

To år efter, i sommeren 2008, fik de unge Ungdomshuset på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter efter en lang og sej kamp, hvor Ritt Bjerregaard af flere omgange havde opgivet samarbejdet med de unge

Politiken spurgte i 2008 Ritt Bjerregaard, om hun fortrød noget i sagen. Dengang svarede hun sådan her: 

"Jeg kan jo ikke påvirke det, men jeg havde da helst set, at huset på Jagtvej 69 ikke var blevet revet ned. Faderhuset har jo vitterligt intet fået ud af dette her. Nu står de tilbage med en grund, de ikke kan sælge."


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik