På ét punkt er København ikke længere verdens bedste, mener forbund

Udlandet puster København i nakken, når det handler om at skabe gode forhold for cyklister. Nu blæser et flertal i Københavns Borgerrepræsentation til kamp, så hovedstaden kan sikre sig cykelbyernes gule trøje.

Jo jo - vi ved det godt. Der er rigtig mange københavnere, der bruger cyklen, og der er mange, der tager cyklen, når de skal på job i hovedstaden. 

Men står det til Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF,  Alternativet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti på Københavns Rådhus, så skal endnu flere bruge cyklen. Partierne har derfor fremsat et forslag om, at der skal vedtages en ny cykelstrategi, som skal give langt flere københavnere - og pendlere - medvind på cykelstierne.

Forslaget kommer efter vedtagelsen af en fælles cykelstrategi i EU-regi, som skal få medlemslandene til at arbejde for, at flere europæere vælger cyklen frem for andre transportmidler. Samtidig arbejdes der i Transportministeriet på en ny, national cykelstrategi, som skal afløse den eksisterende, der er fra 2014.

Enhedslistens teknik- og miljøborgmester, Line Barfod, påpeger over for TV 2 Kosmopol, at det var et cykeltopmøde i København i 2022, der blev den direkte anledning til, at EU vedtog en cykelstrategi, hvor målet er, at langt flere europæere skal bruge cyklen som transportmiddel.

- Og nu er vi jo midt i en EU-valgkamp. Det er da i den forbindelse oplagt at få kandidaterne til at være opmærksomme på, at der er en mulighed for at påvirke udviklingen, siger hun - og lægger heller ikke skjul på, at EU's cykelstrategi kan betyde, at EU-medlemmerne dermed vil kunne få støtte til cykelprojekter.

Ingen grøn omstilling uden cykler

I den europæiske cykelstrategi, som blev endeligt annonceret i starten af april i år,  fremhæves det, at bæredygtige transportformer er afgørende for at nå EU’s klima-, nulforurenings- og energieffektivitetsmål - og at det kræver en bred indsats.

- Hvis cyklingens fulde potentiale skal udnyttes, bør der på behørig vis tages højde for cykling i trafikpolitikker på alle niveauer af forvaltning og finansiering, transportplanlægning, oplysningsarbejde, tildeling af plads, sikkerhedsregler og passende infrastruktur, herunder med et særligt fokus på personer med handicap eller nedsat mobilitet, hedder det i den fælles erklæring om cykling, der er udsendt af Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.

Line Barfod er ikke uenig og er hurtig til at nævne den grønne omstilling, så hun  understreger:

- Det er en helt nødvendige del af den grønne omstilling, at vi fremmer cykling.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_

Supercykelstier og parkering

Helt konkret nævner hun, at supercykelstierne mellem København og omegnskommunerne er vigtige og skal udbygges.

- Vi ved, at det er noget, der får flere til at droppe bilen. Højklassecykelstier har stor betydning, siger hun.

Line Barfod peger også på, at København har mange steder, hvor der er stor trængsel på cykelstierne, og her er der brug for, at stierne gøres bredere.

Og så er der et klassiske københavner-problem, der skriger på en løsning:

- Cykelparkering. Alene ved Hovedbanegården er der brug for tusinder af nye pladser, men generelt er det et problem rundt om i byen, og her er vi langt bagefter en by som Amsterdam, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Line Barfod peger på behovet for tusinder af flere cykelpladser ved Københavns Hovedbanegård, og i Cyklistforbundet deler man ønske om flere, bedre - og mere sikre steder, man kan parkere sin cykel.
Line Barfod peger på behovet for tusinder af flere cykelpladser ved Københavns Hovedbanegård, og i Cyklistforbundet deler man ønske om flere, bedre - og mere sikre steder, man kan parkere sin cykel.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

TV 2 Kosmopol har tidligere beskrevet antallet af cykeltyverier som et af de problemer, cyklisterne slås med, og Line Barfod mener, at bedre parkeringsforhold for cyklister kan være med til at dæmme op for det problem.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Her er partiernes forslag

Københavns Borgerrepræsentation samles den 2. maj, og det er her, man skal behandle cyklisme-forslaget, som præsenteres således:

Det foreslås,

  1. at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøudvalget, at det i arbejdet med at revidere planer, politikker og strategier indenfor teknik- og miljøområdet, indgår at Københavns Kommune får en ny stærk cykelstrategi med fokus på såvel udbygning af cykelinfrastruktur, herunder cykelstier, supercykelstierne, som forbedring af de eksisterende cykelstier, cykelbroer, langt mere og bedre cykelparkering, indsats mod cykeltyverier, infrastruktur for erhvervsmæssig kørsel med ladcykler, samt fokus på gode cykelvaner for børn og unge,

  2. at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøudvalget, at sikre at Københavns Kommune spiller en aktiv rolle i udviklingen af den nye nationale cykelstrategi i samarbejde med andre kommuner og regioner, bl.a. i forhold til opprioritering af Supercykelstisamarbejdet,

  3. at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøudvalget, at sikre at Københavns Kommune, gerne i samarbejde med andre kommuner, Region Hovedstaden og staten arbejder på, at den nyligt vedtagne cykelstrategi i EU medfører massive investeringer i cykelinfrastruktur og i kombinationsrejser med cykling og kollektiv transport.

Når København efter en vedtagelse i Borgerrepræsentationen så en dag ender med at stå med en cykelstrategi, bliver der brug for penge.

Det vil koste

Line Barfod håber - ud over muligheden for EU-tilskud - at staten også spytter i kassen. 

- Da infrastrukturplanen blev vedtaget, var det med en pulje på 160 milliarder. Men kun tre milliarder af afsat til cykelstier - og det er i hele landet, forklarer hun.

Hun og to borgmesterkolleger fra Hovedstadens Supercykelstisamarbejde har haft foretræde for Folketingets Transportudvalg, og her var det netop et af målene at påvirke den nationale cykelstrategi, der er på vej.

I  samme åndedrag erkender hun, at København også selv må til lommerne.

- Men man skal huske, at vi hvert år afsætter penge til cykelprojekter, selv om jeg godt kunne tænke mig endnu flere, siger hun.

I 2022 kunne TV 2 Kosmopol fortælle, at der var sket et fald i, hvor mange der bruger cyklen til og fra arbejde. Forleden kunne Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen så offentliggøre en undersøgelse, der viser, at trafikken i hovedstadsområdet vil vokse markant de næste ti år.

En meget stor del af væksten kommer bilerne til at sætte sig på.

- Når vi i analysen ser ti år frem, så transporterer vi os stort set på samme måde som i dag. Og når vi dertil lægger, at vi bliver flere i regionen, så er vi simpelthen nødt til at tilbyde mere konkurrencedygtige kollektive rejser og give cyklisterne bedre forhold. Gør vi ikke det, sander vi totalt til i trængsel, miljø- og støjforurening, lød det fra regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).

Bedre cyklistforhold vil ramme bilisterne

Cyklistforbundet hilser det københavnske cykeludspil velkomment og  er - ikke overraskende - enige i, at cyklende trafikanter skal have bedre forhold. 

Malte Emborg Vinding, der er næstformand i forbundets afdeling i København, lægger dog ikke skjul på, at markante forbedringer for cyklister i hovedstaden ikke kan undgå at medføre indskrænkninger i biltrafikken.

- Det handler jo om villigheden til at kunne prioritere i trafikken. Hvis vi skal have en cykelstrategi, der er lige så succesfuld som den, de for eksempel har i Paris - så er man nødt til at påvirke bilernes fremkommelighed, siger han.

Malte Emborg Vinding nævner, at hvis cykelstier skal gøres bredere, ja så skal vejbanerne til bilerne nødvendigvis gøres smallere. På samme måde påvirker det bilister, hvis lyskryds indrettes efter cyklisters tempo og fremkommelighed, og hvis trafiksikkerheden for cyklister skal forbedres, så er det igen bilerne, man skal se på.

- Den slags tiltag er de nødvendige tiltag. Og derudover har vi masser af ønsker siger han.

I grafikken herunder kan du se, hvordan de daglige transportture i København fordeler sig på forskellige transportmidler.

(Artiklen fortsætter efter grafikken.)

Grafik - TV 2 Kosmopol - Turfordeling af forskellige typer til og fra København
Københavns Kommune udgav sidste år en mobilitetsredegørelse. Den viser, at der foretages lige så mange ture på cykel som i bil. Men kigger man på københavnernes egne ture, så er der flere, der cykler, og når det handler om københavneres vej til og fra arbejde og studie, så er cyklen altdominerende.
Foto: Grafik: Mia Cassens/TV 2 Kosmopol

Malte Emborg Vinding nævner højere kvalitet på cykelstier med en bredde, så de enkelte typer cyklister ikke kommer i konflikt med hinanden. Supercykelstier uden ophold - altså lyskryds - og flere genveje for cyklister i form af for eksempel cykelbroer. Hertil kommer et akut behov for bedre parkeringsmuligheder for cyklister.

- Cyklerne i København er blevet langt dyrere. Derfor skal man kunne parkere, så det er trygt og sikkert, siger han.

Verdens bedste cykelby? - Ikke mere

Malte Emborg Vinding nævner selv Paris som en af de byer, der i øjeblikket gør meget for cyklister, mens Line Barfod pegede på Amsterdam, når det handler om cykelparkering. Så andre europæiske storbyer er godt i gang med at bide den københavnske cykelkultur i haserne.

- København har et godt udgangspunkt, men hvis man ser væksten i andre, spirende cykelbyer, så er vi ikke så ekstraordinære, som vi har været. Og med det ambitionsniveau man har for cykler i mange hollandske byer, ja så er København ikke længere verdens bedste cykelby, siger han.

Københavns Borgerrepræsentation behandler partiernes forslag på sit møde torsdag den 2. maj.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik