TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Louis' alkoholstop reddede hans bror: "Alkohol havde skyllet vores kærlighed væk"

Louis og Andreas havde på hver deres måde svært ved at erkende, at de havde et alkoholproblem. I dag står de sammen i kampen mod alkoholisme og håber, at de kan nuancere opfattelsen af det for at hjælpe andre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Alkoholen var tæt på at ødelægge Andreas' og Louis' broderskab, men endte med at forene dem. De håber, at de kan hjælpe andre med at erkende og arbejde med alkoholisme.

En ”pre-drink” derhjemme før middagen med de rigtige vine på Restaurant Pluto. Videre til natklubben Søpavillonen med bord og masser af flasker. Og så på natklubben Nevermind til flaskeøl og shots.

Hjemme igen klokken otte om morgenen. Og titusind kroner fattigere, når det gik vildest for sig.

I hverdagene var der øl med ”fodboldgutterne”, god vin til aftensmaden og arrangementer i madklubben, der sjældent endte i ædruelighed.

Der er så mange, der render rundt og har et problem.

— Louis Andersen

Det tog mange år, før Louis Andersen indså, at han havde et problem med alkohol. For han ”gjorde jo bare det, alle andre gjorde”.

- Når man siger: ”Jeg er alkoholiker”, så er man manden på bænken, som vågner om morgenen og skal have en slurk af vodkaflasken. Men der er et kæmpe midtersegment, der har et problematisk forhold til alkohol. Og det ved jeg, fordi jeg var en af dem, understreger han.

- Så jeg kunne godt tænke mig, at vi stopper den infantile snak om, at hvis man ikke er manden på bænken, så har man ikke et problem med alkohol. For der er så mange, der render rundt og har et problem.

Region Hovedstaden drikker mest

Sundhedsstyrelsen har i den nyeste rapport om danskernes sundhed (Den Nationale Sundhedsprofil 2021) kortlagt danskernes alkoholforbrug på tværs af regioner. Og i forhold til landsgennemsnittet ses den største andel, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, i Region Hovedstaden (18,2 procent), mens andelen er lavest i Region Nordjylland (12,8 procent).

”Alkohol er alle steder i København”

39-årige Louis Andersen var alkoholiker. Men kombinationen af ”lidt rødvin til aftensmaden”, gode middage med vinmenu og byture gjorde det svært for ham at erkende alvorligheden af problemet - og afhængigheden.

Og han tror ikke, han grundlæggende er så anderledes end mange andre københavnere. I hvert fald kan en del måske genkende sig selv i den kultur, der omgav hans misbrug.

- Alkohol er alle steder i København. Det oplevede jeg i hvert fald. I Kongens Have drikker man øl. På fortovscaféerne drikker man kølig hvidvin. Og det er bare sådan, det er; når man mødes, drikker man alkohol, forklarer han om den livsstil, han selv var en del af indtil for halvandet år siden.

En livsstil, der gradvist tog til i styrke og endte i heftige og hyppige – og ofte dyre – byture. Som for ham var nærmest selvfølgelige.

- Jeg syntes jo, jeg gjorde det på en enorm fed måde; jeg spiste de ”rigtige” steder med de ”rigtige” mennesker. Og jeg havde bord på de ”rigtige” klubber. Det var enormt svært at forbinde det med at have nogen form for problem. For det kørte jo bare. Og musikken spillede, forklarer han om det, han først år senere indså, var en form for forklædt alkoholisme. For det ikke var det, han forbandt med at være alkoholiker.

Alkoholisme kan se ud på mange måder

Det var også alkohol, der komplicerede og siden næsten ødelagde relationen til hans bror. Selvom de paradoksalt nok havde alkoholismen til fælles. Bare på hver deres måde.

Andreas Andersen var nemlig begyndt at drikke papvin for at undgå at tage stilling til antallet af genstande, han havde drukket, i takt med at vinflaskerne hobede sig op i køkkenet.

- Det er næsten flovt at indrømme, men jeg tog afstand fra ham, fordi der ikke var plads til Skælskør og papvin i min tilværelse, forklarer Louis Andersen.

- Og jeg kunne ikke identificere mig med hans bragende byture, hvor han brugte flere tusinde kroner, for det havde jeg i hvert fald slet ikke råd til. Så jeg drak noget papvin derhjemme i stedet, tilføjer Andreas Andersen.

Alkoholfri Brødre

Louis og Andreas Andersen har startet podcasten 'Alkoholfri Brødre' for at sætte fokus på alkoholisme. I podcasten taler de om alt fra cravings, hvid januar og op- og nedturene ved at kvitte alkoholen.

Til sidst i hvert afsnit anmelder de alkoholfrie produkter, fordi de har oplevet det som en god støtte i at droppe alkohol.

Du kan lytte med lige her - eller der, hvor du normalt lytter til podcasts.

Også når brødrene en sjælden gang imellem mødtes, blev alkoholproblemerne åbenbare. Der var nemlig som regel et par flasker vin involveret ved sammenkomsterne, og skænderierne eskalerede ofte i takt med, at promillerne steg.

- Alkohol gjorde vores relation dårlig både sammen og hver for sig. Når vi var sammen, gik det op i, at vi drak et par flasker vin – gerne nogle med de rigtige navne på –, skændtes, og så gik der et halvt år, før vi så hinanden igen, fortæller Andreas Andersen.

Bange for at blive registreret som alkoholiker

Efter mange års tilløb og mislykkede forsøg på perioder uden druk, endte Louis Andersen hos Rusmiddelbehandlingen i København. Og det var først der, han egentlig forstod, at han havde et problem.

- Da jeg mødte op, havde jeg alle mulige forbehold: ”Ja, jeg er her, men jeg har jo ikke et rigtigt problem”. Og da behandleren begyndte at taste ting ind, bad jeg hende stoppe, fordi jeg var bange for, at hun registrerede mig som alkoholiker. Og det syntes jeg jo ikke, jeg var, forklarer han.

Så han gik igen.

(Atiklen fortsætter efter billedet.)

I podcasten 'Alkoholfri Brødre' taler Louis og Andreas om op- og nedturene ved at droppe alkoholen. Og så anmelder de i hvert afsnit alkoholfrie produkter, der for dem har været en god støtte i vejen ud af afhængigheden.
Foto: Malou Bennedbæk/TV 2 Kosmopol

Senere på ugen gik han igen i byen. En bytur, der – endnu engang – endte klokken otte næste morgen.

- Der vidste jeg, at jeg havde brug for hjælp og tog tilbage på Rusmiddelbehandlingen, forklarer han.

Det var på årsdagen for Louis’ ædruelighed, at Andreas besluttede sig for at stoppe. Med inspiration og støtte fra Louis, kunne det måske lykkes, tænkte han.

Og det gjorde det. I dag har Louis været ædru i halvandet år, og Andreas i næsten et halvt.

Tabu at søge hjælp for velfungerende borgere

Undersøgelser viser, at kun godt hver femte af samtlige alkoholafhængige kommer i behandling, fordi det for mange velfungerende borgere kan føles stigmatiserende at komme på et misbrugscenter. Mange forestiller sig nemlig, at alkoholmisbrug kun rammer 'manden på bænken'.

Det er en af grundene til, at Rudersdal Kommune - hvor næsten ni procent af indbyggerne ifølge Sundhedsstyrelsen drikker mere end højrisikogrænsen - arbejder på at tilbyde internetbaseret behandling. I Helsingør Kommune, hvor syv procent af indbyggerne drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse, har kommunens rusmiddelcenter desuden taget initiativ til kurset ”En bedre hverdag”, der skal ruste deltagerne til at reflektere over deres alkoholforbrug.

Kilde: Kristeligt Dagblad

Vil nuancere ordet 'alkoholiker'

Undervejs i processen besluttede brødrene sig for at tale åbent om deres hang til og kamp mod alkoholen. Derfor startede de podcasten ’Alkoholfri Brødre’ for at initiere en – efter deres mening – nødvendig snak om alkohol og alkoholisme. Og måske nuancere opfattelsen af det.

- Jeg kan ikke lide ordet ’alkoholiker’. Ikke fordi jeg er bange for at kalde mig det, for det kan vi sagtens sige, at jeg var. Men jeg synes, at ordet lukker ned for den nødvendige samtale, forklarer han.

- Og jeg tror, der er mange – særligt i københavner-kulturen – der kunne have godt af at kigge indad. For det er en svær erkendelse, når man jo bare gør som alle andre.

Jeg har nok ikke været bevidst om det. Men han er min storebror, og jeg elsker ham.

— Louis Andersen

At alkoholkulturen er særligt udtalt i København er noget, interesseorganisationen Alkohol & Samfund kan nikke genkendende til. De fremhæver, at det især er tilgængeligheden, der er årsag til problemets omfang.

- Vi ved, at vores alkoholforbrug bliver påvirket af, hvor tilgængeligt, alkohol er. Verdenssundhedsorganisationen WHO har fastslået, at Danmark er et af de lande, hvor det er lettest at købe alkohol. Og det er endnu lettere i storbyer, hvor udbuddet af cafeer, værtshuse og døgnåbne butikker er højere, siger Ida Fabricius Bruun, der er direktør i organisationen.

- Der er dog nogle trends i gang, som kan præge både udbud og efterspørgsel – blandt andet alkoholfrie produkter. Vi kan håbe, at alternativerne giver endnu flere mulighed for selv at tage stilling til ens alkoholforbrug og skrue ned for det, hvis det er det liv, man ønsker.

Alkoholfri Brødres guide alkoholfri øl

  1. To Øl, Implosion
    God fylde og masser af smag. Indtil videre er det den bedste øl, vi har smagt, og her kan også tælles øl med, som vi har drukket, før vi blev alkoholfri. Kan nydes alene eller sammen med både let og tung mad. Har en sikker plads i køleskabet året rundt hos Alkoholfri Brødre. Der skal noget virkelig godt til at vippe den væk fra førstepladsen.  

  2. San Miquel 0,0 %
    Virkelig en overraskende kandidat. Egentlig en helt almindelig pilsner, men som alligevel formår at sparke røv. Super kant, hvor smagen af humle kommer flot igennem, kombineret med en lille sødme til sidst. Kæmpe opfordring til at få den smagt hurtigst muligt. Dine gæster vil takke dig, hvis de får den i hånden! 

  3. Gleipner Citra IPA
    Superfrisk øl. Toner af både fersken, citrus og grape. Den er ufiltreret og fremstår virkelig som en øl, der gerne vil noget. En let bitter eftersmag som er helt perfekt kombineret med de andre noter. Suveræn i sommervarmen eller til lette madretter. 

Relationen har været skyllet væk af alkohol

Brødrenes forhold er blevet langt tættere, efter de lagde alkoholen på hylden. De snakker nu sammen hver dag - om podcasten såvel som livet i almindelighed.

- Jeg har nok ikke været bevidst om det. Men han er min storebror, og jeg elsker ham. Og den relation har været skyllet så langt væk af alkohol. Det betyder enormt meget for mig, at vi har genfundet melodien og kan støtte hinanden, fortæller Louis Andersen.

De håber, de kan give den støtte, de har været for hinanden, videre til andre ved at tale om det i podcasten. Og at andre måske kan nå erkendelsen om, at de har et problem, hurtigere end de selv gjorde.

- Vi havde et mål om, at hvis bare én blev inspireret, havde vi vundet. Og det er lykkedes. Så alt herfra er bare sukker på kagen, afslutter Andreas.

Du kan høre mere om brødrenes kamp mod alkoholen i videoen øverst i artiklen.

Anonym og gratis rådgivning

Hvis du har brug for råd eller hjælp omkring dit alkoholforbrug eller er bekymret for en pårørendes alkoholforbrug, anbefaler Sundhedsstyrelsen at kontakte Alkolinjen.

Rådgivningen er for dig, der drikker for meget, og dig, der er pårørende til en der drikker. Alkolinjen er akkrediteret af RådgivningsDanmark.

Du kan ringe til dem på telefonnummeret 80 200 500 eller chatte med dem på deres hjemmeside.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Trafikeret tunnel bliver spærret i nat

I løbet af det næste år vil Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj ikke kunne rumme samme mængde trafik som normalt
Foto: Vejdirektoratet

Fra fredag aften klokken 23.00 og frem til søndag morgen klokken 05.00 bliver det ikke muligt at passere Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj i det nordvestlige København.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Tunnelen bliver afspærret, fordi man er i gang med at reparere dens betonkonstruktion.

Når tunnelen er spærret, kan trafikanter i stedet benytte parallelvejen, der løber over tunnelen og krydser Frederikssundsvej.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Bygningsbrand giver trafikale udfordringer

Hovedstadens Beredskab er lørdag aften til stede med flere køretøjer ved Wilders plads.

Det skriver beredskaber på X.

- Vi har kraftig røg fra et rum i stueplan. Vi er i gang med at afslukke, og skal efterfølgende gennemgå bygningen med røgdykkere. Vi har ikke meldinger om savnede personer eller tilskadekomst, lyder meldingen.

Hovedstadens Beredskab skriver videre, at området er "trafikalt udfordret".

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Enhedslisten vedtager omdiskuteret forslag

Et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelsen har indkaldt til et ekstraordinært årsmøde i Hafnia-Hallen i København lørdag. Her skal der banes vej for, at det bliver lettere at ekskludere medlemmer.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Enhedslistens delegerede vedtager på årsmøde, at medlemmer nemmere kan ekskluderes. Det sker efter intern uenighed om angreb på Israel.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

'Rødt Venstre' stemples som partiskadelig

Et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelsen har indkaldt til et ekstraordinært årsmøde i Hafnia-Hallen i København lørdag. Her skal der banes vej for, at det bliver lettere at ekskludere medlemmer.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Et flertal af de delegerede har på Enhedslistens ekstraordinære årsmøde lørdag stemt for en politisk udtalelse, der betegner den omstridte gruppe 'Rødt Venstre' som "en partiskadelig fraktion".

Det sker efter længere tids intern uro i Enhedslisten om angrebet på Israel 7. oktober 2023.

I den politiske udtalelse, der var foreslået af partiets hovedbestyrelse, lyder det også, at "man ikke kan være medlem" af partiet, hvis "man forsvarer målrettet terror eller krigsforbrydelser mod civile".

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Havets Folkemøde kommer til Stevns

Den 28. juni bliver Stevns vært for Havets Folkemøde.

Det skriver TV 2 Øst.

Havets Folkemøde er arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening, der beskriver folkemødet som en folkefest med oplysning og debat om den krise, vores havmiljø befinder sig i.

Havets Folkemøde blev holdt for første gang i 2023 i Køge, mens det i 2024 blev holdt i Brøndby med 1350 deltagere.

Det er de syv medlemskommuner af Køge Bugt Alliancen, der har besluttet, at det i 2025 skal afholdes ved Stevns. Det oplyser Stevns Kommune på Facebook.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politi lavede spritrazzia, men stoppede ikke eneste spritbilist

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hos Færdselssektionen ved Nordsjællands Politi gennemførte man fredag en spritrazzia i Nordsjælland.

Det oplyser vagtchef David Buch til TV 2 Kosmopol.

Razziaen var ganske vellykket. Det lykkedes således ikke for politiet at sigte en eneste for en promille højere end det tilladte.

Til gengæld bemærkede betjente i patruljevogne to gange i løbet af vagtdøgnet, at nogen kørte usikkert på vejene.

- Og det var så de eneste sager om spritkørsel fra i går, siger vagtchef David Buch.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Afdøde Morten Stig Christensen hædret med ærespris

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har hædret Morten Stig Christensen i forbindelse med finaleweekenden ved kvindernes EM.

Det skriver DanskHåndbold på sin hjemmeside.

DanskHåndbolds formand døde pludselig af et hjertestop 1. november. Han satte et stort aftryk på håndbolden i Danmark og resten af verden, og derfor har EHF posthumt tildelt ham forbundets ærespris.

I samme ombæring har EHF besluttet at opkalde sine nye initiativer inden for breddehåndbolden efter Morten Stig Christensen.

- For at holde hans arv i live og i anerkendelse af hans indsats for håndbolden, er det nye EHF Grassroots Charter opkaldt efter Morten Stig Christensen og vil blive kaldt "Christensen Grassroots Charter", siger EHF-præsident Michael Wiederer ifølge DanskHåndbold.

Morten Stig Christensen var selv landsholdsspiller i håndbold. Siden blev han direktør og generalsekretær, før han i 2021 overtog formandsposten i DanskHåndbold.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Borgmestre jubler over historisk bevilling

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fredag kom det frem, at Kystdirektoratet har tildelt 22,7 millioner kroner til et kystbeskyttelsesprojekt, der skal sikre Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby mod stormfloder og stigende vandstand.

Bevillingen skal styrke kystbeskyttelsen ved Køge Bugt Strandpark, som dækker en samlet kyststrækning på tværs af de fire kommuner.

Og det er en nyhed, der - ikke overraskende - skaber jubel hos de fire kommuners borgmestre.

I en fælles pressemeddelelse understreger de, at de er meget tilfredse med den økonomiske millionindsprøjtning, der dækker op mod 40 procent af projektets estimerede udgifter på 57 millioner kroner.

- Vi er meget tilfredse med bevillingen, der gør det muligt at beskytte vores nordlige kyst og dermed skabe tryghed for borgerne i den del af kommunen. De ydre klitdiger og indre diger vil stå som en stærk mur, når fremtidens storme rammer Strandparken, og det er et kæmpe skridt for borgerne bagved, udtaler Greves borgmester, Pernille Beckmann (V), i pressemeddelelsen.

Det er planen, at anlægsarbejdet for kystbeskyttelsesområdet starter i 2027 og projektet forventes afsluttet inden 2030.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google