Drømmen var at grave trafikken ned i en tunnel under København. Nu er drømmen bristet

En ny analyse af et politisk ønske om at nedgrave trafikken fra Bispeengbuen til Langebro i København konkluderer, at tunnelløsningen er dyr, besværlig og har ”dårlig samfundsøkonomi”. Flertal trækker støtten.

Visionen om at lægge trafikken på en af Københavns mest trafikerede veje under jorden i store tunneller og i stedet lave rekreative områder på de tidligere vejbaner har lidt et alvorligt knæk.

En ny og detaljeret foranalyse af milliardprojektet, som Københavns Kommune har fået stukket i hånden, viser, at tunnelløsningen fra Bispeengbuen til Langebro ud fra en økonomisk kalkule er penge dårligt givet ud.

Projektet beskrives således som pebret og besværligt, og tilmed har det ”dårlig samfundsøkonomi”, konkluderer konsulentbureauerne Cowi og Schønherr, der har udarbejdet rapporten.

Rapportens konklusioner får nu et flertal til at trække støtten til det storstilede projekt.

quote Det er grotesk, vanvittig dyrt. En investering i det her fra kommunens side i omegnen af ni milliarder kroner er simpelthen ikke realistisk

Lars Weiss (S)

Partierne Socialdemokratiet, SF og Venstre oplyser alle til TV 2 Kosmopol, at de på baggrunden af foranalysen ikke længere anser projektet som realistisk. De tre partier stod sammen med Radikale Venstre og Konservative bag beslutningen om at gå videre med Den Grønne Boulevard i første omgang.

Sammen med Enhedslisten og Alternativet, der hele forløbet igennem har været modstandere, er et stort flertal dermed klar til at parkere visionen om store biltunneller under København.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Foranalysen tager udgangspunkt i en model, hvor biltrafikken gennem København ledes ned i to store tunneler – den ene fra Bispeengbuen til Søerne, og den anden fra Jarmers Plads til Langebro.
Foranalysen tager udgangspunkt i en model, hvor biltrafikken gennem København ledes ned i to store tunneler – den ene fra Bispeengbuen til Søerne, og den anden fra Jarmers Plads til Langebro.
Foto: Grafik: Louise Cassens/TV 2 Kosmopol

”Grotesk, vanvittig dyrt”

Lars Weiss (S) siger til TV 2 Kosmopol, at de anslåede omkostninger har været afgørende for Socialdemokratiet.

- Det er grotesk, vanvittig dyrt. En investering i det her fra kommunens side i omegnen af ni milliarder kroner er simpelthen ikke realistisk. Det betyder ikke, at der ikke kan være elementer fra visonen, vi kan gå videre med på et tidspunkt. Men jeg betragter det som helt urealistisk med Den Grønne Boulevard fra Bispeengbuen til Langebro, siger gruppeforpersonen.

Samme besked kommer fra Venstre:

- Når man ser på prisen og anlægstiden målt på, hvad man får ud af det, vil vi hellerede prioritere andre projekter. Det kunne være metroforbindelser eller en overdækning af Øresundsmotorvejen. Med foranalysens konklusioner har vi svært ved at se, at projektet her kan blive ført ud i livet, siger gruppeformand Louise Theilade Thomsen (V).

SF’s Astrid Aller siger til TV 2 Kosmopol, at hun og partiet ”sagtens kan forstå drømmen om at fjerne vejene og bilerne og udlægge det hele til grønt område”. Men:

- Foranalysen viser bare, at det her er et projekt til ekstremt mange penge, som vil kræve meget byggearbejde og som desværre ikke giver så meget til byen, som vi havde håbet på. Vi har hele tiden sagt, at vi bakker op om at få lavet foranalysen. Den har vi så fået nu, og den kaster lys over projektets omfang. Men jeg mener, at det er meget usandsynligt at få realiseret denne her drøm.

Radikale Venstre holder dog fast i opbakningen, siger gruppeforperson Christopher Røhl til TV 2 Kosmopol.

- Vi ser stadig kæmpe muligheder og et stort potentiale i det her projekt og mange positive sider i det, siger han og tilføjer, at han og partiet nu vil tale for at sætte gang i næste skridt, som er borgerindragelse og udarbejdelse af et såkaldt idéoplæg.

Spørg Os - Formular

_

Fordele og ulemper

Foranalysen viser blandt andet, at byggeomkostningerne for de to tunneller vil beløbe sig til cirka 9,2 milliarder kroner. Det er væsentligt mere end de 5,5 milliarder kroner, der tidligere har været omtalt i forbindelse med projektet.

Samtidig anslås anlægstiden til et sted mellem syv og 12 år med en CO2-udledning på op til 390.000 ton i anlægsfasen.

Og hvad angår netop forurening påpeger Cowi og Schønherr, at den nedgravede trafik blot vil reducere CO2-udledningen fra biltrafikken med 0,01 procent, mens luftforureningen også kun påvirkes ganske marginalt.

Alt i alt vurderes trafikprojektet til at give et såkaldt samfundsøkonomisk underskud på 6,5 milliarder kroner.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Trods slagsider som omkostninger og forurening under anlæg påpeger foranalysen dog, at cyklisme kan få et større løft, hvis Den Grønne Boulevard realiseres. Her ses en visualisering af, hvordan Den Grønne Boulevard kan komme til at se ud i området omkring Rådhuspladsen og H.C. Andersens Boulevard.
Trods slagsider som omkostninger og forurening under anlæg påpeger foranalysen dog, at cyklisme kan få et større løft, hvis Den Grønne Boulevard realiseres. Her ses en visualisering af, hvordan Den Grønne Boulevard kan komme til at se ud i området omkring Rådhuspladsen og H.C. Andersens Boulevard.
Foto: Tredje Natur

Christopher Røhl, der er gruppeforperson i Radikale Venstre, påpeger dog, at Den Grønne Boulevard-projektet ifølge ham også har mange værdier, der ikke kan gøres op i kroner og øre.

- Der ligger en herlighedsværdi, som man ikke kan måle økonomisk, i at have et kæmpestort grønt areal et sted, hvor der tidligere var grå asfalt, siger han.

Det skal også tilføjes, at foranalysen peger på positive aspekter i en mulig tunnelløsning.

For eksempel vurderes det, at den nye strækning oven på tunnellerne vil føre til en stigning i antal cykelture på København og på Frederiksberg og føre til lidt færre personture i bil.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Gode erfaringer fra Holland

  • I byen Maastricht i Holland har et lignende projekt kaldet "Det Grønne Tæppe" været en relativ succes.

  • Projektet kostende omkring ni milliarder kroner - ikke langt fra det nye, københavnske estimat.

  • Her har man transformeret en 2,3 kilometer lang motorvej til grønne områder med boliger ved at grave motorvejen ned i tunneller.

  • Blandt positive effekter har borgerne oplevet fordele som færre bilkøer, mindre forurening, og områdets livskvalitet er forbedret.

  • I den negative boldgade har beboere i Maastricht oplevet øget biltrafik på små veje, mens projektet har fået en del naboklager under anlægsfasen.

Læs mere om projektet i Holland i TV 2 Kosmopols artikel her.

Grå boulevard under jorden, grøn boulevard over

Idéen om Den Grønne Boulevard så først dagens lys, da et flertal uden om Enhedslisten og Alternativet i 2020 satte sig for at undersøge muligheden for en underjordisk boulevard på en af byens mest trafikerede strækninger.

I starten af 2023 besluttede flertallet at gå videre med en konkret idé, der skitserer en løsning, hvor biltrafikken gennem København ledes ned i to store tunneler – den ene fra Bispeengbuen til Søerne, og den anden fra Jarmers Plads til Langebro.

Oven på tunnelerne skal der ifølge visionen etables byrum med fokus på grønne områder. Mens man ved Bispeengbuen, Ågade og Åboulevarden vil skabe et byrum med den blotlagte Ladegårdsåen i centrum, ønsker man ved området omkring H.C. Andersens Boulevard at skabe den såkaldte ”Grønne Boulevard”.

De nye rum i byen skal ifølge visionerne både indeholde en væsentligt mindre vej til biltrafik, udvidede cykelstier, rekreative områder og muligvis boligbyggeri.

Det valgte projekt er en slags udvidet udgave af den allerede besluttede delvise nedrivning af Bispeengbuen. Mens de to projekter ikke i sig selv har noget med hinanden at gøre, skal Den Grønne Boulevard-visionen ses som en fortsættelse af planerne for Bispeengbuen.

Politikerne i Københavns Kommune har allerede besluttet at nedrive en af del af Bispeengbuen og føre en del af Ladegårdsåen op til overfladen - og i den beslutning lå også en fælles erklæring om, at hele buen på et tidspunkt skulle væk.

Selv om fremtiden nu ser noget usikker ud for den storslåede vision, kan denne få lov at leve lidt endnu.

Først skal Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune på mandag drøfte foranalysens konklusioner, inden både Økonomiudvalget og senere Borgerrepræsentationen skal tage stilling.

Visionen kan en gang for alle aflives i forbindelse med kommende forhandlinger om overførselssagen - også kaldet "den lille budgetaftale" - alternativt ved budgetforhandlingerne til næste år.

Bispeengbuen og Ladegårdsåen

Bispeengbuen:

  • Det har længe været politikernes ønske både på Frederiksberg og i København at nedrive den sekssporede strækning, der mest af alt minder om en motorvej, som skærer slanger sig gennem byen ind til Åboulevard.

  • Allerede under den tidligere VLAK-regering var daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) klar til at overdrage statsvejen Bispeengbuen til Frederiksberg og Københavns Kommuner.

  • I 2019 lovede den forrige regering også, at en pengepose på 300 millioner kroner, som var øremærket til renovering af strækningen, også ville blive overdraget til kommunerne.

  • Ernest & Young udgav i 2019 en rapport bestilt af de to hovedstadskommuner, som skulle kortlægge omkostningerne ved at nedrive Bispeengbuen, nedgrave vejbanerne i tunnel og frigive Ladegårdsåen som grønt område og skybrudssikring.

  • Her lød overslaget på et sted mellem 940 millioner kroner og 1,38 milliarder kroner.

  • I juni 2022 stod det klart, at både Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune og Borgerrepræsentation i Københavns Kommune havde valgt at pege på en delvis nedrivning af Bispeengbuen, som den bedste løsning for, hvordan den omstridte vejstrækning skal se ud i fremtiden.

  • De to kommuner ville derefter bede Vejdirektoratet og Transportministeriet om at arbejde videre med den anbefalede løsning.

  • Selve nedrivning forventes at begynde i 2027 og kan være afsluttet i 2030. 

Ladegårdsåen:

  • Ladegårdsåen løber i dag under Københavns gader og munder ud i Peblinge Sø.

  • Den leverer vand til blandt andet Søerne, Østre Anlæg og Kastellet.

  • Åen blev nedgravet i underjordiske rør i tre etaper fra 1896 til 1962.

  • Frem til slutningen af 1800-tallet blev åen brugt til rekreativt område, og der blev blandt andet badet i åen.

  • Først var åen en del af vandforsyningen til København, men blev sidenhen en del af kloaksystemet, og derfor blev den rørlagt.

  • I 1960’erne blomstrede bilismen, og det rørlagte åleje, der var grønt og urørt, blev ombygget til motorgade gennem byen.

  • Der kører i dag cirka 50.000 biler dagligt oven på åen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik