Politiets razzia mod cyklister får kritik: Handler om kvoter og penge i kassen

Københavns Politi gennemførte i sidste uge en stribe razziaer mod cyklister, der kørte over for rødt lys. Betjentenes valg af steder får dog kritik og beskyldes for at være statistisk pynt.

306 københavnske cyklister fik i løbet af sidste uge bøder for at køre over for rødt lys som led i en større razzia fra Københavns Politi rettet mod tohjulede trafikanter.

Dermed er bødekassen svulmet med 306.000 kroner – en sum der for nogle kommer med en vis bismag.

For politiets indsatser fandt i høj grad sted i T-kryds, hvor cyklister fik bøde for at køre ligeud på steder, hvor der ikke er højre kommende trafik.

Det har fået dele af Twitterkommentariat til at klandre razziaen for at have til formål at opfylde kvoter og skaffe penge i kassen i stedet for at være affødt af et trafiksikkerhedsmæssigt sigte.

Helt så bombastisk vægter man ikke ordene hos Cyklistforbundets københavnske lokalafdeling.

Formanden med det nok så passende navn Erik Hjulmand kan dog godt genkende problematikken. Han kalder det en ”forkætret debat” og en ”gammel traver”, som forbundet med jævne mellemrum får henvendelser om fra medlemmer.

- Vi må jo sige, at i udgangspunktet er en ulovlighed en ulovlighed. Man skal ikke køre over for rødt lys. Når det er sagt, så er det jo velkendt, at politiet stiller sig op ved steder, hvor de ved, at notorisk mange kører over for rødt, siger Erik Hjulmand, der er formand for Cyklistforbundet København, til TV 2 Kosmopol.

- Åndssvag prioritering

Ser man på Twitter, hvor politikredsen i løbet af ugen flittigt sendte daglige statusopdateringer på antallet af sigtede cyklister ud, blev der blandt brugere øffet i stor stil over politiets prioriteringer.

Især en opdatering om cirka 40 udskrevne bøder ved Børsbroen fik folk til tasterne.

En af dem, der blandede sig i debatten, var Marcus Rubin – et ikke ukendt navn i den offentlige debat, idet han til daglig ernærer sig som kronikredaktør og lederskribent på avisen Politiken.

- Det er helt åndssvagt. Jeg fik selv en bøde nogenlunde det samme sted for noget tid siden. Jeg har altid syntes, det var spøjst, at politiet har stået der (ved Børsbroen, red.). Der er ikke nogen biler, der krydser, og det er nok derfor, der er mange, der kører over for rødt, siger Marcus Rubin til TV 2 Kosmopol.

Men er det ikke fair nok, at de står der?

- Det er deres egen ret. Det er deres egen lyst. Jeg synes, det er en mærkelig prioritering. Jeg synes, de skulle stå der, hvor det er farligt, og hvor det giver mening. Man får fornemmelsen af, at det er rart for dem at give en masse bøder. Det er en åndsvag prioritering. De burde sikre trafiksikkerheden og ikke måle deres succes i antallet af bøder. De skal håndhæve loven der, hvor det betyder noget, siger Marcus Rubin.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Det er især en razzia ved lyskrydset her, der har affødt kritik. Cyklister på den modsatte side skal stoppe ved rødt lys.
Det er især en razzia ved lyskrydset her, der har affødt kritik. Cyklister på den modsatte side skal stoppe ved rødt lys.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Cyklistforbund vil have ophævet cykelstandsning ved Børsbroen

Netop det udskældte lyskryds ved Børsen har længe været på Cyklistforbundets agenda, fortæller Erik Hjulmand.

- Vi har i mange år arbejdet for at ændre det sådan, at cykler gerne må køre videre ved rødt lys på nogle enkelte steder, hvor det giver mening, siger han og fortsætter:

- Jeg kan dårligt huske, hvornår vi for første gang påpegede over for Københavns Kommune, at man burde lave det kryds ved Børsen om, så cyklister ikke skal holde for rødt, men i stedet har vigepligt over for fodgængere.

306 bøder – men ingen farlige situationer

I Københavns Politi erklærer Henning Pedersen, der er operativ leder af færdselsafdelingen, sig uenig i kritikken.

Han henviser til en undersøgelse fra Rådet fra Sikker Trafik, hvori 37 procent af cyklisterne på landsplan svarer, at de inden for det seneste år er blevet overraskede af en cyklist, fodgænger, bilist eller anden trafikant i et kryds, og at der derfor er opstået en farlig situation.

Hvilke kriterier vægter I, når I udvælger placeringer i København til razzia mod cyklister, der kører over for rødt lys?

- Tilskadekomst i trafikken i Københavns Politikreds udgøres af 70 procent bløde trafikanter, herunder altså også cyklister. Vores opgave er at minimere dette. Med baggrund i det er vi til stede i hele politikredsen.

Hvad siger du til kritikken af, at I i jeres valg af placeringer vægter højere at vælge et sted, hvor I kan udskrive mange bøder frem for at vælge de steder, hvor der for eksempel registreres mange ulykker med cyklister?

- Det er jeg ikke enig i, for det er slet ikke et kriterie, vi vægter. Når det så er sagt, så er der en grad af frihed hos den enkelte motorcykelbetjent til at sætte ind, hvor man finder det fagligt mest relevant.

- I forhold til Børsbroen tog vi mange cyklister i at køre over for rødt, og det viser, at mange ikke respekterer færdselsloven, hvorfor der er behov for indsatserne.

Hvor har I flest tilskadekomster?

- Frederikssundvej, der ganske vist også er en meget lang vej, topper listen over ulykker efterfuldt af Gammel Køge Landevej.

Var I til stede der under sidste uges razzia?

- Det er jeg ikke klar over. Hver uge har vi et færdselsfokus med skiftende tema, som udvælges ud fra en statistisk tilgang.

Er Børsbroen et sted, der rangeres højt i forhold til ulykkesstatistikkerne?

- Vi har ikke noget specifikt i forhold til Børsbroen og ulykkesstatistik.

I uddelte i alt 306 bøder til cyklister i sidste uge. I hvor mange af de tilfælde var der en farlig situation?

- Der er ikke kommet nogen tilbagemeldinger på, at færdselslovbruddene her har afstedkommet farlige situationer. Og det er vi selvfølgelig kun glade for.

Hvilken uddannende effekt har det, at I blandt andet vælger lyskryds, hvor en del cyklister i forvejen synes, at skiltningen er åndsvag?

- Det vigtigste er, at vores opgave minimere antallet af tilskadekomne og dræbte i trafikken. Og det gør vi ved at standse og sigte trafikanter, der bryder færdselsloven, lyder det fra Henning Pedersen fra Københavns Politi.

Det var dog ikke kun cyklister, der fik bøder i forbindelse med razziaen. I løbet af ugen fik 21 bilister klip i kørekortet og bøder for at begå forskellige forseelser.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Bødetakster for cyklister

Det koster dig 700 kroner i bøde:

  • Du kører uden lys i lygtetændingstiden

  • Der er fejl eller mangler v/ bremser, reflekser mv.

  • Du cykler i et fodgængerfelt

  • Du cykler på cykelstien i venstre side

  • Du respekterer ikke færdselstavle eller pile

  • Du giver ikke tegn

  • Du kører uden hænder på styret

  • Du cykler på fortov/ gangsti

  • Du holder fast i andet køretøj.

  • Du cykler to personer på en almindelig cykel (bøde til begge)

  • Du placerer dig forkert, før/ mens du svinger

Det koster dig 1000 kroner i bøde:

  • Du kører over for rødt

  • Du kører mod færdselsretningen

  • Du overtræder ubetinget vigepligt

  • Du cykler med håndholdt mobiltelefon

Det koster dig 1500 kroner i bøde:

  • Du har drukket og er ifølge politiets vurdering ikke i stand til at køre forsvarligt på cykel

Kilde: Cyklistforbundet

Kan få folk til at fravælge cyklen

Tilbage i Cyklistforbundet køber Erik Hjulmand ikke argumentet om, at de mange uddelte bøder viser nødvendigheden af en razzia ved Børsbroen.

- Vi mener jo ikke, at man kan kvantificere problemers størrelse ud fra razzia. Hvis man stiller sig op med bødeblokken et sted i byen, så får man et givent tal. Men det er efter vores overbevisning ikke sigende i forhold til problemets omfang, siger lokalformand Erik Hjulmand.

Han påpeger en anden slagside bag oplevelsen af få tildelt en bøde, som man føler er unødvendig.

- København har jo som overordnet mål at få flere til at cykle. Hvis man gør det problematisk at tage cyklen – for eksempel via ulogiske lyskryds - så er det jo en grund til at vælge den fra. Især hvis man samtidig kan frygte, at der står en betjent med bødeblokken og gemmer sig bag det ulogiske lyskryds.

I starten af juni måned udkom Københavns årlige mobilitetsredegørelse, der kortlægger transportformerne i kommunen.

Denne viste, at cyklers andel af alle ture sidste år udgjorde 26 procent, hvilket er en stigning i forhold til 2021, hvor andelen var 21 procent, hvilket var historisk lavt.

Cyklismen udgør dog fortsat en lavere andel end tidligere. For ti år siden var cyklens andel over 30 procent.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik