Politiker vil navngive vej ved russisk ambassade efter Aleksej Navalnyj

Socialdemokraten Niels E. Bjerrum vil have ændret navnet på Kristianiagade, hvor Ruslands ambassade har adresse, til Aleksej Navalnyjs Gade og har bedt forvaltningen undersøge muligheden.

Lokalpolitikeren Niels E. Bjerrum (S), der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune, ønsker at få ændret navnet på den vej, hvor den russiske ambassade ligger.

Aleksej Navalnyjs Gade, foreslår han, at Kristianiagade – som vejen på Østerbro har heddet siden slutningen af 1800-tallet – i stedet skal hedde.

Alternativt vil politikeren etablere en plads lige der, hvor Rusland aktuelt har sin ambassade, og navngive pladsen Aleksej Navalnyjs Plads efter den nu afdøde russiske oppositionspolitiker og Putin-kritiker.

Over for TV 2 Kosmopol er Niels E. Bjerrum (S) bramfri omkring bevæggrunden for sit forslag:

- Det er primært for at provokere og genere Rusland, siger han.

Symbolsk værdi

Den russiske politiker Aleksej Navalnyj døde fredag den 16. februar i en straffekoloni nord for polarcirklen.

Navalnyj var den måske mest kendte kritiker af Ruslands præsident, Vladimir Putin. Siden 2021 havde Navalnyj været fængslet, efter han blev pågrebet, da han vendte tilbage til Rusland efter at have været indlagt på et hospital på grund af en livstruende forgiftning.

Mens Danmark og en række andre lande har placeret ansvaret for oppositionspolitikerens død hos det russiske system, har Rusland afvist anklager om at have forårsaget Navalnyjs død.

quote Det er primært for at provokere og genere Rusland

Niels E. Bjerrum (S)

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har over for Ritzau kaldt det "åbenlyst", at Putin i sidste ende står bag.

Det mener Niels E. Bjerrum (S) også, og blandt andet derfor bør man også ændre vejnavnet foran ambassaden, mener han.

- Det er for at lave et symbolsk statement om, at vi synes, at det diktatur, de har gang i, er vi ikke enige i. Man kan ikke tage en oppositionspolitiker til fange, udsulte og torturere ham og så slå ham ihjel.

- Den symbolske værdi i at fortælle russerne, at vi synes, de er nogle dumme svin, er et stærkt signal at sende til oppositionen i Rusland, siger Niels E. Bjerrum til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Du går glip af noget her! 😊

Afstemningen kræver et ja til cookies.
Så man kun kan stemme én gang om ugen.
Vær med ved at klikke på boksen her:
Tillad alle cookies

Han understreger, at han i første omgang har rettet henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen med spørgsmål om, hvor mange adresser der vil blive berørt af et eventuelt navneskifte samt omkostninger forbundet med dette.

Hvis forvaltningens svar viser, at navneskiftet ikke er ”for dyrt eller for bøvlet”, vil Niels E. Bjerrum fremsætte navneskiftet som et medlemsforslag.

Han understreger desuden, at han ikke har rådført sig med resten af Socialdemokratiet om forslaget, hvorfor han ikke er klar over, hvorvidt partiet deler hans holdning.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Det har tidligere været på tale at ændre Kristianiagade til Ukrainegade, hvilket dog ikke blev til noget. Snakken fik dog aktivister til at tage sagen i egen hånd.
Det har tidligere været på tale at ændre Kristianiagade til Ukrainegade, hvilket dog ikke blev til noget. Snakken fik dog aktivister til at tage sagen i egen hånd.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ikke første forslag om navneændring af gade

Niels E. Bjerrum (S) er ikke den første politiker, der har luftet et ønske om at ændre navnet på vejen, hvor Rusland har ambassade.

Den daværende Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen foreslog i forbindelse med en tale til en demonstration foran ambassaden den 27. februar 2022 også, at navnet blev ændret.

- I dag står vi i Kristianiagade i Købehavn, hvor Putins ambassardør sidder for nedrullede gardiner og lytter med. Så lad mig derfor komme med en opfordring til politikerne på Københavns Rådhus. Jeg synes, vi skal omdøbe den her gade til Ukrainegade, sagde Ellemann-Jensen dengang ifølge DR.

Det fik i første omgang en positiv modtagelse af Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), der over for Ritzau kaldte det en ”oplagt idé”.

Navneskiftet forblev dog på idéstadiet.

I august samme år besluttede en enig borgerrepræsentation sig for ikke at ændre navnet på Kristianiagade og i stedet optage en række vejnavne med og om Ukraine i navnebanken med henblik på senere brug i nye byudviklingsområder.

Det skete blandt andet med argumentet, at der i Københavns Kommune ikke er praksis for at ændre vejnavne ”medmindre der er tvingende adressemæssige årsager til det, da det er til stor gene for berørte ejere, lejere og erhverv at skulle ændre adresse, ligesom det også skaber forvirring for udefrakommende besøgende til København”.

Ukraines Plads ligger foran russisk ambassade i Oslo

Niels E. Bjerrum (S) har selv siddet i Københavns vejnavnnævn i en årrække, hvorfor udvalgets tidligere anbefalinger imod navneskiftet ikke er ny viden for ham. Den gængse praksis kunne dog godt trænge til ny revision, mener han.

- Det er en udmærket praksis ikke at ændre vejnavne i 99,9 procent af tilfældene. Men jeg mener, at det her er det en ekstraordinær situation, hvor man sagtens kan gøre en undtagelse, siger han.

Men kunne man ikke bare forestille sig en Aleksej Navalnyjs Gade eller en Aleksej Navalnyjs Plads et andet sted i byen?

- Jo, sagtens. Og det vil jeg også meget gerne undersøge muligheden for.

Idéen med at navngive en plads foran en russisk ambassade efter noget, der med garanti vil mishage Vladimir Putin er dog ikke helt far fetched.

I norske Oslo valgte politikerne i det såkaldte bydelsudvalg tilbage i marts 2022 at navngive krydset ved Ruslands ambassade "Ukraines plads".


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik