Rørte ukrainere overvældes af danskere: "Det er meget mere, end jeg havde forventet"

I fem dage har Ukraine været i krig med Rusland. I lige så lang tid er hjælpen strømmet ind i lokal forening i København.

På et lille kontor i Bredgade i København kæmper herboende ukrainere for deres landsmænd, der nu har været i krig i fem dage.

- Situationen er forfærdelig. Landets byer er under beskydning, og russiske fly bomber de store byer, siger Andrii Kuzmyn, der er formand for foreningen Bevar Ukraine.

Siden krigens start er det væltet ind med hjælp til ukrainerne.

Natalia Vorobets er frivillig i foreningen, og hun er rørt over danskernes hjælp til dem:

- Alle ville hjælpe, og det er virkelig fantastisk, at vi til sammen kan hjælpe de mennesker i Ukraine, som der ramt af krigen.

- Der er mange folk, som kommer ind og donerer ting, der kan sendes til Ukraine. Og det bliver vi nødt til at koordinere, siger hun til TV 2 Lorry.

Ville donere sin løn

Også formanden er imponeret over danskernes velvilje:

quote For et par dage siden kom der en mand ind og ville donere penge. Det så ud som om, han donerede hele sin løn

Andrii Kuzmyn, formanad, Bevar Ukraine

- Jeg får så mange opkald om dagen. Cirka 300. Der er alle fra forskellige folk, som gerne vil hjælpe og støtte os, lyder det træt, men fortrøstningsfuldt fra Andrii Kuzmyn.

- For et par dage siden kom der en mand ind og ville donere penge. Det så ud som om, han donerede hele sin løn. Han sagde: 'Jeg vil støtte Ukraine, så vær sød at tage imod pengene.' 

- Vi er virkelig rørte af alle donationerne, vi føler ikke, at vi er alene. Helt almindelig mennesker er med Ukraine i deres hjerter. Den her krig rører ikke kun ukrainerne, den rører også danskerne.

Mere end forventet

På kontoret i København sidder en håndfuld ukrainere og arbejder døgnet rundt. 

- Danskerne prøver at hjælpe og støtte os, så godt de kan. Der var kun gået to timer (fra da Rusland gik ind i Ukraine, red.), så begyndte folk at banke på vores dør, fortæller Lesia Malanii, der også er frivillige i foreningen og fortsætter:

- De kom med puder, smykker, madrasser, børnetøj og voksentøj. 

- Folk giver så meget, som de kan, og det er helt ærligt meget mere, end jeg havde forventet, afrunder Lesia Malanii.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik