Ziegler-effekten.
Det kan man passende kalde den store stigning i antallet af danskere, der har meldt sig som stamcelledonorer, siden Høje-Taastrups konservative borgmester i februar offentligt fortalte om sin jagt på en donor.
På de fire måneder er der i alt 13.617 personer, der har meldt sig som stamcelledonorer.
8238 af de personer er fra Østdanmark. Her var der i løbet af hele sidste år 5298 personer, der meldte sig, hvilket betyder en månedlig stigning de seneste fire måneder på 315 procent.
En af de mange, der har meldt sig efter at høre Michael Zieglers historie, er 44-årige Kåre Appel Weng fra Amager.
- Det var Ziegler, der gav mig skubbet. Før det havde jeg ikke været opmærksom på, at det var noget, man skal tage stilling til, siger han til TV 2 Kosmopol.
Torsdag vender Michael Ziegler tilbage til sit borgmesterkontor for første gang, siden han for otte måneder siden fik konstateret akut leukæmi.
Han modtog i marts en stamcelledonation, der har forbedret hans sygdom.
"Det var så let"
I Michael Zieglers jagt på en donor var der kun to mulige matches ud af 30.000 donorer i det internationale stamcelleregister. Det bedste match var en kvindelig donor i Chile.
Det var især forståelsen for, hvor svært det kan være at finde et passende match, der fik Kåre Appel Weng til at tage stilling.
- Det nye var det statistiske blik på det. Hvis man ikke får en meget stor population i registret, så er sandsynligheden for at finde et match meget lille. Antallet af stamcelledonorer skal være kæmpestort.
- Hvis det var mit barn eller en anden, jeg havde kær, der havde brug for stamceller, så ville jeg håbe, der var et match.
Vores personale har virkelig haft travlt med at håndtere de mange tilmeldinger
Kåre Appel Weng tilmeldte sig som stamcelledonor på Sundhed.dk og modtog efterfølgende et mundskrabskit med tre vatpinde, han skulle skrabe indersiden af kinden med og efterfølgende sende afsted i postkassen i en frankeret svarkuvert.
- Det var så let. Enhver, der har været podet for corona, vil kunne gøre det uden problemer, siger han.
Stadig brug for danske donorer
På Vævstypelaboratoriet på Rigshospitalet, der håndterer de mange tilmeldinger i Østdanmark, har man godt kunnet mærke Ziegler-effekten.
- Vi gik fra at have 20 tilmeldinger en dag til at have flere tusinde den næste, siger Helle Bruunsgaard, daglig lægelig leder af stamcelleregistret på Rigshospitalet.
Hun fandt hurtigt ud af, at interessen kom fra Michael Zieglers historie. Og selvom det har været hektisk, så er det kun godt nyt i stamcelleregistret:
- Vores personale har virkelig haft travlt med at håndtere de mange tilmeldinger og pakke og sende de mange mundskrabskit. Heldigvis har der været god teamånd, og vi er jo meget glade for, at der netop er kommet så mange, siger Helle Bruunsgaard.
Michael Zieglers partikollega Mette Abildgaard var også en af dem, der tilmeldte sig stamcelledonorregistret.
(Artiklen fortsætter efter opslaget.)
Men der er fortsat mangel på danske stamcelledonorer.
Man regner med, at cirka en tredjedel af de mange tilmeldinger ikke ender med at blive til endelige registreringer – simpelthen fordi mange glemmer at få sendt mundskrabskittet tilbage.
Ambitionen er, at omkring ti procent af danskerne skal være tilmeldt stamcelleregistret. Lige nu er tallet på cirka 1,5 procent.
- I Danmark får vi hjælp fra mange flere donorer fra andre lande, end vi giver selv, og hvis der skal komme balance i regnskabet, så har vi lidt kækt sagt, at vi skal op på det ti procent af befolkningen som eksempelvis i Tyskland, siger hun.
Hvad vil det sige at være stamcelledonor
Reglerne for stamcelledonation er for nyligt blevet ændret. Tidligere skulle man som donor også være bloddonor, men det blev sløjfet i juni 2021 for at gøre det lettere at rekruttere.
Man tilmelder sig som stamcelledonor på sundhed.dk og modtager efterfølgende et mundskrabskit.
Så er man tilmeldt, men der kan gå årevis, før man kan blive ringet op om et potentielt match – ligesom at nogle donorer aldrig vil blive matchet.
Hvis det var mit barn eller en anden jeg havde kær, havde brug for stamceller, så ville jeg håbe, der var et match.
Men hvis der er et match med en person, der har brug for donors stamceller, så modtager man en henvendelse fra Helle Bruunsgaard og hendes kolleger.
- Så inviterer vi ind til en samtale, hvor vi snakker om, hvad det vil sige at være donor. Man laver en mere præcis vævstype, og det er også her, man har chancen for at genoverveje, om man vil gå videre i processen.
Dernæst skal man igennem en grundig helbredsundersøgelse, der sikrer, at donor er rask nok, så hverken donor eller modtager vil blive udsat.
- Du må som donor eksempelvis ikke have haft alvorlige lungesygdomme, hjerte-kar-sygdomme eller cancer, siger Helle Bruunsgaard.
Selve ”blodcellehøsten”
Når stamcellerne skal trækkes ud fra donor, så foregår det i de fleste tilfælde meget fredeligt.
90 procent af donationerne er nemlig via det, der kaldes perifer blodcellehøst, hvilket vil sige, at man får lagt en kanyle i hver arm, og blodet trækkes ud fra den ene arm og filtreres for stamcellerne, hvorefter blodet gives tilbage til donor i kanylen i modsatte arm.
Selve indgrebet tager fire timer.
De sidste ti procent af donationerne er via knoglemarven. Her bliver man indlagt på hospitalet og kommer i narkose, og så bliver knoglemarven suget ud lige under hoftekammen.
TV 2 Kosmopol har fulgt Michael Zieglers stamcelledonation.
Du kan se første af snit af vores serie 'Zieglers sidste chance' i videoen herunder, ligesom du kan se det andet afsnit her.
