Mens hovedstadsborgere venter på milliarddyr letbane, overrasker megabusser i Aalborg
Hovedstadens Letbane er på vej, og anlægsarbejdet langs ruten kan både ses og mærkes. I Aalborg fik man ikke en letbane. Til gengæld kører den langt billigere løsning allerede – og nu vil man slet ikke bytte.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mens man i hovedstadsområdet fortsat venter på, at de sidste skinner bliver lagt, og togene til Hovedstadens Letbane bliver testkørt, ruller Aalborgs plusbusser – en slags ”letbane på gummihjul” – allerede gennem den nordjyske hovedstad med bragende succes.
Linjen åbnede i slutningen af september 2023, og siden er passagertallet vokset hurtigt og vedholdende.
Endda mere end ventet.
- Kunderne har taget det hurtigere til sig, end vi havde regnet med, siger Thomas Øster, administrerende direktør hos Nordjyllands Trafikselskab.
I uge 6 nåede plusbusserne en ny passagerrekord med 13.500 påstigere på én dag og over 75.000 rejsende i ugens løb.
Målet for plusbusserne er at nå 18.000 daglige passagerer, når ruten er fuldt udbygget.
Vil ikke bytte plusbusser med letbane
Og selvom de aalborgensiske politikere oprindeligt hellere ville have haft en letbane, som både Aarhus og Odense har fået det, vil de nu slet ikke bytte deres plusbusser ud.
Letbanerne i Aarhus og Odense har da også begge haft en hel række børnesygdomme og problemer.
- Det er på ingen måde en discountløsning – tværtimod. Bussen kører de fleste steder i separat trace (eget spor, red.), og der er lavet nogle fine stationer, ligesom man har det på en letbane, hvor man også tjekker ind og ud uden for bussen, siger Lisbeth Lauritsen (S), næstformand for By- og Landskabsudvalget i Aalborg Kommune.
- Vi er på ingen måde kede af, at vi har fået en plusbus frem for en letbane. Man skal ikke tro, at det er et dårligere alternativ, tilføjer hun og understreger samtidig en ”åbenlys fordel” i prisen.
Vi er på ingen måde kede af, at vi har fået en plusbus frem for en letbane. Man skal ikke tro, at det er et dårligere alternativ
Busser giver mere attraktiv pris
Det er nemlig væsentligt billigere at etablere kørebaner til busser, end det er at lægge skinner til en letbane – som rapporten, der skulle klarlægge det bedste projekt for hovedstaden, også påpegede i sin tid.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
I Aalborg har plusbus-projektet på den 12 kilometer lange strækning kostet i alt 540 millioner kroner.
Til sammenligning er prisen for Hovedstadens Letbane kun vokset, siden man satte spaden i jorden. Mens startprisen lød på 6,2 milliarder kroner, lyder den seneste vurdering på 9,3 milliarder kroner for de i alt 28 kilometer skinner.
Prisen for letbanebyggeriet er med andre ord over seks gange højere per kilometer skinner end det tilsvarende plusbus-projekt i Aalborg – om end en direkte sammenligning af områderne ikke er mulig.
Og så er der tiden.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Foto: Anna Clara Ingemann-Hansen/TV 2 Kosmopol
Langt kortere anlægstid
I 2011 begyndte arbejdet med at bygge og drive en letbane rundt om København langs Ring 3. Først i 2018 blev spaden stukket i jorden på det 28 kilometer lange milliardprojekt, der forventes færdigt i 2025.
Til sammenligning besluttede man i 2016 at etablere et system for BRT-busser i Aalborg, og i 2023 blev ruten indviet.
Ifølge Nordjyllands Trafikselskabs direktør, Thomas Øster, er intet let i et stort anlægsprojekt, som det i Aalborg. Men alligevel har løsningen været overkommelig.
- Det er en svær fødsel at føde en letbane på gummihjul, men det er væsentligt lettere end at bygge en letbane. Og så er det en billigere og mere fleksibel løsning, som leverer mange af tingene, som en letbane også gør, siger direktøren.
Hvorfor så letbane?
Men hvorfor så egentlig vælge en letbane i hovedstadsområdet, fristes man til at spørge. Det er langt fra kun roser, det store projekt har høstet.
Alene generne fra anlægsarbejdet har medført hård kritik fra beboere i flere kommuner, og Hovedstadens Letbane har selv fortalt, hvordan arbejdere bliver udsat for overfusninger og chikane.
Blandt eksperterne er roserne heller ikke store.
Allerede før arbejdet med letbanen gik i gang, viste samfundsøkonomiske beregninger, at projektet var ”ringe rentabelt”, og ifølge professor i transport ved DTU, Otto Anker Nielsen, har vi fortsat til gode at se, hvad den reelle effekt af Hovedstadens Letbane bliver.
- Derudover kan man jo politisk godt argumentere for, at man ville give den kollektive trafik i Ringbyen, herunder særligt Vestegnen, et løft.
- Det er uomtvisteligt, at det allerede inden åbningen har ledt til ny byudvikling/byomdannelse i korridoren, skriver professoren til TV 2 Kosmopol og tilføjer, at et litteraturstudium han selv og kollegaen Jesper Ingvardson står bag, konkluderer, at letbaner har større effekt på ejendomsmarkedet og boligpriser, end BRT-linjer har.
Faktum er, at politikerne i de 11 ejerkommuner sammen med Region Hovedstaden og staten, som alle er ejerne bag Hovedstadens Letbane, gik videre med en letbaneløsning i Ring 3, hvor man forventer at kunne køre med mellem 13 og 14 millioner passagerer årligt.
Og det har allerede givet afkast, kan man læse i et faktaark om Hovedstadens Letbane hos Region Hovedstaden.
Her står det klart, at der er planlagt ejendomsinvesteringer for 32 milliarder kroner i letbanekommunerne siden aftalen fra 2016 trådte i kraft.
Det er også forventningen, at letbanen vil generere op mod 36.500 nye arbejdspladser og 31.700 nye indbyggere frem mod 2032.
Hvem ejer letbanen?
11 kommuner og en region har ejerandele i Hovedstadens Letbane. Nogle ejer en stor andel, andre en mindre:
Region Hovedstaden: 43 procent
Gladsaxe Kommune 12,60 procent
Lyngby-Taarbæk Kommune 12,52 procent
Glostrup Kommune 7,18 procent
Herlev Kommune 6,71 procent
Brøndby Kommune 4,18 procent
Ishøj Kommune 3,62 procent
Albertslund Kommune 3,23 procent
Vallensbæk Kommune 3,15 procent
Rødovre Kommune 2,01 procent
Hvidovre Kommune 0,92 procent
Høje-Taastrup Kommune 0,88 procent
Kilde: Hovedstadens Letbane
