Politiker frygter sorte huller i ny opioid-kortlægning

Flere kommuner har ikke svaret i ny kortlægning af misbruget af opioider. Det får nu misbrugsordfører til at frygte, at problemet er endnu større.

15 ud af de 63 kommuner, som optræder i ny rapport, melder om en stigning i misbruget af opioider.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport, som Sundhedsstyrelsen har fået lavet. 

Morten Hesse er forsker hos Center for Rusmiddelforskning og har læst den rapport, som SSP-samarbejdet og Sundhedsstyrelsen fredag har offentliggjort.

Han fortæller til TV 2 Kosmopol, at han glæder sig over, at man har fået udarbejdet rapporten, men fortæller også, at kortlægningen er forbundet med en række forbehold, som rapporten da også gør opmærksom på.

- Jeg synes, at rygterne (om at opioider florerer blandt unge, red.) er så vedholdende, at det er godt og rigtig, at man samler oplysninger og prøver at danne sig et overblik, siger han og understreger:

- Men selvom nogle kommuner oplever en vækst, så er det stadig en meget lille gruppe unge.

Rapporten, som Sundhedsstyrelsen har fået udarbejdet i samarbejde med SSP Samrådet, er lavet i april 2023.

Her sendte SSP Samrådet et spørgeskema ud til SSP-kontakterne i alle landets 98 kommuner.

Svarene viser blandt andet, at 15 ud af de 63 kommuner, som optræder i rapporten, melder om en stigning i misbruget af opioider såsom tramadol, oxycodon og fentanyl.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Hvad er Dolol?

Dolol er et smertestillende lægemiddel, der bruges mod moderate til stærke smerter.

Midlet kan købes på recept og bliver eksempelvis udskrevet ved stærke rygsmerter, eller hvis man har smerter efter at have fået fjernet visdomstænder.

Det aktive stof i Dolol hedder tramadol. Det er et morfinlignende stof, som findes i en lang række smertestillende midler af opioidtypen, hvoraf Dolol er en af dem.

Tramadol virker ved at dæmpe de impulser fra dit nervesystem, der sender besked til din hjerne om, at noget gør ondt. De mest almindelige bivirkninger er kvalme, svimmelhed og træthed.

Tramadol er også et opioid. Opioider er en gruppe af stoffer, som virker smertestillende. De mest kendte opioider er morfin, kodein, heroin, metadon og fentanyl.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Gentofte Hospital, Medicin.dk

At det er SSP-kontakterne, som man har henvendt sig til, er noget, som Morten Hesse blandt andet hæfter sig ved i sin læsning af rapporten.

- Den måde, som kommunerne reagerer på, viser, at det er svært for dem at udtale sig. De vil gerne udtale sig, men har svært ved det, fordi de måske ikke har et overblik, siger han og tilføjer:

- En SSP-medarbejder skal jo ikke kun undersøge, om et ungt menneske tager hash eller andre stoffer, men også tage sig af sociale og skolemæssige spørgsmål.

Tekniske problemer gav udeblivende svar

I hovedstadsområdet er der i alt syv kommuner - Allerød, Furesø, Gentofte, Helsingør, Høje- Taastrup, Lejre og Tårnby Kommuner - der ikke er vendt tilbage med et svar til SSP-samrådets spørgeskema.

Derfor frygter Socialdemokratiets misbrugsordfører, Maria Durhuus, da også, at problemet kan være endnu større, end rapportens kortlægning viser. 

- Jeg kan godt være bekymret, fordi det ikke er alle kommuner, der har svaret, siger hun fredag til TV 2 Kosmopol og fortsætter:

- Jeg har siden i går (torsdag, red.) bilateralt fået mails fra to kommuner, der fortæller, at de også har unge i behandling for brug af opioider, uden at det fremgår af rapporten. På den måde kan jeg godt tænke, at der er flere derude, end vi kan se.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Dolol-piller dolol kortlægning misbrug unge tramadol oxycodon fentanyl
I hovedstadsområdet er der i alt syv kommuner - Allerød, Furesø, Gentofte, Helsingør, Høje- Taastrup, Lejre og Tårnby Kommuner - der ikke er vendt tilbage med et svar til SSP Samrådets spørgeskema.
Foto: Grafik: Mia Cassens - TV 2 Lorry

TV 2 Kosmopol har fredag kontaktet de syv kommuner. Af dem er det kun Lejre og Tårnby Kommuner, der er vendt tilbage.

I Lejre er meldingen, at det ikke er et problem, der fyldet meget, og man derfor vurderede, at man ikke kunne bidrage med noget væsentligt i rapporten.

Fra Tårnby Kommune lyder det, at man ikke optræder i rapporten på grund af tekniske problemer.

Kommunen oplyser til TV 2 Kosmopol, at man i 2023 har modtaget ganske få bekymringshenvendelser fra forældre, og at SSP-medarbejdere har en stor opmærksomhed på misbruget og handel med opioider. 

I forbindelse med TV 2 Kosmopols dækning har vi mødt 17-årige Freja, der blev afhængig af opioid-piller og besvimede. Se eller gense indslaget nedenfor.

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

En dag gik det galt, da Freja faldt om på badeværelsesgulvet.

Kræver større kortlægning

Morten Hesse fra Center for Rusmiddelforskning kan ikke vurdere, om problemet ville være større, hvis der var flere kommuner der havde vendt tilbage. 

- Jeg tror, at der måske er en tendens til, at de (kommuner, der ikke har svaret, red.) ikke har så meget at sige. De, som synes, det (problemet, red.) trænger sig meget på, de vender oftere tilbage.

Han vurderer, at rapportens kortlægningen skulle være større, hvis man skulle komme en præcisering af problemets størrelse nærmere. 

- Hvis man skulle lave en så tilbundsgående kortlægning, så skulle man gå ud og finde de enkelte tilbud og høre, hvem og hvor mange de har fået ind nu, for et år siden og for to år siden - en helt anden og meget større type øvelse. 

Har du eller dit barn et stofmisbrug? Her kan du få hjælp i din kommune

Albertslund: Misbrugsrådgivning til unge mellem 13 og 18 år: https://albertslund.dk/media/1712787/pjece-misbrugsraadgivningen.pdf

Allerød: Misbrugsrådgivning til unge mellem 13 og 25 år: https://alleroed.dk/borger/familie-boern-og-unge/den-aabne-doer-hjaelp-til-unge-og-foraeldre

Ballerup: Misbrugsrådgivning til unge mellem 15 og 29 år: https://brydehuset.dk/unge/

Brøndby: Kommunen har indgået samarbejde med Fonden Lænke-ambulatorierne i Lyngby, Hvidovre og København om misbrugsrådgivning til unge under 25 år: https://www.brondby.dk/borger/rad-hjaelp-og-stotte/afhaengig-af-alkohol-eller-stoffer/stofmisbrug/

Dragør: Kommunen har indgået et samarbejde med Tårnby Kommune om misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.taarnby.dk/borger/sundhed-og-omsorg/hvis-du-har-det-svaert/stofmisbrug/

Egedal: Misbrugsrådgivning til unge mellem 15 og 18 år: https://www.egedalkommune.dk/borger/omsorg-stoette-og-tilbud/faa-raadgivning/faa-hjaelp-af-rusmiddelteamet/

Fredensborg: Misbrugsrådgivning til unge mellem 15 og 17 år: https://www.alfa-fredensborg.dk/15-17-aarige-i-ungebehandling-paa-alfa/

Frederiksberg: Misbrugsrådgivning til unge mellem 15 og 24 år: https://www.frederiksberg.dk/u-turn

Frederikssund: Kommunen har indgået et samarbejde med Novavi og KABS City, der ligger i henholdsvis København og Valby, om misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.sundhed.dk/borger/guides/sundhedstilbud/region-hovedstaden/frederikssund/misbrug/anonym-stofbehandling/

Furesø: Misbrugsrådgivning til unge mellem 13 og 25 år: https://www.furesoe.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/ungeraadgivning/

Gentofte: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://gentofte.dk/sundhed-og-omsorg/sundhed-og-forebyggelse/alkohol-og-stoffer/alkohol-og-stoffer-under-18-aar/

Gladsaxe: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://gladsaxe.dk/kommunen/borger/sundhed-og-sygdom/misbrug-af-alkohol-og-rusmidler/gladsaxe-rusmiddelcenter/unge-under-18

Glostrup: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.glostrup.dk/borger/sundhed-og-omsorg/alkohol-og-stoffer/hjaelp-til-unge

Greve: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://greve.dk/boern-og-unge/stoette-til-unge/omega#henvendelser-c4

Gribskov: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://gribskov.dk/borger/boern-og-unge/boern-med-saerlige-behov/paedagogisk-psykologisk-raadgivning-ppr/firstmove-tilbud-til-unge-med-misbrugsproblemer

Halsnæs: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://halsnaes.dk/borger/voksne-og-seniorer/rusmiddelbehandling

Helsingør: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.helsingor.dk/borger/sundhed-og-sygdom/alkohol-og-rusmidler/helsingung-radgivning-om-rusmidler/

Herlev: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://herlev.dk/rusmidler-og-alkohol

Hillerød: Misbrugsrådgivning til unge mellem 13 og 23 år: https://www.hillerod.dk/service-og-selvbetjening/hjaelp-og-stotte/stotte-til-born-unge-og-familier/aben-anonym-ungeradgivning/

Høje-Taastrup: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.htk.dk/Sundhed-helbred/Misbrug/Unge-med-misbrug

Hørsholm: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.horsholm.dk/borger/handicap-psykiatri-og-misbrug/misbrug

Hvidovre: Misbrugsrådgivning til unge under 30 år: https://www.sundhed.dk/borger/guides/sundhedstilbud/region-hovedstaden/hvidovre/misbrug/unge-og-rusmidler-pulsen/

Ishøj: Misbrugsrådgivning til unge mellem 13 og 18 år: https://pitstop.ishoj.dk/unge/lovgivning-rettigheder/

København: Misbrugsrådgivning til unge mellem 14 og 24 år: https://uturn.kk.dk/om-os

Køge: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.koege.dk/borger/Familie-boern-og-unge/For-unge/Har-du-problemer/Har-du-et-begyndende-misbrug.aspx

Lejre: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.lejre.dk/borger/sundhed/alkohol-og-stoffer/

Lyngby-Taarbæk: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.ltk.dk/borger/sundhed-og-sygdom/alkohol-og-stoffer/raadgivning-stoette-og-behandling-af-stofmisbrug

Roskilde: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.roskilde.dk/da-dk/service-og-selvbetjening/borger/sundhed/sundhed-til-born-og-unge/fylder-alkohol-hash-eller-stoffer-for-meget/

Rudersdal: Misbrugsrådgivning til unge mellem 15 og 25 år: https://www.sundhed.dk/borger/guides/sundhedstilbud/region-hovedstaden/rudersdal/misbrug/rusmiddelbehandling2/

Rødovre: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.rk.dk/rbc/rusmiddelbehandling/hvad-tilbydes-du-hvis-du-er-under-18-aar/

Solrød: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.solrod.dk/borger/sundhed-og-sygdom/misbrugsbehandling

Stevns: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://stevns.dk/service-and-selvbetjening/familie-oekonomi-and-pasning/stoette-og-vejledning

Tårnby: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.taarnby.dk/borger/sundhed-og-omsorg/hvis-du-har-det-svaert/stofmisbrug/

Vallensbæk: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.vallensbaek.dk/borger/boern-unge-og-familie/akut-hjaelp-til-boern-unge-og-familier


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik