300.000.
Så mange ikke-akutte opkald modtager Akuttelefonen årligt. Det svarer til hver tredje opkald.
Derfor lancerer akutberedskabet nu en kampagne, der skal minde borgerne om, hvornår det er relevant at ringe til Akuttelefonen 1813, og hvornår det ikke er.
Kampagnes bærende element er en kampagnefilm, der primært retter sig mod borgere i alderen 20-40 år, der benytter Akuttelefonen i situationer, hvor det opleves lettere at ringe 1813 end at søge information på anden vis eller vente til egen læge åbner.
Ifølge direktøren i Region Hovedstadens Akutberedskab, Jonas Egebart, er der eksempler på mange typer af opkald med forskellige nuancer.
Fælles for de ikke-akutte opkald er dog, at de godt kan vente til, at ens egene læge åbner den følgende dag.
- Det kan handle om recepter, som skal fornyes. Det er ikke sikkert, at det er i forbindelse med akut sygdom, siger Jonas Egebart og fortsætter:
- Et andet eksempel er, hvis man har været syg i længere tid og synes, at man gerne vil have en vurdering af det, siger han og understreger, at hvis der er tale om en akutforværring af en sygdom, skal man selvfølgelig kontakte 1813, siger han.
(Artiklen fortsætter under tekstboksen.)
Hvornår skal man ringe til Akuttelefonen, og hvornår skal man søge hjælp andetsteds?
Region Hovedstadens Akutberedskab har en række budskaber, der gerne vil sætte fokus på med deres kampagne.
Ved akut sygdom på hverdage mellem kl. 8 og 16 hjælper egen læge i hele tidsrummet.
Ved akut sygdom om aftenen eller i weekenden hjælper Akuttelefonen 1813.
Ved akut skade døgnet rundt hjælper Akuttelefonen 1813.
Opfordringen lyder derfor, at hvis du har mulighed for det, skal du starte med at klikke ind på 1813.dk, inden du ringer til 1813.
Her kan du findes guides og videoer om sygdomme og symptomer. Dermed kan du se, hvornår du skal ringe til Akuttelefonen.
I livstruende situationer skal du altid ringe 1-1-2.
Kilde: Region Hovedstaden
Akuttelefonen har særligt travlt i weekenden. Her modtager de 4000 opkald, hvorimod de i hverdagene modtager 2000 opkald.
I hverdagene har Akuttelefonen nået deres mål om, at de skal besvare 90 procent af deres opkald inden for 5 minutter. Det mål har de dog ikke nået i weekenden.
Her besvarer de 50 procent af opkaldene inden for fem minutter om søndagen, og 10 til 20 procent inden for fem minutter om lørdagen.
Jonas Egebart har derfor et klart budskab til dem, der skal til at kontakte 1813.
- Vi vil bede om, at man går ind på 1813.dk. Vi vil gerne hjælpe folk, men vi vil gerne kanalisere hjælpen hen til det sted, som passer til folks sygdom, fordi så har vi tid til dem, der kun har brug for hjælp hos os, siger Jonas Egebart og påpeger:
- Borgerne ringer selvfølgelig kun til os, fordi de har brug for hjælp. Men vi har desværre begrænsede ressourcer i sundhedsvæsenet, siger han.
Håber på faldende tendens
Akuttelefonen har dog allerede lavet initiativer, som skal sikre, at der ikke kommer ventetid på 1813. Blandt andet har de ansat flere sygeplejersker, og så har de lavet en aftale med de praktiserende læger om, at de hjælper med at tage telefonerne, når der er særligt travlt.
Derudover har de også indført hjemmearbejdspladser for medarbejderne.
Jonas Egebart håber da også, at de fremadrettet vil se ændringer i den tendens, de ser nu.
- Vi håber, at vi kommer til at se en faldende tendens i de opkald, som ikke er relevante for os, så borgerne får hjælp på anden vis, siger Jonas Egebart og uddyber:
- Vi håber, at vi får flere ind på 1813.dk, hvor man kan hjælpe sig selv, siger han.
I videoen nedenfor kan du se kampagnevideoen fra Akuttelefonen, 1813.
