Denne artikel blev første gang udgivet i august 2022.
Der er masser af muligheder, når det kommer til valg af offentlig transport i hovedstadsområdet. Men det kan være en dyr fornøjelse.
Derfor har Kim B. Christensen fra Valby spurgt os, hvad det mon ville koste, hvis man gjorde den offentlige trafik i hovedstadsområdet gratis.
Og han er langt fra den eneste, der interesserer sig for, hvordan vi fælles kan komme rundt i vores by.
Følg med på Spørg Os siden
- I alt 9.757 personer stemte, da Kim B. Christensens spørgsmål var til afstemning.
- 70 procent eller 6.813 af jer afgjorde, at vi skulle undersøge spørgsmålet.
- Find flere svar på Spørg Os siden
- Kom ind på siden ved at klikke her
Det gør også Klaus Cort Jensen – og hans spørgsmål lyder sådan her:
- Hvorfor gør man ikke kollektiv trafik gratis?
Han har i mere end 30 år kæmpet for at få politikerne til at gøre alt offentlig transport gratis.
- Det er simpelthen af samfundsinteresse, kan man sige, for at gøre det bedre her i landet. Og det vil jo særligt være dem med de laveste indkomster, der får gavn af det, siger Klaus Cort Jørgensen.
Derfor har vi sat os for at undersøge, hvad det ville koste at gøre kollektiv trafik gratis i hovedstadsområdet – og hvilke andre effekter det ville have.
Mange milliarder
Vi har allieret os med Ninette Pilegaard fra DTU. I 2020 var hun med til at lave en rapport til Transportministeriet over omkostningerne ved at gøre kollektiv trafik gratis
- Hvis man ikke kun ser på, hvad det koster, hvis man mister indtægter for passagererne i den offentlige trafik, men også hvad det betyder, hvis der er færre, der kører i bil.
- Hvad betyder det så for afgiftsindtægterne, og hvad er konsekvenserne af det ændrede forbrug i forhold til øvrigt afgiftsforbrug, så vil det i de fire største byer, hvoraf hovedstadsområdet udgør en stor del af det, koste cirka 4,5 milliarder kroner om året, siger Ninette Pilegaard.
Men det reelle regnestykke er mere kompliceret end bare det.
- Det, der ikke er taget med her, det er, at hvis man forestiller sig, at man ikke har et billetsystem, ville der være nogle besparelser på kontrollører og billetmaskiner.
- Til gengæld er der heller ikke taget det med, at der så kan blive brug for et større udbud af kollektiv transport, flere busruter eller anlæg af mere kollektiv transport, og det vil selvfølgelig også gøre det dyrere, fortæller forskeren.
I Tallinn er kollektiv trafik gratis
Ideen om at gøre offentlig transport gratis, er da heller ikke unik. Allerede i 2012 gjorde Estlands hovedstad – Tallinn – alt kollektiv trafik gratis for byens borgere:
- Byens budget er hovedkilden til at finansiere alt, der involverer offentlig transport. Det inkluderer at vedligeholde skinnerne, planlægning af linjerne og alting, siger Grigori Parfjonov, der arbejder i transportafdelingen i Tallinn.
I de fire største byer, hvoraf hovedstadsområdet udgør en stor del af det, koster det cirka 4,5 milliarder kroner om året.
Det koster byen 106 millioner euro om året – det svarer til mere end 788 millioner danske kroner.
Og her skal man have for øje, at København er betydeligt større end Tallinn og ligeledes har væsentlig højere lønninger til eksempelvis buschauffører.
Men i Tallinn var man altså ikke i tvivl om, at det var en pris, man var villig til at betale.
- Først og fremmest gjorde vi offentlig transport mere tilgængeligt for vores indbyggere. Og det er et redskab til at tackle social ulighed, hvilket er vigtigt. Derudover gjorde vi byen mere attraktiv for lokale forretningsdrivende og for arbejdsmarkedet som helhed, siger Grigori Parfjonov.
Flere er begyndt at benytte sig af de gratis tilbud – og det har også en anden positiv effekt:
- På trods af at befolkningen i byen er steget, og på trods af at biltrafikken generelt er vokset, så er andelen af privat biltrafik i bymidten faktisk faldet en smule, hvilket også er ret positivt, siger Grigori Parfjonov.
Lille effekt
Cirka fem procent færre tager nu bilen i Tallinn – og i Danmark forventer man da også, at et lignende koncept ville have effekt på forbrugsmønstrene:
- Man forventer, at væsentligt flere vil bruge kollektiv transport. En stor del af det er overflytning fra cykel og gang, og der er også noget overflytning fra biler, siger Ninette Pilegaard fra DTU.
Hun anslår, at 3-4 procent af biltrafikken i byen ville forsvinde, hvis man indførte gratis kollektiv transport.
- Hvis formålet er at reducere biltrafikken meget, så får man ikke så meget ud af det, som man gerne vil. Og man skal også være opmærksom på, at hvis man ser på de eksterne omkostninger, at hvis der er mindre biltrafik, så er der fordele som mindre luftforurening, mindre støj og færre ulykker, siger DTU-forskeren.
- Men hvis der er mindre cykeltrafik, så mister man det, at cyklen har en gavnlig virkning på sundhed, og det har gang også, så man mister også nogle positive effekter her. Så i forhold til de eksterne effekter, så har det en ret lille effekt, fortsætter hun.
Der er altså både argumenter for og imod at gøre kollektiv transport gratis. Det ville i hvert fald få Klaus Cort Jensen til at rejse anderledes:
- Jeg tror, jeg ville tage lidt mere kollektiv transport, hvis det var gratis, siger Klaus Cort Jensen.