Keld undrer sig: Hvorfor bliver størrelsen på min bolig opgjort fra yderste væg?

En læser har spurgt TV 2 Lorry, hvorfor kvadratmeterne i hans lejlighed bliver opmålt fra den udvendige mursten, og ikke fra den indvendige væg, som er hans reelle boligareal. Vi forsøger her at finde et svar.

For fire år siden blev Keld Kristiansen gift med en russisk kvinde, som han skulle hente til Danmark. For at det kunne lade sig gøre skulle han dokumentere, at han havde beboelse på minimum 85 kvadratmeter.

Han målte derfor sin daværende almennyttige lejlighed op, men desværre kunne det kun blive til 69 kvadratmeter.

- Heldigvis er det de udvendige mål, man skal deklarere, og de var 85 kvadratmeter, siger Keld Kristiansen til TV 2 Lorry.

Han bor i dag i en ny almennyttig lejlighed, men igen er han blevet ramt af samme problematik. Ligesom den gamle lejlighed måler den nye 85 kvadratmeter fra ydervæggen. Men nu er bygingen blevet isoleret udefra og med nye mursten, så den måler 90 kvadratmeter, og Keld skal betale mere i husleje. De indvendige mål er kun 75 kvadratmeter

- Boligselskabet har hævet min husleje med 500 kroner om måneden – selvom de har fået betalt det hele fra Landsbyggefonden. Det synes jeg er en svinestreg, siger Keld Kristiansen.

Han undrer sig over, at hans lejlighed ikke på papiret bliver opgjort til den plads han reelt har til rådighed og kan indrette sig i.

Følg med på Spørg Os siden

• Se, hvad vi allerede har svaret på

• Stem på ugens udvalgte spørgsmål

• Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk


Kom ind på siden her

Brutto- og nettoareal

Ifølge Claus Højte, der er direktør i Lejernes Landsorganisation Hovedstaden, skyldes det, at man i Danmark betaler for hele den ejendom, man bor i.

- Havde han nu boet i Sverige, så havde arealet ikke ændret sig, for der bruger man nettoarealet, når man snakker om husleje of fordelinger. Ikke bruttoarealet som i Danmark, siger Claus Højte til TV 2 Lorry.

Det vil sige, at hvis man har en ejendom med to lejligheder ved siden af hinanden, så betaler hver lejligheder for bruttoarealet divideret med to. Man betaler også for trappen for eksempel. Ens lejlighed udgør bruttoarealet. Hvis de to lejligheder er lige store, så betaler man halvdelen af bruttoarealet.

Hvis man forestiller sig en ejendom, hvor der er 100 lejligheder, og der er 50, som er på 30 kvadratmeter og 50 der er på 50 kvadratmeter bruttoareal. Så bruger man kvadratmeterne til at fordele udgifterne. I almennyttige boliger fordeler man udgifterne efter antallet af kvadratmeter.

- Man betaler for hele bruttoarealet, og det gælder også, hvis væggene bliver tykkere. Men det gør de andre lejligheder også, så det man bruger bruttoarealet til, det er at fordele huslejen, siger Claus Højte.

En politisk beslutning

Hvorfor det er bruttoarealet, vi måler efter i Danmark, og ikke nettoarealet som i Sverige, er der ikke noget skråsikkert svar på.

- Det er en politisk beslutning, at det bliver opgjort sådan – andet kan jeg ikke sige til det. Man har kørt med det i så mange år, at det er helt groet fast i almen-systemet. Alle lejligheder i Danmark er målt op efter bruttoarealet. Hvis man skulle lave det om, skulle man til at måle én million lejligheder op igen, siger Claus Højte.

Han mener dog ikke, at Claus Kristiansens huslejestigning kan skyldes de ekstra kvadratmeter, der er kommet til bruttoarealet med den nye isolering, men derimod en udgift på grund af selve renovationsarbejdet, som gør huslejen større.

- Hvis man får noget fra landsbyggefonden, så er det altid kun et tilskud. Når man beregner huslejestigningen, så tager man udgiften og trækker det tilskud fra man har fået fra landsbyggefonden, siger Claus Højte.

Han synes overordnet, at det er en fin måde arealet af boliger bliver opgjort på i Danmark.

- Spørgsmålet er selvfølgelig, at der kan være nogle uretfærdigheder i, at man ikke kan bruge alle de kvadratmeter man har, hvis man snakker bruttoareal. Man kan være uheldig at have tykke mure eller heldig at have tynde. Jeg kan ikke rigtig se, om man kan gøre det på den ene eller den anden måde, det betyder den store forskel, siger Claus Højte.

For Keld Kristiansen er der dog et bestemt område, hvor det ville betyde noget for ham, hvis hans lejlighed blev opgjort efter de indvendige vægge.

- Hvis man bor i lejlighed og får boligsikring, jo større den er, jo mindre får jeg i boligydelse. Men hvis man målte indvendig, ville jeg få fuld ydelse, siger han.

_

Hvad skal vi ellers undersøge?

Er der noget, du går og undrer dig over, og som nok vil undre mange andre også? Så kan du stille dit spørgsmål i formularen herunder.

Hvis du nu ikke sidder med et spørgsmål, kan du stemme på et spørgsmål inde på fanen: Spørg Os, der allerede er stillet, og på den måde hjælpe os til at lave journalistik, der vedrører dig.

_


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik