Coronapasset skal igen vises frem og myndighederne anbefaler alle at få den såkaldte boostervaccine, altså et tredje stik.
Det har fået mange af vores læsere til stille spørgsmål om coronapasset. Vi har forsøgt at samle nogle af spørgsmålene her.
En af de mange spørgere er Kristian Johannsen fra Greve. Han spørger:
- Mister man sit coronapas, hvis man ikke tager imod det 3. stik?
Vi har før svaret på dette spørgsmål. Men nu er reglerne lavet om, og svaret har derfor ændret sig.
En anden læser spørger, hvorfor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man venter 1 til 3 måneder før man kan få 3. stik efter, at man er blevet blevet rask for covid-19?
Vi har set nærmere på nogle af de mest stillede spørgsmål!
Følg med på Spørg Os siden
- Se, hvad vi allerede har svaret på
- Stem på ugens udvalgte spørgsmål
- Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
- Kom ind på siden her
Udløber mit coronapas?
Kristian Johansen fra Greve spørger om ens coronapas udløber, hvis man takker nej til 3. stik.
Svaret er ja.
D. 8. december vedtog Epidimiudvalget, at reglerne for i varigheden af coronapasset ændres.
Varigheden af coronpasset efter det primære vaccinationsforløb, altså 1. og 2. stik, forkortes til syv måneder. Denne nye regel træder i kraft i midten af januar 2022.
Før var coronapasset gyldigt i 12 måneder efter 2. stik.
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside skriver de:
- Vores vurdering er, at faldet i immunitet bliver betydende, når der er gået 6 måneder efter 2. stik. Derfor anbefaler vi, at alle vaccinerede over 18 år får et boosterstik, når der er gået 6 måneder efter 2. stik. Samme anbefaling får nu betydning for coronapasset.
Hvis du er over 40 år gammel, og er der gået mere 4,5 måneder, siden du fik 2. stik, kan du bestille tid til 3. stik. Borgere mellem 18 og 39 kan bestille tid 5,5 måneder efter 2. stik. Du behøver altså ikke vente på en invitation.
Udløber dit coronapas?
Når dit coronapas at udløbe inden 3. stik, skal du testes før passet igen er gyldigt/grønt.
Et gyldigt coronapas kræver, udover vaccination:
PCR test, der er maksimalt 72 timer gammel
Kviktest, der er maksimalt 48 timer gammel
Kilde: Sundhedssstyrelsen, Coronasmitte.dk
Hvor længe varer coronapasset efter 3. stik?
Sundhedsstyrelsen har endnu ikke sat tal på, hvor længe coronapasset vil være gyldigt efter tredje stik:
- Viden om varighed af immunitet efter 3. stik er meget begrænset. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke fastlagt et udløb af coronapas efter revaccination, skriver Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen oplyser derudover til os, at booster-vaccinen virker relativt hurtigt, og derfor også registreres i coronapasset med det samme efter 3. stik.
- Man kan se virkning fra booster-vaccine ganske kort efter vaccinen er givet. Men man har jo også stadig effekt efter de første to stik, hvorfor man med revaccinaiton øger effekten, oplyser styrelsen til os.
Hvornår kan jeg få 3. stik efter covid-19?
Hvis man har været smittet med covid-19 anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man venter 1 til 3 måneder med få 3. stik efter, at man er blevet blevet rask.
Hvordan kan det være?
Sundhedsstyrelsen har sendt os dette svar:
- Det antages, at vaccination givet senere end 1 måned efter overstået COVID-19 kan ”booste” immunforsvaret til at danne stærkere immunitet. Derfor anbefales det at vaccinere personer med tidligere COVID-19, men at udskyde vaccinationen til mindst 1 måned efter overstået sygdom.
Vi kunne desværre ikke få et konkret svar på, hvorfor der mindst skal gå én måned efter man har været smittet, før man bør modtage 3. stik.
Dog håber vi, at nogle spørgsmål er blevet opklaret.
Tak til alle for spørgsmålene!