Kun få gange har Helle Jensen været tilbage på det sted, hvor hendes liv for snart et år siden tog en stor drejning. Nemlig ved Field's.
- Det er egentlig okay. Så længe jeg ikke er henne i nærheden af hovedindgangen og biografen, så er det okay, siger Helle Jensen.
Under Field's-tragedien sidste sommer gemte hun sig i biografien, og oplevelsen har efterfølgende sat dybe spor i hende.
- Det er angsten. Den panikstemning der var, og som vi oplevede. Og det der med ikke at vide, hvad det er, der sker. At være fanget i det. Uvisheden, tror jeg, fortæller Helle Jensen, der bor i Vallensbæk.
Efter skyderiet har Helle Jensen fået PTSD og angst. Udover at gå til psykolog og kropsterapi, har hun også fundet hjælp og støtte i Facebook-gruppen 'Fields ofre'.
- Det er en gruppe, hvor jeg kan komme ud med mine ting og forklare, hvad jeg har oplevet. Dele det med nogen, der også har været der, siger Helle Jensen.
- Nogen har oplevet noget af det samme, og andre har oplevet noget helt andet. Men bare det med, at man kan komme ud med det til nogen, der har været der, som også er blevet ramt, fortsætter hun.
Gruppen har næsten 2.000 medlemmer - og i dag, næsten et år efter hændelsen - er der stadig folk der deler deres oplevelser.
Kirken kan lytte
Et andet sted man kan komme hen med sin sorg, er Kirken i Ørestad. I dagene efter tragedien åbnede de ekstraordinært op til lystænding og sjælesorg.
- For os var det en selvfølgelighed, at vi skulle åbne op og være der. Det er derfor, vi er kirke. Og det var også det, der var oplevelsen i den uge, at folk søger kirken, når det virkelig brænder på. Uanset om man er medlem af folkekirken eller ej, siger Rikke Weissfeld, der er sognepræst i Kirken i Ørestad.
I situationer som ved skyderiet i Field's kan kirken nemlig noget ganske særligt.
- Kirken kan lytte. Det er et rum, hvor du får lov til at være med alt det, du er. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, fortæller sognepræsten.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Alligevel har præsten efterfølgende oplevet, at det kan være svært at snakke om sine følelser i forbindelse med tragedien.
- Det, der var fælles for alle, var, at de skammede sig lidt over at komme. Ikke over at komme i kirken, men at komme fordi de følte, de var i krise. De sagde næsten alle sammen på lidt forskellige måder, at 'jeg har jo ikke mistet, så derfor burde jeg jo slet ikke komme', fortæller Rikke Weissfeld.
- Og så forklarede jeg dem, at du har været bange for dit liv eller nogle af dine kæres liv, og derfor har du ret til at komme. Det er traumatisk at være bange for sit liv. Jeg tror, at alle følte, at dem der har mistet, er dem der har ret til at være traumatiseret. Men når man har været bange for sit liv, så er man traumatiseret, fortsætter hun.
Efter skyderiet har noget da også ændret sig i Ørestad.
- Der er en uskyld, der er gået tabt. Også i forhold til Field's. Jeg kender flere, som ikke har været i Field's siden, eller som kun har været i Field's meget lidt, og som helst ikke vil komme derhen, lyder det fra præsten.
Retssagen kan blive et punktum
I dage som denne - hvor retssagen kører, og der skal fældes dom over den formodede gerningsmand - så kommer det hele lidt tættere på Helle Jensen igen.
- Jeg kan da godt mærke, at når der kommer nogle af de her ting, så bliver jeg sådan: 'Puha, jeg er ikke sikker på, hvor meget jeg kan følge med i det.' For der kommer måske nogle ting frem, som jeg ikke har været klar på, fortæller hun.
Når dommen falder, så håber Helle Jensen, at det kan være med til at sætte et punktum i hendes liv.
På grund af de psykiske konksekvenser, som hændelsen havde for hende, måtte hun i en periode være sygemeldt, og har efterfølgende valgt at skifte spor. Nu er hun ved at uddanne sig til social- og sundhedsassistent.
- Jeg håber jo på, at min angst kan komme lidt væk. Og så håber jeg på, at der kan komme noget fokus på psykiatrien og fokus på flere hænder i det til at hjælpe de mennesker, der har brug for det, siger Helle Jensen.
- Og for mit eget vedkommende handler det også om, at jeg kan komme til at tænke lidt anderledes igen og få lov at færdes på en anden måde, end jeg gør lige nu, for jeg er lidt mere i alarmberedskab, slutter hun.
