Artiklen er oprindeligt udgivet i juni, men vi synes stadig, at den er læseværdig, derfor har vi genudgivet den. God fornøjelse.
Emilie Vester Engel bor i en kirke.
Ja, det stod næsten skrevet i stjernerne med det efternavn, men hun er langt fra den eneste, der har en adresse af kirkelig karakter.
I 2017 undergik Samuels Kirke i København en stor renovering, og siden da har det gamle kirkerum fungeret som ungdoms- og familieboliger – en boligform, som den studerende Emilie Vester Engel synes er hyggelig, men som hun samtidig er ydmyg omkring.
- Nogle gange kan tanken godt slå mig, at det egentlig er ret vildt at tænke på, hvor mange der er døbt her, konfirmeret her, gift her. Der er folk, der er begravet her, siger Emilie Vester Engel til TV 2 Kosmopol og fortsætter:
- Man kan blive lidt ydmyg over, hvor mange mennesker der egentlig har haft nogle rigtig store livsbegivenheder lige her, hvor vi bor nu, siger Emilie Vester Engel.
Også Clara Ringgaard har hjemme i det kirkelige rum. Hun bor under den gamle kirkes hvælvinger, og hun er både glad og tryg ved at bo i Guds hus.
- Det er rigtig dejligt. Her er jo sindssygt meget lys. Jeg får lys hele dagen, hele vejen rundt, siger Clara Ringgaard, der også er studerende.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Kirkelig kovending mødte modstand
Tidligere lukkede nogle kirker i København, fordi der i nogle københavnske bydele var færre indbyggere end tidligere, og færre der brugte kirkerne.
Afhængig af den enkelte kirke var der krav til de nye ejere.
Kirkerne skulle bruges til kultur - eller kunstcentre, andre kirkelige formål, eller, som i Samuels Kirken – boliger.
Også den tidligere Blågårdskirke i Blågårdsgade på Nørrebro i København er i dag ejet af Koncertkirken – et velbesøgt sted med både danske og internationale musikere og artister.
Selvom der har været opbakning omkring den kirkelige kovending i Blågårdskirken, så har der også været modstand.
Det fortæller den daglige leder i Koncertkirke, Björn Ross, til TV 2 Kosmopol.
- Der var nogle i det kirkelig miljø, som helst ikke så, at det var "os" som kom ind her.
Følelser spiller ind
I en række andre sogne har der også været store protester og underskriftsindsamlinger mod kirkelukningerne.
Ifølge Anders Ellebæk Madsen, der er kirkeredaktør på Kristeligt Dagblad, kan det skyldes, at der er nogle følelser investeret, som hænger fast i det enkelte kirkerum.
- Hvis du for eksempel er blevet viet i et kirkerum. Hvis du har begravet en af dine forældre i et kirkerum. Hvis du har fået konfirmeret dine børn, eller hvis du selv er blevet konfirmeret, så har du for altid et forhold til det kirkerum, som for mange danskers vedkommende gør, at de faktisk gerne vil have, at det bliver stående, siger Anders Ellebæk Madsen og fortsætter:
- Det skal ikke lukkes, også selvom der er alle mulige rationelle og økonomiske argumenter for at lukke det, så vil de gerne have, at den kirke bliver der.
Modstanden mod kirkelukningerne sås eksempelvis for ti år siden. Dengang lukkede den daværende radikale kulturminister, Marianne Jelved, seks folkekirker i København, og derfor var der mange, der ifølge Anders Ellebæk Madsen satte hælene i.
- Der var flere steder, hvor de satte sig voldsomt imod, og nok også mere end man havde forventet. Der var nogle steder, der absolut ikke ville lukkes, siger Anders Ellebæk Madsen og uddyber:
- Og det, der var bemærkelsesværdigt, var, at der var også mange folk, som normalt ikke kom i kirken, som ikke ville have, at deres kirke skulle lukkes. Der viste sig at være et forhold til kirken, der spillede en rolle, man ikke havde ventet, tror jeg, siger han.
Man kan blive lidt ydmyg over, hvor mange mennesker der egentlig har haft nogle rigtig store livsbegivenheder lige her, hvor vi bor nu.
Nye kirkerum værdsættes
Kirken overgår da ikke til et andet hverv uden at Gud får det sidste ord. I hvert fald indfinder der sig en særlig ceremoni som en slags gudstjeneste, hvor der bliver sagt farvel til kirkerummet.
Når man lukker en kirke, bærer man først hellige genstande som dåbsfade og andet kirkesøl højtidligt ud af kirken.
- Man indvier en kirke, og man afvier den, når den ikke længere benyttes kirkeligt.
- Der var folk, som vi skrev om for ti år siden, meget berørte af det at være med. Der sad nogle mennesker, som har haft store øjeblikket i det rum.
Den anderledes boligform værdsættes dog nu af de to studerende Emilie Vester Engel og Clara Ringgaard.
- Noget, som jeg synes er rigtig fedt ved den her kirke, det er, at man har bygget den om og moderniseret den, men man har bevaret rigtig mange af de gamle detaljer fra kirken, siger Emilie Vester Engel.
Jeg synes, der er stemningsfyldt, og jeg kan godt lide det at bo i en bygning, der er blevet genbrugt - også ud fra et bæredygtighedsprincip, siger Clara Ringgaard.
