Nedstemt i byrådet: Husejer tvinges til at betale afgift for fjernvarme, han ikke får

I 1992 købte Henrik Brandt et hus i Brøndby sammen med sin lille familie.

Dengang var huset ikke særlig energivenligt, men til gengæld var der lige kommet fjernvarme i kommunen.

Fire år forinden var huset derfor blevet pålagt at tilslutte sig fjernvarmenettet og betale et fast beløb i kvartalet, så muligheden for fjernvarme kunne køre rundt.

Men Henrik Brandt er lidt af en feinschmecker, når det kommer til grøn energi.

Han har nemlig været i energibranchen i mange år, og derfor begyndte han straks at tænke i helt andre baner end fjernvarme.

- Jeg tænkte straks på solfangere og varmepumpe. I dag ser man det flere steder, men dengang var der mange, der ikke kendte til det. Vi var lidt forud for vores tid og fik lavet nogle solfangere og en varmepumpe, fortæller Henrik Brandt.

Familien fik derfor aldrig fjernvarme eller lagt rør ind i huset, da de fra starten af ønskede en anden løsning, der var mere energivenlig.

I 2010 søgte de derfor - for første gang - om at få dispensation til at blive fritaget for fjernvarme, så de ikke længere behøvede at betale det årlige gebyr for at have et fjernvarmestik på deres grund. 

- Det blev afvist. Dengang henviste kommunen til, at 50 procent af energien i huset skulle være alternativ energi, og det gav jeg dem ret i, at huset ikke var på daværende tidspunkt, fortæller han.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Brugte 250.000 på højeste energimærke

Men Henrik Brandt gav ikke op, og som tiden gik, ændrede teknologien sig også inden for grøn energi. Derfor fik han installeret et hav af solceller på sit tag og den nyeste varmepumpe på markedet.

Han fik i den forbindelse lavet en uvildig undersøgelse af huset, og det viste sig, at det nu lever op til det højeste energimærke.

- Jeg tror, vi har investeret i omegnen af 250.000 kroner på at renovere huset og nok også lidt mere. Vi har nu det højeste energimærke, og derfor hører vi Teknik- og Miljøforvaltningen ad igen, om vi ikke kan komme af fjernvarmenettet, forklarer han.

Hvert år betaler Henrik og familien en afgift på 4.000 kroner for at have fjernvarmstikket til huset. Selvom det aldrig har været i brug.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Tommel ned fra kommunalbestyrelsen

Ifølge reglerne kan Henrik Brandt kun komme af fjernvarmenettet, hvis huset er nyt, men forvaltningen i Brøndby Kommune var umiddelbart positivt stemt overfor Henriks ansøgning. 

Her mente man ikke, at det ville blive et problem at få en dispensation, da familien havde investeret så mange penge i at gøre huset miljøvenligt.

Derfor indstillede forvaltningen sagen for Teknik- og Miljøudvalget, hvor de blandt andet skrev:

- Forvaltningen anbefaler, at der gives dispensation på baggrund af energioptimeringen af ejendommen og retstilstanden såfremt, der var tale om et nybyggeri. Dispensationen vil i givet fald danne præcedens for andre lignende ansøgninger.

Sagen endte hos kommunalbestyrelsen, der dog stemte nej på trods af forvaltningens anbefalinger, og det er Henrik Brandt uforstående overfor.

- Et nyt hus med samme energimærke kan fritages, men det helt samme hus, som bare er renoveret i stedet, kan ikke. Det giver ingen mening. Vi må sågar bruge alt fra det gamle hus, hvis vi river det ned, og bygger det op igen, og så ville det blive godkendt, siger Henrik Brandt.

Bange for andre følger trop

Et af de partier, der stemte forslaget ned, er Socialdemokratiet, der frygter den præcedens, som der ville følge med, hvis forslaget blev stemt igennem.

- Da vi startede med at lave fjernvarme, så var der tilslutningspligt, og hver gang vi tager en fra, så skal omkostningerne findes et andet sted, siger Finn Andersen (A), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Men her har vi med en familie at gøre, der har investeret ekstraordinært mange penge i grøn omstilling, og forvaltningen anbefaler samtidig, at de får dispensation. Så hvorfor vil I ikke støtte op omkring det?

- Brøndby Fjernvarme er afhængige af, at vi overholder de aftaler, der er blevet lavet i starten, og så kan vi ikke begynde at lave særskilte aftaler, for så er der andre, der går med, og dem, der er tilbage, vil stå med hele regningen, siger Finn Andersen.

Men den holdning deler SF ikke, der stemte for forslaget. For selvom et ’ja’ ville skabe præcedens fremadrettet, så tror de ikke, at der er mange andre, der vil lave så stor en renovering.

- Det er så dyrt at energirenovere et gammelt hus, så det er næppe noget, vi vil se mange andre steder. De fleste, der bor i det område, har allerede tilsluttet sig fjernvarme, og de skal så give afkald på den investering og installere nye energikilder, og det vil ske sjældent, sagde Vagn Kjær-Hansen (F) før afstemningen.

Er blevet en principsag

Tilbage står Henrik Brandt med et totalrenoveret hus og et par hundredetusinde fattigere, samtidig med at der stadig tikker en regning ind i kvartalet for fjernvarme.

- Det koster os 4000 kroner om året. Så det er ikke pengene, det handler om, det er en principsag. Et nyrenoveret hus burde blive sidestillet med et nyopført hus, fortæller han.

Er det ikke fair nok, at kommunen siger, at man skal løfte i samlet flok, så det er billigt for borgerne i kommunen at have fjernvarme?

- De her regler blev lavet i 1980’erne, hvor fjernvarme var nyt og smart. Men teknologien har udviklet sig, og det skal ikke stå i vejen for andre, der gerne vil gøre det endnu grønnere og endnu smartere, slutter Henrik Brandt.