Hvorfor dækker man ikke i forvejen ”ødelagte” arealer som parkeringspladser og tage på kontorbygninger og i industrien med solceller i stedet for at bruge landbrugsmarker?
Spørgsmålet er blevet stillet til Spørg Os-redaktionen i mange variationer og med forskellig ordlyd, men den grundlæggende undren har været den samme: At det virker pudsigt at anlægge solceller på god og grøn landbrugsjord, når vi har masser af steder, som ikke er i ”naturen”, hvor solcellerne i stedet kan stilles op.
Vi skal bare omdanne to procent af Danmarks landbrugsjord til solcelleparker for at producere 25 procent af den strøm, vi bruger
Og spørgsmålet er ikke helt i skoven, lyder det fra Jens Wenzel Andreasen. Han er professor ved DTU Energi og ekspert i solceller.
- Det er et rigtig godt spørgsmål, som har flere svar. Men grundlæggende er det billigst at sætte solceller op på en mark, som det er nu. Det er der, konstruktionen koster mindst, og for landmanden bliver solcellerne den nye afgrøde på marken, siger Jens Wenzel Andreasen til TV 2 Kosmopol og tilføjer:
- Det er simpelthen blevet en bedre forretning på de marker, hvor jorden er udtjent og giver dårligt afkast.
European Energy med hovedsæde i Søborg er et af de førende firmaer i opsætning af solcelleparker på landbrugsarealer, og de bekræfter professorens udmelding.
Markerne, som European Energy omdanner til solcelleparker, er oftest marker, hvor der ikke produceres fødevarer.
- Vi skal bare omdanne to procent af Danmarks landbrugsjord til solcelleparker for at producere 25 procent af den strøm, vi bruger, siger Thomas Beck Sørensen, som er kommunikationschef i European Energy, til TV 2 Kosmopol.
Spørg Os
Denne artikel er blevet til på baggrund af TV 2 Kosmopols brugerinddragende fællesskab Spørg Os.
Her kan alle skrive ind med deres spørgsmål eller undren fra hverdagen som borger i hovedstadsområdet.
Du kan stille et spørgsmål og læge en stemme på ugens udvalgte spørgsmål længere nede i artiklen.
I Frankrig skal parkeringspladser overdækkes med solceller
Men det er også muligt at overdække parkeringspladser med solceller. Og nogle steder sker det i stor stil.
I Frankrig har parlamentet endda vedtaget ved lov, at alle parkeringspladser med mere end 80 pladser skal overdækkes med solceller inden for de næste fem år.
Ifølge deres egne beregninger vil solcellerne bidrage med 11 gigawatttimer strøm til det franske elnet.
Men i Frankrig er forudsætningerne også nogle andre, siger Karsten Hillmann. Han er direktør i virksomheden Solar Polaris, som har specialiseret sig i at sætte solceller på tage og overdække parkeringsanlæg med solceller.
Ligesom både professoren og European Energy peger han på, at priserne er det hårdtslående argument, som bliver stopklodsen for de fleste gode ambitioner herhjemme.
- Hovedårsagen (til at man ikke har solcelleanlæg på parkeringspladser, red.) er, at det er væsentligt dyrere end et anlæg på en mark. Det er endda to eller tre gange dyrere, blandt andet fordi det kræver et meget kraftigt fundament, siger han.
- I Sydeuropa er det anderledes. Her gør man det i højere grad, fordi man i forvejen overdækker mange parkeringspladser for solens stråler. Så der er det en no brainer at vælge solceller til, for det er ikke en særlig stor ekstraomkostning, når man alligevel er i gang.
Hovedårsagen (til at man ikke har solcelleanlæg på parkeringspladser, red.) er, at det er væsentligt dyrere end et anlæg på en mark. Det er endda to eller tre gange dyrere
Karsten Hillmann tilføjer, at solcelleanlæg på tage kan være en del af den fremtidige løsning.
De koster omtrent det samme som markanlæg, og så slipper man for de æstetiske udfordringer, der følger med, når man overdækker marker med solceller.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Afstemningen kræver et ja til cookies.
Så man kun kan stemme én gang om ugen.
Vær med ved at klikke på boksen her:
Markerne skal i brug - men æstetikken fylder meget i offentlig debat
Alligevel anerkender han, at man ikke kommer udenom at bruge markerne til solceller i fremtiden.
- Vi kan jo godt se, at det at tage 20 tage ad gangen før man har det, der svarer til ét solcelleanlæg på en mark, ikke er det hurtigste. Så hvis det skal gå hurtigt, slipper vi ikke udenom markerne også, siger Karsten Hillmann.
Men netop diskussionen om æstetik er en diskussion, som indtil videre har fyldt meget i Danmark.
I byen Ålsgårde i Helsingør Kommune reagerede naboerne kraftigt på planerne om, at der skulle opføres en 60 hektar stor solcellepark i området Skibstrup, og ifølge mediet Energy Supply flytter beboerne væk fra landsbyen Hjolderup i Sønderjylland, efter landsbyen er blevet omringet af Nordeuropas største solcellepark.
Og ja – solceller er både sorte og anderledes at se på end grønne eller gule marker, medgiver Jens Wenzel Andreasen fra DTU. Men ifølge professoren bør danskerne måske begynde at overveje, hvad det må koste, hvis vi skal nå langt i den grønne omstilling.
- Jeg vil gerne problematisere den opfattelse af, at en parkeringsplads er et ”ødelagt areal” i sammenligning med en mark. Det er en holdning, man kan have, men grundlæggende er en mark jo også ødelagt. På en stor del af landbrugsmarkerne bliver der brugt pesticider og spredt svinegylle, som kan være noget skidt for vores vand.
- Når et markområde bliver udtaget til solceller, bliver der ikke udledt en masse skidt gennem jorden. I stedet er der mulighed for, at jorden bliver til engareal med større biodiversitet og masser af insekter, siger Jens Wenzel Andreasen.
"Not in my backyard"
Professoren anerkender dog, at det er et kønnere syn at se på raps- eller bygmarker, end det er at se på en solcellepark.
Problemet er bare, at den grønne omstilling kommer med en pris. Også selvom mange tror, det kan ske ubemærket, er det langt fra virkeligheden.
- Der er meget ”not in my backyard” over det her. Og i stedet laver vi energi-øer på havet, for at det skal være usynligt for os - og det fordyrer alting, siger han.
European Energy oplyser til TV 2 Kosmopol, at man altid forsøger at lave plantebælter omkring solcelleparkerne, som med tiden vil vokse op og skjule solcellerne for omgivelserne.
