TV 2 Kosmopol bragte tilbage i juli måned en artikel, som beskrev, hvordan solcelleparker typisk anlægges på marker, hvor der i forvejen ikke dyrkes fødevarer.
Det passer simpelthen ikke, har flere af jer siden skrevet til os gennem Spørg Os-formularen. Det lytter vi til og er nu dykket dybere ned i, hvilken type jord solcelleanlæggene mere præcist bliver anlagt på.
Første stop er erhvervsorganisationen Green Power Denmark, der er interesseorganisation for hovedparten af landets el-producenter. Det er typisk deres medlemsvirksomheder, der køber jord og anlægger solcelleparker på den.
Thomas Aarestrup Jepsen, som er direktør for produktionen af vedvarende energi hos Green Power Denmark, oplyser, at organisationen ikke har data på, hvilken slags jord solcellerne anlægges på.
Men optimalt set vil virksomhederne anlægge solcellerne på jord, der ikke er ligeså god til for eksempel dyrkning af afgrøder eller lavbundsjord, som man kalder det, der alligevel skal udtages som en del af klimapolitikken, fortæller han til TV 2 Kosmopol.
Lavbundsjord skal ud af landbruget
Som led i at nå Danmarks klimamål skal 100.000 ha lavbundsjord ud af det samlede areal på ca. 291.000 ha vådlægges igen.
Lavbundsjorder er jorder, der har et organisk kulstofindhold > 6%. De findes i hele Danmark, men større sammenhængende kulstofrige lavbundsjorder findes ofte i lavtliggende områder som fx ådale.
Selvom de kulstofrige lavbundsjorder kun udgør 7 % af det samlede landbrugsareal i Danmark, står de for over halvdelen af den samlede udledning af klimagasser ved dyrkning af jord.
Klimaeffekten ved at vådlægge og genoprette disse arealer er derfor stor.
Kilde: Aarhus Universitet
Thomas Aarestrup Jepsen forklarer, hvordan processen er, når man som el-producent vælger den jord, man vil anlægge solcelleparkerne på. Og her spiller jordkvaliteten - som I, der har skrevet til os også er inde på - en mindre rolle:
- Du lægger solcellerne et sted, hvor nogen har lyst til at sælge jorden til dig. Du skal dels bruge jord, dels have lov af kommunen og til sidst kunne tilslutte anlægget nettet, som du betaler for. Om det er god landbrugsjord er bare én ud af mange faktorer, fortæller han.
Kortene ovenover viser jordkvaliteten i hele landet.
De brune, grønne og blå farver er et tegn på frugtbar jord, så her i hovedstadsområdet har vi faktisk noget af den bedste jord i Danmark. Det skyldes, at jorden er rig på ler, og det trives de fleste afgrøder godt i.
Næsten uanset hvor man placerer et solcelleanlæg i hovedstadsområdet, vil det derfor være på god landbrugsjord.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Afstemningen kræver et ja til cookies.
Så man kun kan stemme én gang om ugen.
Vær med ved at klikke på boksen her:
Landmandens interesse
Vi har talt med Mogens Humlekrog Greve, som er professor hos institut for agroøkologi på Aarhus Universitet. Han har indsigt i, hvad der får landmænd til at sælge deres jord til energiselskaberne.
Heller ikke fra landmandens perspektiv spiller kvaliteten af landbrugsjorden nogen rolle. Det økonomiske er afgørende.
- Som regel forpagter solcellefirmaet jorden til en pris på op mod 20.000 kroner per hektar par år i 20-30 år. Dette afkast er cirka ti gange mere end afkastet på et kornafgrøde, forklarer Mogens Humlekrog Greve.
- De får så stor erstatning, at det er fuldstændig ligegyldigt, om jorden er god eller dårlig, siger han.
Flere solcelleanlæg i Jylland
Kortene fra før viser også, at jordkvaliteten i Jylland er væsentligt dårligere end på Sjælland. Det er også her, de fleste solcelleanlæg ligger.
I Green Power Denmarks Klimabarometer kan man se, at Aabenraa, Herning og Viborg alene har opført en tredjedel af al solcellekapacitet i Danmark de sidste fem år.
Vejle, Herning og Aabenraa har samlet over en fjerdedel af al solcellekapacitet i Danmark.
Ifølge Thomas Aarestrup Jepsen fra Green Power Denmark er der vigtigere forklaringer end jordkvaliteten på, hvorfor man anlægger flere solcelleanlæg i Jylland, på Sydsjælland og Lolland-Falster.
Èn af dem er, at det generelt er meget dyrere at købe jord i hovedstadsområdet, end det er i landlige omgivelser.
Kommunerne siger, de ikke har plads
I en politisk aftale fra 2022 lægges der op til, at der skal ske en firedobling af den samlede produktion af solenergi og landvind frem mod 2030.
TV 2 Kosmopol lavede dengang en rundspørge, som alle 34 kommuner i hovedstadsområdet svarede på. Den viste, at kun fire ud af de 34 kommuner havde meldt konkrete arealer ind til anlægning af blandt andet solceller.
Flere kommuner i hovedstadsområdet bruger pladsmangel som en forklaring på, at de ikke ønsker solcelleanlæg.
Men hvorfor lægger man så ikke solceller på tagene af de bygninger, som hovedstaden er rig på?
Det har Thomas Aarestrup Jepsen fra Green Power Denmark en god forklaring på.
- Et solcelleanlæg holder i cirka 30 år. Man skal altså sikre, at det sted man anlægger et solcelleanlæg, holder mindst lige så længe. Man kan komme ud i at skulle forstærke tagene før tid, og hele arbejdet rundt om solceller på bygninger er meget dyrere end at bruge jord, forklarer han.
Konklusion
Solcelleanlæg anlægges både på gode og dårlige landbrugsjorde, på marker, der dyrkes og ikke dyrkes og marker, der skal tages ud af landbruget.
Det er en kombination af plads, mulighed og økonomi, der afgør, hvor el-producenterne får lov til at opføre og drive deres solcelleparker.
Tak for engagementet i at få kortlagt, hvad der er op og ned i det her spørgsmål!
Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen: