Efter mere end 20 år med faste fodringer er det slut.
Hejremanden Erik Andersen er død – en mand, der brugte en stor del af sit liv på at fodre Frederiksbergs hejrer.
Fodringerne foregik omkring nogle grønne områder nær Frederiksbergs kommunebibliotek og Frederiksberg Centret, og selvom Erik Andersen ikke er her længere til at fodre hejrerne, så holder flere af dem fortsat til nær de områder, hvor Erik Andersen fodrede dem.
Det er tilvænning. Ligesom en hund, der reagerer på bestemte signaler. Det kan fugle også sagtens lære, herunder hejren.
Ifølge biolog fra DOF BirdLife, Knud Flensted, kan det være, at hejrerne fortsat holder til i området, fordi de håber, at der kommer noget mad.
- Man kan sige, at de har vænnet sig til, at der er let adgang til mad. De vil se, om der kommer noget mad, som de har været vant til, siger Knud Flensted og påpeger, at det også kan være, at de opholder sig i området, fordi de synes, der er fred og ro, og at det er et godt sted.
Er bekymret for hejrerne
TV 2 Kosmopol har talt med flere Frederiksberg-borgere, der kommer til at savne Hejremanden Erik Andersen, og de er også sikre på, at hejrerne kommer til at savne ham.
Charlotte Skjoldborg, der har sin daglige gang på Frederiksberg, men som er fra Brøndby, udtrykte bekymring for hejrerne, da TV 2 Kosmopol talte med hende lørdag.
- Jeg er bekymret for fuglene. Det er der mange, der er. De ser sultne ud. De er vant til, at han (Hejremanden, red.) fodrer dem, siger Charlotte Skjoldborg.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Den bekymring maner biolog Knud Flensted dog i jorden. Han tror dog, at hejrerne måske vil savne at blive fodret, men han understreger, at de nok skal klare sig alligevel.
- Det er vilde fugle. Det er ikke fugle, der udelukkende har levet af fodret fra Hejremanden. De kan sagtens søge mad andre steder. Det er i hvert fald ikke noget, de ikke kan komme over, siger Knud Flensted og påpeger, at fiskehejrerne har nogle faste steder, de kan søge mad.
Han fremhæver også, at de kan søge mad uden for byen.
Har lært hejrerne sit fløjt
Knud Flensted fortæller også til TV 2 Kosmopol, at der er forskel på hejrer i forhold til, hvor tillidsfulde de er.
Han påpeger, at hvis hejrerne lever inde i byen og ingen jager dem, så kan de godt blive tamme – og det gælder alle fugle påpeger han.
- Hvis man træffer nogle fugle ude på landet, så kan de været meget sky, men hvis man træffer dem inde i byen, så er de meget tillidsfulde.
Hvor svært er det at gøre det, som Hejremanden har gjort?
- Det er svært at sige. Det kræver en vis vedholdenhed. Det har nok taget et par måneder før, at de blev helt tillidsfulde, siger Knud Flensted og fortsætter:
- Før han (Hejremanden, red.) begyndte at fodre dem, var hejrerne relativt tillidsfulde, men det med, at de kom, når han fløjtede, det har taget to til tre måneder at lære dem det, siger Knud Flensted og understreger, at det er Hejremanden, der har lært dem at reagere på sit fløjt.
- Det er tilvænning. Ligesom en hund, der reagerer på bestemte signaler. Det kan fugle også sagtens lære, herunder hejren. Alle fugle, man kan fodre, kan man lære den slags, siger Knud Flensted.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Plejede at fodre hejre i Frederiksberg Have
Før i tiden plejede Hejremanden Erik Andersen at fodre hejrerne i Frederiksberg Have.
Det gjorde han lige indtil Slots- og Kulturstyrelsen i 2020 ændrede reglerne, så der ikke længere måtte fodres dyr i haven.
Siden rykkede Hejremanden til det tæt befærdede område omkring Frederiksberg Centret, CBS og Frederiksberg Gymnasium. Men det skabte utryghed i området, for hejrerne kunne være farlige og svinede, skrev FrederiksbergLiv.
Kommunen anviste derfor et område mellem Retten på Frederiksberg og kommunebiblioteket, hvor Erik Andersen kunne fodre hejrerne.
Erik Andersen blev bisat fra Godthaabskirken på Frederiksberg den 5. december. Ifølge FrederiksbergLiv døde han i begyndelsen af november.
Han blev 68 år.
I videoen nedenfor kan du se, hvordan Hejremanden Erik Andersen fodrede de langbenede fugle.
