Tony Lindkold har altid jagtet suset, spændingen og de skarpe situationer. Han har været ti år i politiets aktionsstyrke og arbejdet seks år som undercoveragent for PET.
Han er ikke i tvivl om, at han ville have sagt ja til at skulle i fængsel med en falsk identitet. Hvis han altså var blevet spurgt tilbage i 00'erne, hvor han sidst var aktiv. I dag lever han et helt andet liv med helt andre prioriteter, fortæller han.
- Da jeg var i PET, blev jeg spurgt, om jeg ville fire uger i fængsel i en anden sag. Den sag blev ikke til noget, så nu er jeg bare glad for, at man er nået til det punkt at også prøve det af, siger Tony Lindkold.
Han henviser til sagen om 32-årige, gravide Louise Borglit, som blev dræbt på en gåtur i 2016. Seks år senere tiltalte politiet en mand for drabet efter at have indsat en politiagent.
Vi gennemgår sagen og brugen af den hemmelige agent i videoen her:
Han tror, der kommer til at gå mange år, før vi hører om, at en politiagent igen er blevet brugt i sådan en type sag.
- Den her sag er så vigtig for politiet og for efterforskerne at få opklaret, fordi den er så uhyggelig, som den er, siger han.
Det rystede Herlev og omegn, da Louise Borglit blev dræbt med adskillige knivstik, mens hun luftede sin søsters hund i Elverparken i Herlev den 4. november 2016.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Forstå sagen kort
4. november 2016 omkring klokken 19.00
32-årige Louise Borglit forlader sin søsters hjem for at lufte hendes hund i den nærliggende park Elverparken i Herlev. Kort efter bliver hun stukket ned med flere knivstik.
4. november 2016 klokken 19.14
En anden hundelufter finder Louise Borglit og kontakter alarmcentralen. Trods ihærdige forsøg på genoplivning bliver Louise Borglit erklæret død klokken 19.36.
5. november 2016
Københavns Vestegns Politi oplyser, at Louise Borglit var højgravid og omtaler drabet som ”bestialsk”. Trods massiv efterforskning mangler politiet et afgørende gennembrud i drabssagen, men oplyser, at man leder efter en mørkklædt mand med kasket, som et vidne har set løbe ud fra Elverparken.
September 2018
Københavns Vestegns Politi nedsætter en gruppe af erfarne efterforskere fra andre politikredse, der skal lave et såkaldt ”peer review”. Med andre ord skal de se på sagen med friske øjne og finde ud af, om der er løse ender eller oversete detaljer, der kan lede opklaringsarbejdet videre.
2020
En såkaldt politiagent under dæknavnet ”Frank” bliver indsat i Enner Mark Fængsel sammen med en mand, der er mistænkt i sagen og allerede sidder fængslet. Politiagenten og den nu tiltalte bliver fortrolige, og den tiltalte kommer med flere detaljer om drabet i Herlev. Det kommer ifølge TV 2 frem i forbindelse med et retsmøde i maj 2022.
30. marts 2022
Under et besøg i fængslet indrømmer den nu tiltalte mand ifølge anklagemyndigheden overfor agenten at have begået drabet på Louise Borglit. Han fortæller blandt andet, hvordan han kom af med gerningsvåbnet, som aldrig blev fundet. Det kommer ifølge TV 2 og Ritzau frem i forbindelse med et retsmøde i maj 2022.6. maj 2022
Politiet oplyser, at en 28-årig mand er anholdt og sigtet for drabet. På et pressemøde oplyser politiet, at den sigtede allerede sidder i fængsel, fordi han afsoner en anden straf. Under et retsmøde kommer det ifølge TV 2 og Ritzau frem, at politiet har gjort brug af en såkaldt politiagent i efterforskningen. Det rejser kritik fra mandens forsvarer.
2. maj 2023
Retssagen mod den nu 29-årige mand indledes ved Retten i Glostrup den 2. maj. Der er i alt afsat 11 retsdage til at behandle sagen. Sidste retsdag er den 23. juni.
Kilder: TV 2 Kosmopol, Københavns Vestegns Politi, Ritzau, TV 2
Eftersøgninger og afhøringer i tiden efter drabet førte ikke til gennembrud i sagen. I hvert fald ikke noget, man hørte om i offentligheden.
Derfor var det også en stor overraskelse for mange, da Københavns Vestegns Politi for godt et år siden i maj 2022 - fem og et halvt år efter drabet - kunne fortælle offentligheden, at man havde anholdt en mand for drabet.
I forbindelse med grundlovsforhøret af den nu tiltalte mand kom det nemlig frem, at politiet tilbage i 2020 havde valgt at indsætte en hemmelig politiagent i sagen.
- Jeg var overrasket over, at man havde valgt at gøre det, men jeg vil også sige, at jeg synes, det var en positiv ting, siger Tony Lindkold.
Agent 488A
Ifølge flere kilder er det første gang, man hører om brugen af hemmelig agent i sådan en type sag og på denne måde.
Til grundlovsforhøret fremlagde specialanklager Bo Bjerregaard detaljerne omkring den hemmelige politiagent og de beviser, der havde ført til anholdelse.
Her kom det frem, at den 29-årige tiltalte mand i 2020 sad fængslet i Enner Mark Fængsel ved Horsens for drabsforsøg.
Her blev politiagenten 488A indsat med dæknavnet “Frank” og med en dækhistorie om at have begået et drab tidligere og nu være varetægtsfængslet for et andet.
Planen var, at "Frank" skulle gøre sig gode venner med den tiltalte og på den måde afklare, om han kunne være Louise Borglits drabsmand.
Sådan beskrives det af TV 2 og flere medier, der var til stede ved grundlovsforhøret.
Hvad ville du gøre, hvis du havde været agenten i denne sag og skulle møde den tiltalte?
- Noget af det første, jeg ville gøre, er at skabe en dækhistorie, der minder om den tiltaltes. Så har man noget fælles at tale ind til og tilbage til. Og så ville jeg starte med at vise lidt åbenhed ved at fortælle om nogle ting, som jeg ikke burde fortælle, og som jeg vil give tiltalte indtryk af, at det her er altså ikke noget, jeg fortæller andre. Og så håber man, at der kommer noget tilbage, siger Tony Lindkold.
Men så kan man jo bare sidde der og vente eller hvad?
- En undercover agent laver aldrig ingenting. Han laver altid et eller andet. Også selvom det ikke virker sådan. Enten observerer han, gør ting med sit kropssprog eller sin optræden. Selvom det ikke har nogen som helst relation til det, opgaven drejer sig om, så har det den effekt, at det skaber tillid, siger han.
Et tema under retssagen
Infiltratoren "Frank" nåede at være indsat i fængslet sammen med den tiltalte i cirka tre uger i slutningen af 2020. Under snakke der og under besøg i fængslet i de efterfølgende to år fortalte den tiltalte ifølge anklagemyndigheden om detaljer fra drabet i Elverparken i Herlev på eget initiativ.
Anklagemyndigheden mener, at den tiltalte har tilstået drabet to gange overfor "Frank". På et tidspunkt har han også sagt: "Jeg kan håbe på, der ikke er aflytning her, så er jeg fucked".
Den daværende forsvarsadvokat har kaldt brugen af politiagenten for "utraditionel" i denne sammenhæng.
- Det er noget, som du ser relativt sjældent, og jeg kan faktisk ikke selv komme i tanke om et lignende tilfælde præcis på denne her måde. Derfor kan jeg allerede nu sige, at jeg tror, det bliver et tema under sagen, sagde han efter grundlovsforhøret til de fremmødte medier.
Der er ingen fysiske eller biologiske beviser som DNA, fingeraftryk eller teledata, der sætter den tiltalte i forbindelse med drabet. Inden retssagens start den 2. maj 2023 nægter han sig skyldig.
Se, hvordan politiet efterforskede sagen i de første år efter drabet i videoen her:
Agenter kan blive venner med alle
Tony Lindkold ved intet om, hvad den hemmelige agent konkret har gjort, men han kan nævne nogle af de teknikker, som agenter bruger til at komme ind på livet af folk. Det er simple tricks, som alle mennesker reagerer på lige meget, hvem vi er og hvor i verden vi bor, fortæller han.
- Alle mennesker kan lide at få et kompliment, og komplimentet behøver ikke at være sandt, men hvis man tror på det, så kan man bedre lide det menneske, efter man har fået et kompliment. Og så den anden ting, som alle mennesker i verden kan lide, det er at have ret. Så hvis man giver vedkommende ret i sine holdninger, så kan man skabe et miljø, hvor man har en troværdighed over for hinanden, siger han.
Det lyder simpelt og måske en smule naivt, men det er så effektivt, at det bliver brugt, og det virker, påstår Tony Lindkold.
- Jeg vil vove den påstand, at de fleste agenter kan blive gode venner med de fleste mennesker, siger han.
Hvordan navigerer man i balancen mellem at blive gode venner, få konkrete oplysninger og samtidig ikke opildne eller lægge ord i munden på den anden?
- Man skal ikke bruge en spørgeteknik, hvor man kan svare ja eller nej. Det kan man ikke rigtig bruge til noget. Det er min vurdering, at man har man været rigtig forsigtig med, hvordan man har kunnet rapportere forløbet, fordi i denne sag, har jeg lidt på fornemmelsen, at det er helt få ord og ganske få sætninger, som kommer til at være afgørende, siger han.
- Det er vigtigt, at man får nogle beskrivelser og udsagn, som man kan genskabe eller følge op på og bevise efterfølgende, siger han.