Et endda meget stort flertal i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog torsdag aften et forslag, der kan indføre en helt ny boligform i landets hovedstad.
En boligform, hvor købere kan erhverve sig en del af en lejlighed som ejer, mens resten lejes over nogle år, indtil købere til sidst har kapital nok til at erhverve sig hele boligen som ejerlejlighed.
Forslaget, der var stillet af Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Venstre, blev vedtaget med opbakning fra samtlige partier på nær Liberal Alliance, der kun er repræsenteret med et enkelt medlem i form af den tidligere minister Ole Birk Olesen.
Med beslutningen skal Økonomiforvaltningen nu udarbejde et oplæg for, hvordan den nye ejerform af boliger kan implementeres i København og fremlægge sagen til endelig politik vedtagelse.
- Vi ved, at der er rigtig mange unge førstegangskøbere, som har svært ved at komme ind på ejermarkedet i København og derfor flytter ud af byen og opgiver drømmen om at eje deres eget i København. Derfor er der brug for en ny form, hvor man ikke skal lægge så meget i udbetaling, men alligevel bliver ejer, siger Jens-Kristian Lütken (V), der er beskæftigelses- og integrationsborgmester og har anført forslaget til TV 2 Kosmopol.
Med inspiration fra Oslo
Den særlige boligform, der især er tiltænkt førstegangskøbere, er inspireret af en model, man har indført i Norges hovedstad, Oslo.
Her har kommunen stiftet et boligselskab i samarbejde med private aktører - OsloBolig hedder det - der opkøber boliger på det frie marked – for det meste nybyggerier og projekterede boliger – og herefter sælger dem videre til købere inden for en politisk bestemt målgruppe med tilbud om at delvist købe boligen og leje resten.
For eksempel kan man købe 60 procent af boligen og leje de resterende 40 procent. Over tid kan man så herefter købe bidder af boligen, indtil man til sidst ejer boligen fuldt ud.
For at modellen kan blive indført i Danmark, kræver det en lovændring. Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har i et skriftligt svar til Politiken sagt, at hun er positivt indstillet over for tiltaget.
Ifølge Jens-Kristian Lütken (V) har mindst en privat aktør på det danske boligmarked, med andre ord en ejendomsinvestor, meldt sig interesseret i at blive en del af ordningen, skulle den blive en realitet i København.
- Så kræver det bare, at vi får den sidste lovgivning afklaret, hvis der er en udfordring der, siger beskæftigelses- og integrationsborgmesteren.
Et plaster på et brækket ben
Ifølge Christian Pagh, der er direktør for arkitektur- og byudviklingsfestivalen Oslo Triennale og har boet i byen i en årrække og beskæftiget sig med byudvikling, er erfaringerne fra ”Oslo-modellen” dog fortsat meget begrænsede i den norske hovedstad.
Han fortæller, at der indtil videre har været i omegnen af ti boligsalg gennem ordningen.
- Så på nuværende tidspunkt kan vi sige, at det er en god intention, men det har ikke demonstreret sin effektivitet, siger han.
Christian Pagh kalder ordningen for en sympatisk og meningsfuld intention, men ”et plaster på et brækket ben”.
- Der er tale om et meget specifikt segment, som lige præcis næsten kan købe en lejlighed, men så ikke helt alligevel. Der er jo ikke tale om en tredje boligsektor og et reelt systemisk alternativt til en kommercielt drevet boligsektor, siger Christian Pagh og kalder initiativet "godt, men småt".
- Jeg synes, det er helt fint at prøve at undersøge det i København, men jeg synes også, at man er nødt til at se på de mere grundlæggende omstændigheder, hvor boligmarkedet er underbeskattet og destabiliserer den økonomiske retfærdighed, siger han.
Boligøkonomen Curt Liliengreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter, påpeger over for Politiken, at modellen faktisk har eksisteret længe i USA og Storbritannien. I England viser en evaluering, at der er høj grad af efterspørgsel hos førstegangskøbere og især singler.
Han forventer, at modellen kan være interessant for købere i København og Aarhus, men dog for et meget lille udsnit af befolkningen.
- Derfor tror jeg, at modellen kun vil kunne hjælpe et begrænset segment ind på boligmarkedet. Det er ingen silver bullet, siger Curt Liliengreen til Politiken.
Førstegangskøbere bliver ældre og ældre
Ordningen skal gøre det mere opnåeligt for særligt førstegangskøbere at komme ind på et boligmarked, der især de seneste år er blevet svært tilgængeligt på grund af stigende boligpriser i store dele af landet, men især København og hovedstadsområdet.
Det kan aflæses i tal fra Danmarks Statistik.
Her viste en opgørelse sidste år, at gennemsnitsalderen for førstegangskøbere på landsplan vokset fra 32,62 år i 1987 til 37,32 år i 2022. Rettelig skal det dog nævnes, at gennemsnitsalderen for førstegangskøbere i København er væsentligt lavere end landssnittet.
Men at førstegangskøbere skal være længere fremme i karrieren og have flere penge på kistebunden mærker Christopher Wagner.
Han har gennem syv år rådgivet førstegangskøbere i at komme ind på det københavnske boligmarked som købermægler i virksomheden Bomae.
- De førstegangskøbere, vi møder, har alle sammen det samme problem, nemlig udbetalingskravet på fem procent af købesummen. Med de regler, vi har i Danmark, og de priser, som boligerne i København er kommet op på, er det svært, hvis ikke du har solgt en bolig før. For hvordan skal du ellers få alle de penge?, siger han til TV 2 Kosmopol.
Han er usikker på, om tiltaget vil batte.
- Det er måske lidt for tidligt at sige, men jeg ved ikke, om jeg ligefrem ser den her løsning som revolutionerende, siger Christopher Wagner.
Skulle tiltaget blive vedtaget og få lovhjemmel, vil det dog få væsentlig indflydelse på udbetalingskravet.
Hvis en lejlighed koster fire millioner, skal køber selv lægge fem procent - her svarende til 200.000 kroner - i udbetaling, før de kan låne til resten af lejligheden.
Den sum vil altså blive halveret for en eventuel fremtidig køber gennem "Oslo-modellen" i København, i det man jo kun skal låne til at købe halvdelen af lejligheden.
