Den første lille del af Lynetteholm begynder at tage form i havet ud for Refshaleøen.
Selvom der er årtier til, at halvøen på 2,75 kvadratkilometer står færdig, blokerer den allerede nu for en del af Kongedybet, der er en af tre dybe render på bunden af Øresund.
Blokeringen har der længe været diskussion om, men nu anbefaler en politisk vedtaget ekspertgruppe, at man bør overveje at gøre noget ved den og justere på størrelsen af Lynetteholm.
- Det her er sådan set det mest alvorlige miljøspørgsmål i forbindelse med Lynetteholm, for det påvirker hele Østersøen, og det gør det jo forever, altså i alle år fremover, lyder det fra Stiig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitetets afdeling i Roskilde.
Det kræver en forklaring, for Lynetteholm skal bygges i Øresund og ikke i Østersøen. Kort fortalt handler det om, at Øresund er et gennemstrømningsfarvand, og i de dybe render på havbunden - heriblandt i Kongedybet - strømmer der saltvand fra Nordsøen ned til Østersøen.
- Når man så blokerer Kongedybet, så kommer der mindre salt ind med bundvandet og videre ind til Østersøen, og det er det, der er kritisk, forklarer Stiig Markager.
Fakta om Øresund
Øresund er et gennemstrømningsfarvand, hvor vand fra Nordsøen blandes med vand fra Østersøen.
Det salte vand fra Nordsøen strømmer via Kattegat sydpå og møder det brakke vand (en mellemting mellem salt- og ferskvand red.) fra Østersøen, der strømmer nordpå.
Mødet mellem det salte og det brakke vand betyder, at der opstår en kraftig lagdeling af vandet i Øresund. Det salte vand fra Nordsøen ligger i bunden, og det brakke vand med lavere saltindhold fra Østersøen ligger øverst.
Kilde: Miljøstyrelsen
- Hele biodiversiteten i Østersøen er påvirket af, hvor salt der er. Alle dyr og planter, der lever der, de lever ligesom på kanten af deres tolerance for salt. Og det er altså saltholdigheden af Østersøen, som man er inde og pille ved, når man laver den her blokering af Kongedybet, forklarer professoren.
Yderste tredjedel skaber problemerne
Stiig Markager er del af en politisk vedtaget ekspertgruppe, der skal rådgive Trafikstyrelsen om miljøforhold i forbindelse med anlæg af Lynetteholm.
Som fagbladet Ingeniøren for nylig har fortalt, så er ekspertgruppen nu kommet med en række anbefalinger.
- Vi gør opmærksom på, at det er den yderste tredjedel af Lynetteholm, der skaber alle problemerne med salt og vand til Østersøen. Og så synes vi jo, at det er oplagt, at man genovervejer, om man skal lave Lynetteholm helt så stor som planlagt, eller om man skal gøre den cirka en tredjedel mindre og ligesom holde sig på kanten af Kongedybet. For så ville der ikke være den her problemstilling, fortæller Stiig Markager til TV 2 Kosmopol.
Ekspertgruppen er kun blevet bedt om at komme med input til den ændring, der er sket, nu hvor opgravet slam fra anlægsarbejdet ikke længere bliver dumpet i Køge Bugt, men i stedet skal indbygges i selve Lynetteholm.
Alligevel vælger ekspertgruppen også at kommentere på halvøens størrelse.
- At vi først er kommet ind sent i processen, det ændrer ikke på, at vi ser det her som en helhed, og kommer med de råd og anbefalinger, som vi synes er relevante, lyder det fra Stiig Markager.
Fakta om ekspertgruppens anbefaling
Det er politisk besluttet at etablere en referencegruppe af uafhængige eksperter, der skal komme med input til, hvilke forhold der skal belyses i en supplerende miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm.
Den supplerende miljøkonsekvensrapport skal laves, fordi der ikke længere dumpes slam i Køge Bugt fra anlægsarbejdet ved Lynetteholm. Det skal i stedet indbygges i selve halvøen.
I anbefalingerne fra ekspertgruppen lyder det:
"Effekterne af en blokering af Kongedybet på vandudvekslingen er ikke direkte en del af den supplerende rapport. Man bør dog være opmærksom på disse effekter, og at der eventuelt kan komme behov for kompenserende udgravning. Disse blokerende effekter er grænseoverskridende og kan potentielt påvirke hele Østersøen. En overvejelse kan være at ændre projekts udformning, så den yderste del ikke omfatter Kongedybet."
Særligt ansvar i forbindelse med Østersøen
Dansk Hydraulisk Institut har beregnet, at Lynetteholm har en blokeringseffekt på transporten af vand og salt gennem Øresund på cirka 0,25 procent, hvilket i den oprindelige miljøkonsekvensrapport blev vurderet som ubetydeligt.
Det er Stiig Markager dog ikke enig i.
- Det er jo sådan en akkumulerende effekt. Det er 0,25 procent mindre salt år efter år efter år. Og sådan vil det være i hundrede år, indtil Østersøen har fået en mindre saltholdighed, og der indstiller sig en ny balance. Derfor kan små ændringer som akkumuleres over tid godt have en stor effekt, lyder det.
Han mener, at vi i Danmark har et særligt ansvar i forbindelse med Østersøen.
- Vi ligger jo som sådan en prop ind til Østersøen. Så alt, hvad vi gør, påvirker hele Østersøens biodiversitet.
Lynetteholms bygherre, By & Havn, har ikke ønsket at forholde sig til ekspertgruppens anbefaling.
Ifølge udviklingsselskabet er det et politisk anliggende, da der er vedtaget en anlægslov for Lynetteholm.
Anlægsloven blev for snart to år siden fremsat af Transportministeriet, men den nuværende transportminister Thomas Danielsen (V) ønsker heller ikke at stille op til interview.
TV 2 Kosmpol kan dermed ikke få svar på, om man fra politisk side vil lytte til anbefalingen fra den ekspertgruppe, man selv har vedtaget.
