Hvad må man, og hvad må man ikke udsætte havmiljøet for?
Det er kommunerne langs Køge Bugt bestemt ikke enige om.
Køge Havn - der er 100 procent ejet af Køge Kommune - har visse steder en reduceret vanddybde og har derfor planer om at opgrave og dumpe 15.000 kubikmeter havneslam i Køge Bugt. Det bliver kritiseret af Anders Wolf Andresen (SF), der er borgmester i Hvidovre:
- Det er ord som miljøfjendsk og dobbeltmoralsk, der falder mig ind - i forhold til alt det Køge har gået og talt om.
Borgmestre i ny alliance
Den udtalelse kræver en forklaring.
For lidt over et år siden - i starten af januar 2022 - blev den planlagte dumpning af over to millioner kubikmeter havneslam fra anlægsarbejdet ved Lynetteholm sat i gang.
Havneslammet blev gravet op af Københavns Havn og læsset på skibe, der sejlede i pendulfart til Køge Bugt, hvor det blev dumpet.
Det fik et par uger senere en ny borgmesteralliance til at se dagens lys. Borgmestrene er fra kommuner, der alle har kystlinje til Køge Bugt.
- Vi står her og repræsenterer syv kommuner, der har valgt at indgå et formelt samarbejde for at forhindre overgrebet på Køge Bugt, lød det fra Køges borgmester Marie Stærke (S) i slutningen af januar 2022.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Efter en masse debat og flere demonstrationer blev dumpningen i Køge Bugt nogle måneder senere beordret standset af de politikere på Christiansborg, der vedtog anlægsloven for Lynetteholm.
Men det fik ikke borgmesteralliancen til at stoppe op. De arbejder videre og ønsker nu at stikke en kæp i hjulet på Hvidovre Kommunes ambition om at bygge ni kunstige øer kaldet Holmene i Køge Bugt.
Marie Stærke benyttede blandt andet Danmarks Naturfredningsforenings hop i havet-dag i juni 2022 til at udtrykke sin bekymring for projektet:
- Man skal jo forestille sig, at det er forurenet jord, som man putter ned i havet for at lave nogle kunstige øer. Så det er jo en forstyrrelse af havmiljøet. Det er forurenet jord, man putter ned. Vi risikerer jo at slå alt havmiljø ihjel der, hvor det skal placeres, udtalte hun.
Hvidovres borgmester: "Det giver jo ingen mening"
Det er på den baggrund, at Hvidovres borgmester nu kritiserer Køge Havns planlagte dumpning af 15.000 kubikmeter havneslam i Køge Bugt.
- Jeg hører rigtig mange beskyldninger fra Køge og de andre kommuner. Jeg ville ønske, at Køge var kommet til det dialogmøde, jeg inviterede til, for så kunne jeg have fortalt om Holmene. Vi kommer ikke til at bygge det, medmindre det er miljømæssigt forsvarligt, og vi kommer absolut ikke til at dumpe havneslam, ligesom Køge har tænkt sig at gøre, lyder det fra Anders Wolf Andresen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Borgmesteralliancen er blevet enige om et såkaldt kommissorium, hvor det fremgår, at de vil arbejde for, at Køge Bugt bliver en marin nationalpark.
Det er blandt andet derfor, at Køges planlagte dumpning falder Hvidovres borgmester for brystet.
- Hvis man mener det, så kan man ikke samtidig dumpe 15.000 kubikmeter slam, som man har hevet op af sin havn. Det giver jo ingen mening, udtaler Anders Wolf Andresen.
Men kan det overhovedet sammenlignes med Holmene? Der er vel forskel på at dumpe 15.000 kubikmeter havneslam og så på at bygge ni kunstige øer?
- Jeg synes godt, det kan sammenlignes, for jeg kan godt garantere, at vi i Hvidovre ikke kommer til at bygge Holmene, hvis det skader vores havmiljø. Og det, som Køge har gang i, det kan man undgå - det har vi lige vist her i Hvidovre.
Borgmesteren henviser til, at Hvidovre Kommune selv lige har fået foretaget en oprensning af sin havn. Her blev havneslammet ikke dumpet - i stedet ligger de cirka 2.000 ton nu og bliver drænet i nogle store geotubes ved siden af havnen. Om cirka et halvt år skal der tages nye prøver af havneslammet, og ud fra forureningsgraden vil det blive besluttet, om det kan nyttiggøres i eksempelvis byggeprojekter, eller om det skal sendes på deponi.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
- Hvis præmissen er, at man virkelig vil passe på havmiljøet, så skal man gøre som Hvidovre gør, og ikke som Køge gør, siger Anders Wolf Andresen.
Er du nervøs for, at borgmesteralliancens modstand kan betyde, at Holmene slet ikke bliver til noget?
- Ja, jeg er da bekymret for, at den kampagne, som de kører, kan forstyrre billedet af, hvad det er for et projekt, som Holmene egentlig er. Meningen er, at der skal skabes mere natur, end der er i dag, og at virksomhederne på Holmene skal arbejde med klima og genanvendelse.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvad er Holmene?
Holmene skal have et samlet areal på 3,2 kvadratkilometer og hovedsageligt være et erhvervsområde. 0,7 kvadratkilometer skal dedikeres til rekreative aktiviteter og naturarealer.
Holmene skal ligge i forlængelse af det nuværende Avedøre Holme, og på de ni øer skal der være plads til op mod 380 nye virksomheder og dermed cirka 12.000 nye arbejdspladser.
Holmene skal rumme forskellige typer virksomheder – både i forhold til størrelse og brancher. Men fælles for dem er, at de vil have en grøn og bæredygtig profil.
Kilde: www.holmene.com
Dumpning af havneslam er jo helt normalt. Der bliver dumpet flere millioner kubikmeter om året i Danmark. Skal alle stoppe med det, eller er det bare Køge?
- Jeg synes, alle bør stoppe med det. Hvidovre Kommune har aldrig gjort det og kommer heller ikke til det, afslutter Anders Wolf Andresen.
Brug for akut uddybning
Køge Havn har søgt om tilladelse til at dumpe 15.000 kubikmeter havneslam, fordi en del af havnen er ved at sande til. Det sker helt naturligt, da bølger og strøm flytter rundt på havbunden.
- Vi har behov for en akut uddybning her, fordi vi har en reduceret vanddybde på cirka en meter. Vi driver en erhvervshavn, og det kan selvfølgelig ikke nytte noget, at skibe ikke kan lægge til kaj her, fortæller Thomas Kampmann, der er direktør for Køge Havn og desuden sidder i byrådet i Køge for Det Konservative Folkeparti.
Uddybningen er absolut nødvendig, lyder det.
- Ellers kan vi ikke drive vores forretning. Så simpelt er det, fortæller Thomas Kampmann.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Det er helt almindelig praksis, at danske havne og sejlrender bliver uddybet og oprenset. Nogle gange kan det opgravede havneslam nyttiggøres på land - for eksempel i byggeprojekter, men Miljøstyrelsen giver også massevis af tilladelser til at dumpe det til havs.
- I det her tilfælde kan det ikke nyttiggøres. Det er cirka 50 procent sand og 50 procent silt. Det sidste har nærmest sådan en pulverform. Det har ingen bæreevne og kan ikke bruges på land, fortæller Thomas Kampmann.
Køges borgmester: "Det kan ikke sammenlignes"
Derfor kan Køges borgmester sagtens forsvare den planlagte dumpning af 15.000 kubikmeter havneslam, lyder det.
- Det er det, der er nødvendigt for at drive Køge Havn. Det kan slet ikke sammenlignes med de flere millioner kubikmeter, der skulle dumpes i Køge Bugt fra Lynetteholm. Jeg synes sagtens, jeg kan tale imod det og også imod de ni kunstige øer. Det her er havbund, som vi flytter fra et sted til et andet. Det er ikke forurenet jord, vi putter derned, siger Marie Stærke og tilføjer:
- Og jeg vil stadig meget gerne have, at Køge Bugt bliver en marin nationalpark.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvad siger eksperten til Køges planlagte dumpning af 15.000 kubikmeter havneslam?
TV 2 Kosmopol har interviewet Stiig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet. Han har læst analyseresultaterne for prøverne af det havneslam, som Køge Havn har søgt om tilladelse til at dumpe i Køge Bugt.
Er der er en miljøpåvirkning ved den her konkrete dumpning på 15.000 kubikmeter, eller kan man gøre det med god samvittighed?
- Jeg synes ikke, man kan gøre det med god samvittighed. Men det er klart, at miljøpåvirkningen er begrænset, da 15.000 kubikmeter er en mindre volumen end ved mange andre projekter. Problemet her er, at det er en vedvarende aktivitet. Vi har jo hele tiden behov for den her vedligeholdelse af havnene, og derfor synes jeg, at man er nødt til at finde en anden løsning end at dumpe og så regne med, at havet tager sig af det her affaldsproblem, som det jo egentlig er.
Hvad er det for en miljøpåvirkning, der er tale om?
- Når man dumper det her materiale, så vil sten og grus falde hurtigt til bunds, men der er nogle meget fine partikler, som vil blive ved med at være i vandet i dage, uger og måneder. Det gør vandet uklart, og det betyder, at sådan noget som ålegræs nede på bunden ikke får lys. Det frigiver også nogle næringsstoffer, der giver algevækst, hvilket også giver uklart vand og iltsvind. Endelig er der også nogle miljøfremmede stoffer, der bliver frigjort, når man gør det her.
Vi har talt med en førende ekspert i havmiljø, der siger, at der er en miljøpåvirkning ved den her dumpning. Bør I så ikke lade være?
- Vi følger Miljøstyrelsens anbefalinger og deres vurdering af, at der er tale om en midlertidig påvirkning af havmiljøet. Hvis der er forslag til, hvad vi ellers kan gøre, eller eksperimenter vi kan indgå i, så hører vi gerne om det.
Når nu du som Køges borgmester går ud og siger, at andre ikke må dumpe, og andre ikke må bygge i Køge Bugt, fordi det kan skade havmiljøet, bør Køge så ikke selv fuldstændig afholde sig fra at gøre noget, der også kan have en negativ påvirkning?
- Hvis det kan bevises, at det har en negativ påvirkning, så må vi jo kigge på det. Men vi følger Miljøstyrelsens vurdering af, at det er en midlertidig påvirkning, fordi havbunden hvirvles op, men at det derudover ikke har en påvirkning.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvor meget er 15.000 kubikmeter?
En standard 20 fods container kan indeholde cirka 33 kubikmeter.
15.000 kubikmeter svarer altså til knap 455 standard 20 fods containere.
Har du talt med dine kolleger i borgmesteralliancen om den her dumpning?
- Ja, det har vi talt om. Der er flere af vores kommuner, der gør det i mindre omfang, og det er vi bevidste om.
Hvidovres borgmester kalder det her for miljøfjendsk og dobbeltmoralsk. Hvad siger du til det?
- Det synes jeg ikke, at det er, og jeg synes, man skal passe på med at kalde andre for dobbeltmoralske. Det må stå for hans egen regning. Vi følger Miljøstyrelsens anbefalinger, og det er klart vurderingen, at det her ikke er miljøfjendsk. Det forstyrrer et øjeblik, men naturlivet vender tilbage igen.
