Strømmen af ukrainere, som søger væk fra krig og mod Danmark er fortsat stigende.
Regeringen anslår, at op mod 100.000 ukrainske flygtninge kan ende med at bosætte sig i Danmark for en tid, og allerede nu er meldingen fra flere kommuner, at flygtningene er blevet taget godt imod.
Men der er også meldinger om, at antallet af akutte boliger til ukrainere i kommunerne flere steder er begrænset, og at presset ikke kan fortsætte.
I Københavns Kommune har den nytiltrådte beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) udtrykt bekymring for, at der ikke er plads til at huse de ukrainske flygtninge i kommunen, der i forvejen mangler boliger.
- Nu får vi lidt flere pladser i løbet af kort tid, men vi skal til at finde nogle helt andre indkvarteringsløsninger, siger Jens-Kristian Lütken onsdag til TV 2.
Ligesådan lyder det fra naboen Frederiksberg.
Og mens kommuner i hele hovedstadsområdet har gjort sig klar til at modtage flygtninge, har regeringen sammen med Kommunernes Landsforening (KL) udarbejdet en fordelingsnøgle for ukrainske flygtninge, som blev vedtaget samtidig med særloven om midlertidig opholdstilladelse til krigsflygtningene.
Se listerne her - artiklen fortsætter under listerne
Her vil den opmærksomme læser bemærke, at flere kommuner i Region Hovedstaden slet ikke modtager ukrainske flygtninge.
Det skyldes den beregningsmetode i fordelingsnøglen, som KL og regeringen har valgt, hvor man i udregningen tager højde for en kommunes andel af det samlede antal indvandrere med ikke-vestlig oprindelse i Danmark sammenholdt med kommunens andel af den samlede befolkning i Danmark. Hvis tallet er negativt, modtager kommunen ingen ukrainske flygtninge.
I faktaboksen herunder kan du se et uddrag fra bekendtgørelsen til særloven om de ukrainske flygtninge, hvor udregningen beskrives.
FAKTA: Sådan udregnes det, hvor mange flygtninge en kommune skal modtage
Uddrag fra Bekendtgørelse om forholdsmæssige kommunetal for 2022 til fordeling af personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine:
§3: Udlændingestyrelsen fastsætter de forholdsmæssige kommunetal på baggrund af opgørelsesmetoden i stk. 2-8.
Stk. 2. Ved beregningen af det forholdsmæssige kommunetal beregnes først den enkelte kommunes fordelingsandel. Fordelingsandelen for den enkelte kommune opgøres som kommunens procentvise andel af den samlede befolkning i Danmark fratrukket forskellen mellem kommunens procentvise andel af det samlede antal indvandrere med ikke-vestlig oprindelse i Danmark, jf. stk. 4, og kommunens procentvise andel af den samlede befolkning. Er fordelingsandelen for den enkelte kommune negativ, fastsættes fordelingsandelen for den pågældende kommune til nul. Det forholdsmæssige kommunetal for den enkelte kommune beregnes som de således beregnede fordelingsandele ganget med det samlede antal personer, der skal fordeles, jf. § 2. Eventuel forskel op til det samlede antal personer, der skal fordeles, jf. § 2, som følge af kommuner med nul andel fordeles forholdsmæssigt mellem de øvrige kommuner.
Stk. 3. Befolkningen opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner pr. 1. januar 2021.
Stk. 4. Antallet af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over antallet af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse i de enkelte kommuner pr. 1. januar 2021, med undtagelse af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, der har opholdstilladelse inden for studie, herunder som au pairs og praktikanter og inden for erhverv m.v., og som er indvandret fra og med 1997 og ikke er danske statsborgere eller statsborgere i andre nordiske lande. Ved opgørelsen anvendes Danmarks Statistiks statistiske afgrænsning af indvandrere.
Stk. 5. Ved opgørelserne efter stk. 3 og 4 medtages de personer, der henregnes til folketallet i den enkelte kommune.
Stk. 6. Hvis Udlændingestyrelsen udmelder en ny fordeling ud over de første 10.000 personer, jf. § 2, korrigeres det forholdsmæssige kommunetal for den enkelte kommune for forskellen mellem det faktiske antal visiterede personer til kommunen ved den tidligere fordeling og det tidligere udmeldte forholdsmæssige kommunetal, jf. dog stk. 7.
Stk. 7. Udlændingestyrelsen kan ved fastsættelsen af de forholdsmæssige kommunetal fravige beregningen, jf. stk. 2, under hensyn til særlige integrationsmæssige forhold i de enkelte kommuner.
Kilde: Retsinformation
Systemet bør gentænkes
Indtil videre arbejder nøglen kun med et scenarie, hvor 20.000 ukrainere skal indkvarteres i Danmark.
Jens-Kristian Lütken siger dog til TV 2, at tallet allerede er højere. Og hvis den nuværende model også gælder ved 100.000 flygtninge, bliver København presset.
- Vi regner med, at der kommer omkring 6000 flygtninge til kommunen. Vi kommer til at løse den opgave, men det bliver med nogle andre indkvarteringsmuligheder, end det har været indtil videre, siger han.
Det kunne være etablering af midlertidige containerlandsbyer eller indkvartering i sportshaller.
Også Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt (S), siger til Berlingske, at kommunen ser ind i pladsproblemer, såfremt flygtningestrømmen fortsætter med at vokse.
- Det er klart, at kommer der voldsomt mange flere, må man gentænke hele systemet, siger han.
Ud fra den nuværende model kan 100.000 flygtninge betyde, at Frederiksberg skal huse 1500 personer.
Teltlejre er i baghånden
Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), siger, at han forstår kommunernes udfordringer, men at alle landets kommuner skal løfte deres ansvar.
- Jeg er med på, at det er en kæmpe opgave, men det er ikke en mulighed, at nogen kommuner trækker håndbremsen, for det vil bare belaste nabokommunerne, siger Mattias Tesfaye til TV 2.
Derfor afviser Mattias Tesfaye, at Københavns og Frederiksberg Kommune kan fritages for også at tage endnu flere flygtninge.
- Hvis de bliver fritaget, betyder det bare, at tusindvis af ukrainere skal indkvarteres i landets andre kommuner, siger han.
