Tre gange så mange som normalt: Høje benzinpriser får flere til at benytte sig af samkørsel

Mens brændstofpriserne er på himmelflugt, finder vi sammen i fællesskaber og kører sammen for at spare penge.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

200 procent. Så meget er både antallet af oprettede ture og lift hos samkørselstjenesten Gomore det sidste stykke tid steget.

Det svarer til en tredobling, der er kommet i takt med, at benzinpriserne er på himmelflugt.

- Vi har oplevet en kraftig stigning i antallet af lift, der oprettet på vores platform den seneste måned. Tæt på en tredobling, siger Jeanette Søby, der er kommunikationschef i GoMore til TV 2 Lorry.

Hun uddyber, at langt de fleste brugere hos tjenesten og dermed lift er lokaliseret til Københavnsområdet.

Stigning skyldes stigende brændstofpriser

Her er Jeanette Søby ikke i tvivl om, at stigningen skyldes de stigende benzinpriser, og at folk dermed benytter sig af samkørslen for at spare penge.

- Det skyldes utvivlsomt de stigende diesel- og benzinpriser. Vi er meget glade for at kunne hjælpe med, at folk kan holde deres omkostninger nede og samtidig bringe folk tættere sammen i en urolig tid, siger Jeanette Søby til TV 2 Lorry.

På bare en enkelt måned er priserne på brændstof ifølge Danmarks Statistik steget med 25 procent.

Men udover at spare penge på brændstof, gør man også en del både for klimaet og ved øget trængsel på vejene, når man sætter sig ind i en bil sammen.

I 19 ud af 20 biler sidder der bare en enkelt

Derfor søsatte Region Hovedstaden i november en kampagne for at få flere til at få øjnene op for netop samkørsel.

- Vi skal simpelthen blive bedre til at udnytte bilerne, vi skal blive bedre til at køre sammen så vi nedbringer Co2 udledningen, og trængslen på vejene. Så vi ikke sidder i kø på motorvejene til og fra København, sagde Morten Hass, der er mobilitetskonsulent i Region Hovedstaden dengang til TV 2 Lorry.

I 19 ud af 20 biler sidder der nemlig bare en enkelt. Det vil Region Hovedstaden gerne have ændret, så der set over hele 2022 mindst i hver femte bil sidder mere end bare en.

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

Ældre

Dit postnummer har stor betydning for, hvor ofte du møder det samme plejepersonale

cecilie hildebrandt bliver halshugget indefra

Cecilie tør næsten ikke sige det højt: Længe ventet halsoperation ser ud til at have virket

_16_9_SOME TEMPLATE 1080p50.00_00_06_40.Still001

Vi skal ikke længere skjule vores følelser: Broderiet har hjulpet Kris til at stå ved sig selv

Vis mere
Madsen_28-05-2023_19-40___c4u7

Hvidovre i Superligaen: Klubbens historie banker i Niels' hjerte

FCK danske mestre

FC København er dansk mester

Vis mere