De lever af rejseaktivitet. Af turister. Af familier på tur. Af forretningsmænd- og kvinder. Af kongresser med tusinder af deltagere. Af spiselystne, oplevelseshungrende og travle mennesker, der for en nat - eller i længere tid har brug for tag over hovedet, en god seng at sove i - og service morgen, middag og aften.
Det er alt sammen visnet hen.
Coronakrisen har sat en stopper for både den internationale rejseaktivitet og i høj grad også for den indenlandske. Væk er lang størsteparten af de mennesker, der gerne vil bo på hotel, have roomservice og en nem hverdag, nu de er væk hjemmefra.
I stedet hersker stilheden. Og mens tusinder af hotelansatte kigger på uret, på kalenderen og imens håber på gode nyheder, der lader vente på sig - så kan man kaste et blik på tallene for en branche, der med 2020 har haft sit måske værste år nogensinde.
Voldsom tilbagegang
Hotellernes og restauranternes brancheforening, HORESTA, har under coronakrisen holdt opmærksomt øje med, hvor galt det står til. Og tallene fra foreningen taler et trist - men tydeligt sprog:
Det går dårligt. Rigtig dårligt. Og værst står det til i København.
I november lavede HORESTA en sammenligning af, hvordan forskellige dele af branchen klarede sig på lige på det tidspunkt sammenlignet med situationen et år før - i november 2019, hvor alt tegnede lyst. 2019 er i opgørelsen fastsat til indeks 100.
Ikke så overraskende, så er det fastfood-restauranterne, der klarer sig bedst, idet de når et indeks på mellem 90 og 100. De har altså oplevet et fald - men det er ikke nær så stort, som det, andre dele af branchen er ude i.
Hotellerne ligger nemlig lavere på et indeks mellem 25 og 35. Deres omsætning var altså i november nede på godt en fjerdedel af, hvordan det så ud et år før.
Og endnu værre bliver det, når man ser på de hoteller, der er placeret i selve København. De ligger på indeks 10 til 20 – hvor altså 100 var den omsætning, de havde på samme tidspunkt sidste år.
Tab afløser rekordår
Årsagen til den lavere omsætning behøver man ikke lede længe efter. For der er blevet langt mellem gæsterne.
Antallet af totale overnatninger de første tre kvartaler i år faldt med 8,7 millioner på landsplan i forhold til 2019. Det tal omfatter alle overnatningstyper.
2019 var et rekordår med i alt 56,1 millioner overnatninger - i det tal indgår ud over hoteller både lejede sommerhuse, feriecentre, campingpladser. Og det tal når man altså end ikke i nærheden af i år.
Hotellerne alene tegner sig for et fald på 6,3 millioner, hvor størstedelen hidrører fra udenlandske overnatninger. Faldet kommer efter 2019, der var et rekordår for en jublende branche med næsten 17 millioner overnatninger.
Hoteller i Region Hovedstaden har mistet 4,3 millioner overnatninger.
Løn og ledighed
Ledigheden er steget markant i hotelbranchen, som også er en af de brancher, der har trukket hårdest på de offentlige hjælpepakker til erhvervslivet.
Siden marts – og frem til november har 22.975 medarbejdere fra hotel- og restaurationsbranchen meldt sig ledige – det er 17 procent af den arbejdsstyrke, der var inden krisen.
Og siden ordningen med lønkompensation blev sat i værk, har 51.265 ansatte i hotel- og restaurationsbranchen modtaget lønkompensation. Det svarer til en offentlig udgift på 2 milliarder kroner. Lønkompensationen blev rettet mod virksomheder, der hjemsendte medarbejdere – og som dermed undgik at afskedige dem.
Medarbejderne fik 16 procent af de samlede midler, der blev anvendt til lønkompensation – men de udgør kun 4,2 procent af arbejdsmarkedet – man kan altså se, at behovet her var langt større end i andre brancher.
Der blev oprettet en særlig lønkompensationspulje til selvstændige erhvervsdrivende. Her fik 8.282 fra branchen del i puljen. De modtog i alt 11,5 procent af pengene fra puljen, men repræsenterer kun 4,3 procent af alle selvstændige.
Tallene her er opgjort inden den seneste aftale om at forlænge kompensationsordningerne – den blev vedtaget 27. november.
Enorme pengestrømme
Men det samlede tab på krisen i turistbranchen er langt, langt større end det, der kan ses af de skattekroner, der er brugt på at støtte erhvervet. For under normale omstændigheder trækker branchen store beløb til Danmark. HORESTA har set på landets indtægter i 2018.
Her havde danske og udenlandske turister et samlet forbrug på 132,5 milliarder kroner. Hotelgæsterne alene havde et samlet forbrug på 40,1 milliarder – altså 30 procent af markedet. En svulmende flod af pengestrømme, der i 2020 tørrede ind til en halvkvalt dryppen.
Åbn dørene – og læs historierne
Hotelbranchen under corona- pandemien
Vælg én af de 5 historier
Værelse 1001
Hotel på lavt blus: Kokken Christoffer tvunget ned i tid - må sælge juletræer for resten
Værelse 1002
Tanja holder liv i sin kro - laver mad til byens pensionister
Værelse 1003
Fire måneder med take away-food: Svenske Alva er studerende og bor på hotel
Værelse 1004
Støtteordninger på plads i sidste sekund: "Det er et følelsesmæssigt helvede"
Værelse 1005