Vindmølleprojektet Aflandshage i Øresund, der skulle levere strøm til 300.000 husstande, sættes i bero.
Det oplyser Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (Hofor) i en pressemeddelelse.
Der har været usikkerhed om de nødvendige myndighedstilladelser grundet hensyn til flagermus.
Det gør, at Københavns Borgerrepræsentationen ikke kan stille de nødvendige garantier for projektet. Derfor sættes investeringen i projektet i bero, oplyser Hofor.
Danmarks Naturfredningsforening havde klaget over mangelfulde miljøundersøgelser i forbindelse med projektet.
Tilbage i juli fandt Energiklagenævnet, at der manglede undersøgelser af projektets påvirkning af flagermus.
Etableringstilladelsen blev også trukket tilbage.
- Projektet vil blive opgivet helt, medmindre det i den nærmeste tid viser sig muligt at fortsætte projektet i en anden form, siger Susanne Juhl, bestyrelsesformand for Hofor.
Forsyningsselskabet skriver videre, at ophævelsen af etableringstilladelsen har haft "store konsekvenser" for projektet.
- Det skyldes, at Hofor skal opdatere projektets miljøkonsekvensrapport, med ny høring og risiko for helt nye klager med fokus på andre aspekter, som yderligere kan udsætte projektet, skriver Hofor.
Og det medfører "en enorm økonomisk risiko" for både Hofor og Københavns Kommune at igangsætte projektet uden at have de nødvendige tilladelser.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Overborgmester vil have opgør med reglerne
Københavns Kommune, er eneejer af Hofors afdeling for vindenergi, hvorfor kommunens garantistillelse er fundamental for projektet.
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) siger i en pressemeddelelse, at kommunen ikke vil risikere milliardstore regninger til skatteborgerne, når der ikke foreligger en etableringstilladelse.
- Og derfor har vi været nødsaget til at trække støtten til projektet, siger Sophie Hæstorp Andersen (S).
Hun påpeger samtidig, at der i hendes optik er behov for at ændre rammerne for opsætning af vindmøller, så det gøres "smartere og smidigere".
- Vi skal selvfølgelig tage hensyn til naturen og respektere klageprocesser, men setuppet må kunne indrettes, så man ikke skal syv år og adskillige hundrede millioner kroner hen i planlægningen, førend det viser sig, at nogle flagermus står i vejen for det største grønne tiltag i Københavns historie. Det er i alles interesse, at vi som samfund indretter betingelser, som skaber tillid og tryghed til planlægning og opsætning af vindmøller. Det har vi tydeligvis ikke nu, siger hun.
Som led i berostillelsen forventer Hofor en nedskrivning på omkring 500 millioner kroner i år.
Det vil reducere forsyningsselskabets mulighed for at udvikle andre grønne energiprojekter, lyder det.
Overblik: Vindmølleprojektet og flagermusene
Planen var, at Aflandshage med 26 vindmøller på op til 200 meters højde og med en samlet kapacitet svarende til at kunne forsyne 300.000 hjem med strøm skulle stå klar i 2026.
Energistyrelsen udstedte på baggrund af to offentlige høringer en etableringstilladelse i efteråret 2022. Den indeholder vilkår om overvågning af fugle- og flagermustræk.
Blandt andet Danmarks Naturfredningsforening klager dog over manglende miljøundersøgelser i forhold til projektets påvirkning af fugle og flagermus.
Energiklagenævnet ophæver derefter etableringstilladelsen til Aflandshage på grund af blandt andet manglede undersøgelser af projektets påvirkning af flagermus før etableringen. Flagermusens forhold var planlagt til at blive undersøgt under etableringen.
Fraværet af en etableringstilladelse betyder ifølge Københavns Kommune væsentlige ændringer i forhold til blandt andet klager over miljøvurderingen og usikkerhed om en ny etableringstilladelse.
I sidste ende vil det kunne påføre kommunen en milliardstor økonomisk risiko.
Hofors bestyrelse har indstillet over for Borgerrepræsentationen, at projektet ikke fortsætter.
Hofor har arbejdet på at opføre vindmøller på den nuværende placering af Aflandshage siden 2016.
Kilder: Hofor, Københavns Kommune, Danmarks Naturfredningsforening
/ritzau/
DN klagede, selv om de egentlig bakker op
Projektet Aflandshage Vindmøllepark, hvor havvindmøller på op til 220 meters højde med en effekt på 11 megawatt hver var udset til en placering i Køge Bugt otte kilometer fra Stevns og ti kilometer fra Amager, har siden dets konceptuelle fødsel været genstand for kritik fra både Køge Bugt-kommunernes borgmestre samt en række naturforeninger.
Organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening samt den tyske miljøorganisation Nabu har været blandt klagerne, mens Danmarks Jægerforbund og den Stevns-baserede sammenslutning Strandforeningen Bøgeskov også har indgivet klager til nævnet.
Spørg Os - Formular
_
Førstnævnte organisation kaldte det tilbage i juli måned ”en meget trist sag” som kommer ”alle, inklusiv klimaet, til last”.
- Vi ønsker selvfølgelig, at der kommer fuld fart på den grønne omstilling og udbygning af vindmøller. Men samtidig skal vi tage hånd om naturen og biodiversitetskrisen. Miljøundersøgelserne for Aflandshage er bemærkelsesværdigt mangelfulde, udtalte Lasse Jesper Pedersen, der er klima- og energipolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening dengang.
Ifølge seniorrådgiveren valgte naturorganisationen at klage over projektet, selv om de egentlig bakker op om vindmølleparken, fordi de frygtede, at det ville skabe præcedens, hvis projektet blev gennemført trods en – i deres optik – mangelfuld miljøundersøgelse.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Borgmestre har beklaget sig
Danmarks Naturfredningsforening er dog langt fra den eneste part, der har blandet sig i debatten om Aflandshage Vindmøllepark.
Borgmestre i to af de nærmeste kommuner, Stevns og Greve, har også kritiseret planerne – det skete dog med nogle lidt andre argumenter.
Stevns-borgmesteren Henning Urban Dam (S) udtalt kritik af, at havvindmøllerne vil kunne ses fra kysten og derfor – i borgmesterens optik – vil skænde verdensarven ved Stevns Klint.
Vigtigt skridt mod grøn omstilling
Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, har tidligere kaldt Aflandshage Vindmøllepark ”et vigtigt skridt” i retning mod den grønne omstilling netop på grund af placeringen tæt på hovedstadsområdet.
- Det er vigtigt, fordi vi så ikke skal transportere strømmen så langt, og det giver et mindre tab. Det er også vanskeligt at etablere store produktioner andre steder så tæt på. Det kan ikke nytte noget, at man sætter endnu en vindmøllepark op vest for Thy for at levere strøm til hovedstadsområdet. Det ville ikke gavne forsyningssikkerheden, og det ville heller ikke gavne den grønne omstilling i Østdanmark, sagde Brian Vad Mathiesen til TV 2 Kosmopol i november måned sidste år.
Havvindmølleparken var udset til at blive anlagt i 2025 og taget i brug i 2026.
