Med få sproglige greb kan et hændelsesforløb blive vendt på hovedet.
Nogen gange skal der ikke mere til end at ændre subjektet i en sætning.
Han rev bukserne af hende.
Hun fik bukserne af.
Hvilken udlægning, der benyttes, afhænger af, om det er forsvareren eller anklageren, der taler i retssalen under en voldtægtssag.
Her kan kampen om den mest overbevisende fortælling blive tilspidset, da der i voldtægtssager sjældent er afgørende fysiske beviser til rådighed, og retten derfor i stedet alene må forholde sig til de to modsigende påstande, som forsvareren og anklageren hjælper deres klienter med at formulere.
Ved voldtægtssager er det dermed ordene, der har magten. Og de kan få afgørende betydning, når der skal fældes dom.
Advokaternes sprogbrug bliver nu for første gang undersøgt i en dansk kontekst.
Voldtægt eller samleje
- I voldtægtssager, der handler om, hvorvidt der var samtykke eller ej, kommer det ofte til at dreje sig om, hvem vi tror på, når de fortæller, siger Sune Sønderberg Mortensen, lektor i dansk sprog på Roskilde Universitet til TV 2 Kosmopol.
Han har i omkring et årti forsket i sprogbrugen i danske retssale - først i voldssager, og nu har han fået ekstraordinær tilladelse til at optage anklagerens og forsvarsadvokatens sidste ord - den såkaldte procedure - i to forskellige voldtægtssager i Danmark.
Advokaternes afsluttende taler analyserer han sammen med Trine Glud, der er cand. mag. i dansk og psykologi fra Roskilde Universitet, for at undersøge, hvordan de gennem en palet af retoriske virkemidler fremlægger modsatrettede beskrivelser af sagen.
Når sagen skal ridses op i en afsluttende bemærkning, vil anklageren typisk tale om tvang, fortæller Sune Sønderberg Mortensen.
Anklageren vil kalde hændelsen for en voldtægt, et overgreb. Samtidig vil forsvareren kalde hændelsen for et samleje eller sex og tale om tvetydige signaler hos den forurettede.
- De ved godt, hvad det er for nogle faktorer i sagen, som de skal lægge vægt på. De kan godt se, hvor skoen trykker, hvor de kan trække et point hjem, siger Sune Sønderberg Mortensen:
- Det er veldokumenteret, at sproget spiller en rolle for, hvordan modtagerne oplever et bestemt sagsforhold. Hvordan man forestiller sig gerningen kommer an på hvilke ord, man sætter på det.
Forbryder eller klodset knægt
Sune Sønderberg Mortensen fortæller, at det endnu er for tidligt at konkludere noget generelt på baggrund af forskningen, men allerede nu står det klart, at både anklagere og forsvarer i de to sager bruger markante sproglige greb i deres udlægninger af sagerne.
Det ses særligt i forhold til, hvordan den tiltalte og den forurettede beskrives.
- Er han en stereotyp voldtægtsforbryder eller bare en klodset knægt, der misforstod nogle uklare signaler? Og er hun et "rigtigt offer", eller er hun en kontrolleret og seksuelt udfarende kvinde, der selv var ude om det? Den slags billeder og fortællinger bidrager advokaternes sproglige valg i høj grad til, siger han.
Hvis den forurettede er en ung kvinde, kan de to advokater fremhæve forskellige aspekter af det af være en ung kvinde alt efter, hvilken strategi de har, forklarer han.
- Det kan være, at anklageren fremhæver, at man som ung kvinde er sårbar og måske seksuelt uerfaren, siger Sune Sønderberg Mortensen:
- I en af sagerne bliver det fremhævet, at den forurettede har en bamse, som hun lægger sig op ad i sengen.
Samtidig kan forsvareren udnytte billedet af den unge kvinde til nogle andre formål.
- Forsvareren vil nærmere fokusere på, at man som ung kvinde kan være lidt seksuelt umoden og ikke være i stand til at træffe sunde valg og komme til at give tvetydige signaler over for mænd, siger han.
Sammen med Trine Glud arbejder Sune Sønderberg Mortensen nu på en forskningsartikel om "framing" i voldtægtssager ud fra deres undersøgelser, ligesom de arbejder på at få adgang til flere retssalsoptagelser.
Samtidig søger Sune Sønderberg Mortensen midler til en mere systematisk forskning i voldtægtssagernes sproglige aspekt.
