Ken Graversen fra Jægerspris pendler næsten hver dag fra Jægerspris til Hillerød, hvor han studerer, og betaler 870 kroner hver måned for et 5-zoners pendlerkort.
Han kan godt lide at rejse med den kollektive trafik, men mener at det er for dyrt. Derfor overvejer han, om ikke det er billigere for ham at tage bilen.
Ken Graversen er ikke den eneste, der synes, at priserne i den offentlige transport er en tak for høje. Således vandt hans spørgsmål den ugentlige afstemning på vores Spørg os side.
Derfor har vi sat os for at undersøge, hvorfor priserne i den offentlige transport er, som de er – og hvordan vi kunne komme til at rejse billigere.
Følg med på Spørg Os siden
- Se, hvad vi allerede har svaret på
- Stem på ugens udvalgte spørgsmål
- Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
Kom ind på siden her
Ikke en overskudsforretning
Uanset hvad, du skal betale for dine rejser, er det mindre end rejserne samlet set koster, ligesom offentlig transport ikke er en overskudsforretning for trafikselskaberne.
Det siger Rune Jon Jensen, som er sekretariatschef hos DOT.
DOT - Din Offentlige Transport - er et samarbejde mellem DSB, Movia og Metroselskabet om at skabe en bedre og mere sammenhængende offentlig transport på Sjælland og Øerne.
- Driften af offentlig transport giver ikke overskud for trafikselskaberne. Som tommelfingerregel er halvdelen af de omkostninger, det koster at køre offentlige transport, finansieret af billetindtægter fra kunderne. Den anden halvdel kommer fra stat, regioner og kommuner, som køber den her transport, siger Rune Jon Jensen.
Artiklen fortsætter under billedet
Trafikselskaberne kan godt have overskud på bundlinjen, men det er ikke et overskud, de kan beholde.
- Trafikselskaberne skal drives på konkurrencemæssige vilkår, hvilket betyder at de skal levere et overskud, efter de har betalt deres omkostninger til f.eks. tog, busser og personale. Hvis der er penge tilovers, bliver de leveret tilbage til det offentlige eller geninvesteret i den offentlige transport.
Trafikselskaberne forvalter vores alle sammens penge, og derfor er de og deres offentlige ejere meget opmærksomme på at drive den offentlige transport effektivt, siger Rune Jon Jensen.
Den provokerende udtalelse ville være, at priserne ikke er høje nok
Bygger på en kollektiv tanke
Når Ken Graversen betaler 870 kroner om måneden for et 5-zoners pendlerkort, så betaler han ikke kun for at pendle på den strækning, han kører nærmest hver dag fra Jægerspris til Hillerød – han betaler i princippet for hele systemet.
- Man skal som kunde være bevidst om, at man er en del af et stort system. Den provokerende udtalelse ville være, at priserne ikke er høje nok, da de ikke dækker omkostningerne i sig selv. Selskaberne er underlagt forpligtelser til at køre trafik – ikke bare der, hvor der er mange passagerer, men også der, hvor der ikke er så mange, og det er omkostningsfuldt, siger Rune Jon Jensen.
Så de ruter og afgange, som altid er propfyldte og giver overskud, er altså med til at betale for, at andre kan rejse med tog og bus hele landet rundt på mange forskellige tider af døgnet.
- Jeg kan godt forstå, at man sætter spørgsmålstegn ved priserne, når man sidder i et fyldt S-tog eller Regionaltog på vej til arbejde, hvor alle betaler, hvad det koster. Men de sidder heller ikke i det tog, som kun kører med tre passagerer uden for myldretiden. Det tog koster lige så meget. Så man betaler for det samlede system og de samlede omkostninger i den offentlige transport, siger Rune Jon Jensen.
Tid er penge
Spørger man Ismir Mulalic, som er forsker i by- og transportøkonomi på CBS, Copenhagen Business School, skal vi være villige til at gå på kompromis med kvaliteten af den offentlige transport, hvis priserne skal kunne sænkes.
- Man skal forestille sig, at hvis det skal være billigere, hvad kan man så gøre? Så kan man skære ned i service, hvilket vil gøre det meget billigere for selskaberne at køre. Det kan for eksempel være, at de aflyser et par afgange, hvor de ikke kører med fuld kapacitet. Men det vil så koste meget på en anden side: Vores dyrebare tid.
Artiklen fortsætter under billedet
- En stor del af omkostningerne for os passagerer er vores tid. Tid har også værdi. Så hvis vi skal stå på stationen og vente en ekstra halv time hver gang, så koster det meget mere for os, siger han.
Ismir Mulalic har derfor svært ved at forestille sig, at man kan gøre den offentlige transport billigere, uden at det påvirker antallet af afgange og ventetider.
- Ofte viser det sig faktisk, at folk er villige til at betale mere for billetterne, hvis de kan undgå ventetider. Så det er meget svært at forestille sig, at man kan opretholde samme kvalitet og samtidig gøre det meget billigere, siger han.
En politisk beslutning
Derfor peger både Ismir Mulalic og Rune Jon Jensen pilen mod politikerne, hvis man skal gøre sig forhåbninger om, at priserne skal falde.
- Det er en politisk beslutning, hvor høj graden af brugerbetaling på den offentlige transport skal være. Hvis vi sætter priserne ned på 5-zoners pendlerkort, skal pengene til at finansiere kørslen findes andre steder hos stat, regioner og kommuner - eller hos andre passagerer. Man skal som trafikselskab have dækning, for de omkostninger man har, siger Rune Jon Jensen.
Han mener derfor, at man skal overveje, om man er villig til at tage penge fra andre områder i samfundet.
Det er en politisk beslutning, hvor høj graden af brugerbetaling på den offentlige transport skal være
- Man kan også kigge helt normativt på det. Hvis man vil have billigere billetpriser for alle, så skal stat, regioner og kommuner finde pengene andre steder. Det kan i sidste ende betyde, at der vil være færre ansatte til at tage sig af de ældre og færre pædagoger til at tage sig af børnene. Pengene skal komme et sted fra, siger Rune Jon Jensen
Også Ismir Mulalic mener, at staten har afgørende betydning for priserne. Der skal postes flere penge i den kollektive trafik, hvis pendlerkortet skal blive billigere.
- Det bliver nok ikke billigere i den nærmeste fremtid, med mindre staten gør noget og giver flere tilskud, siger han.
Mere attraktivt at tage bilen
Ismir Mulalic peger på, at man fra politisk side har gjort det lettere at tage bilen, på trods af, at den kollektive trafik ofte omtales, som noget af det man skal satse på, hvis man vil reducere CO2-udledningen i byerne.
- Hvis man vurderer, at kollektiv trafik er vejen frem, og man vil have flere ud af bilerne og ind i den kollektive trafik, så kan man give flere subsidier (tilskud, red.) til den kollektive trafik, så den bliver billigere. Det betyder, at vi alle giver lidt flere penge, fordi de kommer ud af statskassen, som vi betaler til, siger Ismir Mulalic.
Han tror ikke på, at staten vil komme med flere tilskud. Tværtimod.
På den baggrund er det naturligt, at Ken Graversen overvejer bilen som en lettere og billigere løsning.
Det er nemmere at få folk fra den kollektive trafik til at tage bilen end omvendt
- De sidste par år har vi set biler blive billigere og billigere. Vi har reduceret registreringsafgiften og benzinpriser er historisk lave. Det har faktisk gjort, at biler er blevet mere attraktive de sidste fem år i forhold til kollektiv trafik. Så man skal vende det om, hvis man vil have flere ind i den kollektive trafik. Og det er svært.
- Det er nemmere at få folk fra den kollektive trafik til at tage bilen end omvendt, siger Ismir Mulalic.
Artiklen fortsætter under billedet
Folk er stadig villige til at betale
Om priserne i den kollektive trafik er for høje eller ej, er ifølge Ismir Mulalic svært at svare generelt på, for det afhænger af folks økonomiske situation.
Men han vurderer, at folk i det store hele er villige til at betale det, som det koster i dag.
- Når man spørger folk om noget er for dyrt, så siger folk ofte ja. Men når de så betaler prisen alligevel, viser det sig, at det, som vi kalder betalings-villigheden, faktisk ligger der, hvor billetprisen ligger nu, siger Ismir Mulalic.
Ifølge ham står det frit for alle, om de vil betale prisen for den offentlige transport.
- Der er også andre muligheder, som at tage bilen eller cyklen, men når der er så mange, der vælger kollektiv trafik i Danmark, så siger det et eller andet sted, at det vel fungerer, siger Ismir Mulalic.
Ken er overrasket
Vi har præsenteret Ken Graversen for vores svar på hans spørgsmål. Han er glad for, at vi har undersøgt sagen, men han er særligt overrasket over et af svarene.
- Jeg er overrasket over, at jeg ikke kun betaler for min egen rejse fra Jægerspris til Hillerød, men at jeg også betaler for hele systemet på en måde. Det synes jeg er forkert. Så jeg synes stadig, at priserne er for dyre, siger Ken Graversen.
Han vil dog fortsætte med at bruge den kollektive trafik og har netop lige købe et rejsepas hos DSB til sommeren.
