Spørg Os: Giver færre affaldsspande mere affald i gaderne?

Der er fjernet næsten 500 skraldespande fra gaderne i København. Giver det mere affald i gadebilledet?, spørger Aase fra Nørrebro.

Jeg har svært ved at forstå, at Jette Ingeslev er 83 år gammel. Hun løber med imponerende hurtige skridt ned af Vester Voldgade. Men kun få meter ad gangen, så bukker hun sig ned efter endnu et stykke affald, som flyder på den våde asfalt. 

- Nu er det cigaretskod nummer 200, siger Jette, mens hun kravler ind over en bænk, som omkranser et træ.

- Ja, jeg er ikke så adræt som jeg har været, konstaterer hun på vej tilbage over bænken.

Det er nu ret svært at se. Hver morgen løber Jette en runde i kvarteret omkring Vester Voldgaden i det indre Købehavn. Med en plasticpose i hånden samler hun alt det affald op, som hun møder på sin vej. Posen bliver tømt mange gange i løbet af turen. 

Jette har været aktiv skraldesamler det meste af sit liv. Da hun var overlæge, cyklede hun en omvej til hospitalet, så hun kom forbi de steder, hvor der flød mest skrald.

Jeg er taget med på Jettes morgenløbetur for at finde ud af, om der er kommet mere skrald i gaderne, efter at Københavns Kommune har fjernet 842 af de mindre skraldespande og erstattet dem med 300 større affaldsbeholdere. 

Det giver samlet plads til mere affald, men det gør også, at der bliver længere mellem skraldespandene. Jette Ingeslev mener, at det ikke har gjort den store forskel.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Du går glip af noget her! 😊

Afstemningen kræver et ja til cookies.
Så man kun kan stemme én gang om ugen.
Vær med ved at klikke på boksen her:
Tillad alle cookies

Samme affaldsmængder som tidligere

Hun bakkes op af Jakob Tamsmark, som er Enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen i København.

- Generelt set er vores vurdering, at vi har det affaldsbillede, som vi også tidligere har haft, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Københavns Kommune har de seneste år udskiftet 842 mindre affaldskurve med 300 større, hvilket har øget kurvekapacitet med 21.600 liter.
Københavns Kommune har de seneste år udskiftet 842 mindre affaldskurve med 300 større, hvilket har øget kurvekapacitet med 21.600 liter.
Foto: Morten Raarup/TV 2 Kosmopol

Københavns Kommune har skiftet affaldskurvene ud for at give plads til mere affald og samtidig forbedre arbejdsmiljøet for de medarbejdere, som tømmer skraldespandene. 

Selvom der nu er bedre plads til skraldet, ligger der stadig meget affald og flyder. Hvis ikke det var for Jettes Ingeslevs utrættelige arbejde, ville der ligge endnu mere affald i gaderne bag Københavns Rådhus.

Jeg spørger Jakob Tamsmark, om kommunen gør sit arbejde godt nok, når Jette hver morgen kan samle så meget skrald?

- København er en stor by. Vi har rigtig mange gader, vi skal holde rene. Vi kan ikke være over det hele, hele tiden. Men det hjælper altid, hvis der er borgere der bidrager, siger han.

Her er der ingen affald i gaderne

Der findes steder, hvor der ikke flyder med affald i gaderne. 

I Japan, for eksempel, er der næsten igen offentlig skraldespande og nærmest ingen skrald i gaderne. Hvorfor kan vi ikke finde ud af det i Danmark?

- Vi har i høj grad overladt det til det offentlige, fortæller Marie Højlund Roesgaard, som er lektor i Japanstudier ved Københavns Universitet, og forsætter:

- Vi tænker, der kommer mennesker i orange kedeldragter med fejekost og nippeting til at fjerne det ulækre, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

I Japan er der ingen skrald i gaderne, på trods af at der er meget få offentlige skraldespande.
I Japan er der ingen skrald i gaderne, på trods af at der er meget få offentlige skraldespande.
Foto: Elvato Elements

I Japan tager alle et personligt ansvar for at holde gader og parker pæne.

- Jeg har endda set hjemløses feje foran den paskasse, de bor i, fortæller Marie Højlund Roesgaard.

"Jette var her"

Men der er i hver fald én københavner, som ikke bare venter på at der kommer en i kommunalmedarbejder i selvlysende arbejdstøj.

- Jeg føler, at jeg har ansvaret for det her område. Det må gerne hedde sig: "Jette var her!"  Og så kan man se, det er rent, fortæller Jette Ingeslev, inden hun samler næste stykke skrald op.

Jette tømmer posen for femte gang i dag. I morgen er hun i gang igen. 

Hendes entusiasme er smittende, og jeg lover mig selv, at jeg vil samlet lidt af det affald op, jeg møder på min vej gennem byen. For selv om jeg ikke kommer til at matche imponerende Jette, så hjælper det vel, hvis alle gør lidt?

Tak til Aase fra Nørrebro i København for spørgsmålet.

Spørg Os

  • Denne artikel er blevet til på baggrund af TV 2 Kosmopols brugerinddragende fællesskab Spørg Os.

  • Her kan alle skrive ind med deres spørgsmål eller undren fra hverdagen som borger i hovedstadsområdet.

  • Hvis du undrer dig over noget, så stil dit spørgsmål i boksen nedenunder.


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik