Mørklagte gader og lukning af svømmehaller kan blive konsekvenser af energikrisen

Der er flere ting, som staten og kommunerne kan gøre for at tage toppen af energikrisen, siger energiekspert.

Med udsigt til vinteren og tårnhøje priser på el og gas er tiden inde til at spare på energiforbruget.

et pressemøde torsdag eftermiddag forventes regeringen at komme med forslag til, hvor energiforbruget kan reduceres.

Og det er ikke kun de private hjem, der kan spare ved at skrue ned for varmen og tage en striktrøje på. Staten og kommunerne kan også tage vigtige skridt for at sænke energiforbruget.

Det siger energiekspert Pernille Hagedorn-Rasmussen fra ingeniørforeningen, IDA.

- Vi risikerer at mangle gas i løbet af vinteren, og vi har muligheden for at spare, hvor der spares kan. Priserne er steget, og jo mindre energi vi bruger, jo mindre afhængige er vi af importen af russisk gas, siger hun.

Kommunale bygninger bør tjekkes

For at spare i det offentlige er det ifølge Pernille Hagedorn-Rasmussen vigtigt at kigge på energiforbruget i dag, og hvor der kan skrues.

- Der er god grund til at gennemgå kommunale bygninger, daginstitutioner og skoler. Har de ordentlige cirkulationspumper, er varmesystemet optimeret, og har de skruet op og ned for varmen på de rigtige tidspunkter?, spørger hun.

Pernille Hagedorn-Rasmussen siger videre, at ventilationssystemer også er et eksempel på noget, der kan bruge mere energi, end det behøver, hvis filteret ikke er renset ordentligt. Et ventilationssystem skal ifølge energieksperten renses én gang om året.

- Det er mindre ting, men hele pointen er jo, at mange bække små gør en stor å, siger hun.

Mørklagte gader

En anden ting, der kan skrues på, er belysningen i byerne, siger Pernille Hagedorn-Rasmussen. Allerede nu er der kommuner, der overvejer at slukke for gadelygterne.

Pernille Hagedorn-Rasmussen kan ikke sige, hvor meget af landets samlede energiforbrug der kan reduceres ved for eksempel at slukke gadebelysningen om natten. Men hun vurderer, at det vil have en ”stor betydning”.

Ligeledes kan man også se på at minimere belysningen på sportsanlæg, ligesom det kan være en idé at kigge på energiforbruget anlæggene i det hele taget, siger energieksperten.

- Har vi styr på, hvad sportshaller og idrætsanlæg bruger? I andre lande taler man om at lukke svømmehaller. Det har ingen lyst til, men det kunne være noget, man kunne gøre alligevel, siger Pernille Hagedorn-Rasmussen.

Opdage energispild

Pernille Hagedorn-Rasmussen kalder det desuden et ”dilemma” for kommunerne at skulle prioritere energiforbruget.

Men det er om ikke andet vigtigt for kommunerne og staten at se på, om der er energispild.

- Staten og kommunerne kan gøre det sammen og se på, hvordan vi bruger energien. Kan vi slukke lyset og sænke temperaturen? Masser af steder har styr på det, men ikke alle, siger Pernille Hagedorn-Rasmussen.

En vigtig opgave for kommunerne er også at være i tæt kontakt med handelsstanden i byerne og rådgive små og mellemstore virksomheder, om hvad de kan gøre.

- Der er ting, vi kan gøre såsom at indstille varmeanlægget og lukke dørene, men som vi ikke har været vant til at gøre, fordi energi har været billigt, siger energieksperten.

Egenproduktion af energi

På den lange bane bør kommunerne ifølge Pernille Hagedorn-Rasmussen også se på egen produktion af vedvarende energi. Det mest oplagte er ifølge hende at sætte solceller på tagene af kommunale bygninger.

Ved torsdagens pressemøde vil Pernille Hagedorn-Rasmussen lægge mærke til, om der bliver lagt nogle konkrete målsætninger om energibesparelser.

IDA har tidligere haft en målsætning om at spare to procent om året på energiforbruget. Men det er ifølge energieksperten for lidt:

- Jeg tænker, at vi allerede er i en energikrise. Tiltagene gør, at vi kan komme bedre igennem den, siger Pernille Hagedorn-Rasmussen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik