Alfa, beta, gamma, delta - og nu omikron.
Hvor stammer disse mærkværdige navne fra?
Det har undret Kate Nielsen fra Hvalsø:
- Jeg har undret mig over, hvor og hvem, der giver viruspandemien navne. Der er covid-19, der er delta varianten og nu omikron, og der kommer muligvis flere, skriver hun til vores Spørg Os-redaktion.
Jeg har undret mig over, hvor og hvem, der giver viruspandemien navne?
Vi har undersøgt sagen!
Følg med på Spørg Os siden
- Se, hvad vi allerede har svaret på
- Stem på ugens udvalgte spørgsmål
- Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
- Kom ind på siden her
Simpelt og nemt at huske
Du husker måske bedre varianten delta end varianten B.1.617.2.
I så fald er du nok ikke den eneste.
Verdenssundhedsorganisationen WHO meddelte i maj 2021, at man ville navngive nye coronavarianter med simple navne, som er nemme at huske og udtale ud fra det græske alfabet.
Før havde man omtalt virusvarianterne som tal og bogstaver, og det kunne ifølge flere forskere give forvirring både i medierne og blandt borgere.
Entydig kommunikation
Flemming Konradsen er professor i global sundhed på Københavns Universitet. Han har selv oplevet forvirringen med de komplicerede navne, før man indførte det græske alfabetsystem:
- Bogstavsnumre er temmelige umulige at huske og svære at kommunikere. Man kan risikere pludselig at mangle et tal, og så kan der opstå forvirring. Blandt faggrupper kan bogstavsnumre være ok, men blandt befolkningen er det nemmere at kommunikere med navne, siger han.
Coronavarianterne Lambda og Mu har også været klassificeret som varianter, man holdt særligt øje med i WHO.
Nogle bogstaver i det græske alfabet, har WHO fravalgt. For eksempel 'Xi', hvor fravalget begrundes med, at det var et udbredt efternavn.
- Så man undgår at forbinde det til noget eller nogen, hvor der ingen forbindelse er, siger Flemming Konradsen.
Hvem er WHO?
WHO står for World Health Organization, og blev stiftet d. 7. april 1948.
Organisationen er under FN og har sundhedsspørgsmål i hele verden som hovedopgave.
WHO's hovedkontor ligger i Genéve i Schweiz.
193 lande er medlem af WHO.
Kilde: Udenrigsministeriet, WHO
Dårligt navn kan skade
En anden forsker, der er positivt stemt overfor de græske navne, er Lone Simonsen, der er professor i epidemiologi og leder af PandemiX centeret ved Roskilde Universitet. Hun ser flere fordele:
- For mig som forsker er det en kæmpe fordel med et enkelt navn, siger Lone Simonsen.
Derudover mener hun, at det er uretfærdigt for det land eller område, der skal identificeres med den pågældende sygdom:
- Svineinfluenzapandemien i 2009 blev for eksempel omtalt som 'den mexicanske virus' i USA, og det blev et stort problem for mexicanere i USA. Med et dårligt navn kan en virus virkelig skade kulturelt og økonomisk, siger hun.
Hun fortæller også, at de fundne varianter i nogle lande også kan skyldes, at man tester mere, og man derfor finder nye varianter hurtigere end andre steder.
Risikerer stigma
Ifølge Flemming Konradsen fra KU er det positivt, at man eksempelvis nu omtaler den britiske variant med den græske betegnelse Alfa:
- I begyndelsen opkaldte man varianten efter en by eller område, hvor varianten først var set. Det giver ofte en hel del stigma, som gør, at man forbinder den særlige variant med den befolkningsgruppe eller land, siger han.
Det giver ofte en del stigma at forbinde en særlige variant med en befolkningsgruppe eller et land
Han fortæller, at det også kan få den uhensigtsmæssige konsekvens, at myndigheder kan tøve med at rapportere nye varianter, hvis de ved, at de vil blive opkaldt efter den.
- Så snart vi finder noget nyt, skal det frem og ikke bremses af en frygt for at blive stigmatiseret, siger Flemming Konradsen.
Her er de vigtigste coronavarianter
WHO arbejder med tre niveauer i undersøgelsen af nye varianter.
I dag er der syv varianter med betegnelsen 'variants of interest' eller 'variants of concern', som er varianter, der holdes særligt øje med. Det er ikke alle varianter med græske bogstaver, der klassificeres som bekymrende eller som under særligt opsyn.
Alfa: Blev først beskrevet som den mest dominerende variant i Storbritannien i september 2020. Blev første gang registreret i Danmark i november 2020. Er mere smitsom end den oprindelige variant.
Beta: Blev beskrevet første gang i Sydafrika i maj 2020, og registreret første gang i Danmark januar 2021.
Gamma: Blev ifølge WHO beskrevet første gang i Brasilien i november 2020. Fundet i Danmark i slutningen af februar 2021.
Delta: Blev første gang fundet i Indien i oktober 2020 og blev fundet i Danmark i april 2021. Delta har udkonkurreret Alfa. Delta smitter mere, og den foreløbige data tyder på, at den giver alvorligere sygdom.
Omikron: Blev få dage fra hinanden rapporteret i prøver fra Botswana og Sydafrika i november 2021. Der er stadig sparsomme data på varianten Omikron.
Coronavirus som pandemi
Og hvorfor navnet covid-19?
Der findes forskellige typer coronavirus, som er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene.
Lone Simonsen fortæller om SARS, der spredte sig i 2003 samt MERS som begge er i den samme gren af coronavirus familien som covid-19 viruset SARS-CoV-2.
- Coronavirus er en type virus, som er en anden familie end influenza. Vi kendte godt coronavirus før 2019, men ikke som en pandemi.
Navngivningen af de nye coronavarianter følger altså et system, som skal gøre det tydeligt og enkelt at kommunikere og huske.
Tak til Kate Nielsen for spørgsmålet!