Lige om lidt bliver Nordre Frihavnsgade tilføjet til listen over nye cykelgader i København.
Men hvad er det egentlig lige en cykelgade er, og hvordan fungerer den?
Det undrer Tobias Melin sig over, og derfor har han skrevet TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os.
- Er det bare noget, man kalder den, eller er der faktisk nogle særlige regler? Det virker ikke som om, at der er taget særligt hensyn til cyklisterne, siger Tobias Melin til TV 2 Kosmopol.
Han nævner blandt andet, at der på Vendersgade i København er anlagt brosten, som gør det besværligt for cyklisterne at færdes, og at der er en masse lastbiltrafik.
(Artiklen fortsætter under afstemningen.)
Spørg Os - Afstemning
_
Normalt er vores veje inddelt i tre dele:
1. Et fortov
2. En cykelsti
3. En vejbane
Man ved, at fodgængerne hører til på fortovet, cyklisterne på cykelstien og bilisterne på vejbanen.
Men på en cykelgade er reglerne anderledes. Her er det cyklisterne, der har førsteprioritet. Biler må faktisk kun køre der, hvis der hænger et ekstra skilt med teksten "Kørsel tilladt".
Cykelgaderne anvendes ifølge Københavns Kommune i de gader, hvor pladsen er for trang til at etablere cykelstier i en bredde, der kan rumme antallet af cyklister.
Vejdirektoratet vurderer, at cykelgader både øger sikkerheden og fremkommeligheden for cyklisterne i byerne, hvor pladsen er trang.
Sådan ser det ud nu
Lige nu har København blandt andet en færdig cykelgade i Vendersgade i Indre By.
Planen er, at København i løbet af de næste år vil have følgende fire cykelgader mere:
1. Nordre Frihavnsgade på Østerbro: Forventes at være færdig i efteråret 2023,
2. Rantzausgade på Nørrebro: Forventes at være færdig i sommeren 2024,
3. Nyhavns Sydlige side i Indre By: Projektet startes op i 2024.
4. Trekronergade i Valby: Der er ikke et kendt tidspunkt for, hvornår den sættes i gang.
Delte meninger om cykelgaderne
Selvom cykelgaderne bliver kaldt en god løsning for de knap 750.000 cyklister, der findes i København, er det ikke alle, der er tilfredse.
I november 2022 blev en tredjedel af Nordre Frihavnsgade indviet som cykelgade, og det har vakt meget store følelser hos flere mennesker i området. De synes, at gaden nu er blevet utryg at færdes i som cyklist.
Lokalavisen KøbenhavnLIV skriver, at flere borgere klager over, at de hellere ville have haft en cykelsti frem for at skulle dele vejen med bilister, der virker utålmodige med de langsommere cyklister.
Henriette Hall-Andersen, som er områdechef hos Københavns kommune, fortæller at de nye regler stadig kræver tilvænning.
- Det kræver tilvænning at forstå nye infrastrukturtyper, og hvordan man skal færdes. Der kan derfor godt gå noget tid, før den fulde effekt af cykelgaden opnås, siger Henriette Hall-Andersen.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Varebiler forstyrrer trafikken
På Nordre Frihavnsgade har kommunen valgt at indrette særlige parkeringspladser til varelevering. Her er der 15 minutters korttidsparkering mellem kl. 06-07.30 og 9.30-14.00.
Københavns Kommune erkender, at der stadig er varebiler, der benytter kørebanen til aflæsning og skaber farlige situationer på gaden.
For at holde øje med situationen har kommunen registreret trafikanternes adfærd gennem nogle opsatte kameraer, ligesom den er i dialog med butikker og leverandører for at gøre varelevering så sikker som mulig for alle.
Hvorfor brosten på cykelgader?
Hvis du har cyklet på Vendersgade, har du højst sandsynligt også bemærket, at den er belagt med brosten, som kan være ret ubehagelige at køre på for cykler, ikke mindst når de er våde.
Ifølge Henriette Hall-Andersen er brostenene til for at markere det historiske voldanlæg, som Torvehallerne og Israels Plads er en del af - og der er taget hensyn til cyklisterne, understreger hun:
- Brostenene på gaden har en jævn savet overflade af hensyn til cyklisterne. Det er samme princip, som findes længere nede ad den såkaldte 'Nørregade Cykelkorridor', hvor der er udført cykelbaner i begge sider med savede brosten, som adskiller sig fra den almindelige brolægning på kanalen, siger Henriette Hall-Andersen.
Samtidig skal det signalere, at cyklisterne gerne må sætte farten ned og vise hensyn til krydsende fodgængere, som blandt andet er skolebørn fra N. Zahles Skole.
Her er reglerne på en cykelgade:
Københavns Kommune har lavet en liste over, hvad man må og ikke må på en cykelgade.
Reglerne er inddelt efter typen af trafikant.
(Artiklen fortsætter under listen.)
Det her må man på en cykelgade:
1
Det må biler og andre køretøjer
Biler, busser og lastbiler skal tilpasse deres fart efter cyklernes tempo og må f.eks. kun overhale, hvis forholdene tillader de, og hvis gaden er skiltet med 'Køretøjer tilladt'.
2
Det må cykler og små knallerter
Cyklerne skal køre lige som på en cykelsti. Det vil sige, at de f.eks. gerne må køre to og to, blot de trækker sig ind, hvis andre skal forbi. Det samme gælder for små knallerter.
3
Det må fodgængere
Fodgængere skal gøre, som de plejer - altså holde øje med biler, busser og cykler, når de træder ud fra fortovet for at krydse vejen.
4
Bilparkering i bredere båse
Gaden bevarer samme antal parkeringspladser som før. Bilerne må kun parkere bag den afmærkede parkeringslinje i begge sider af vejen. Parkeringsarealet bliver gjort bredere for at forhindre, at cykler rammer en åben bildør.
5
Reserverede pladser til varelevering
Enkelte p-pladser bliver reserveret til varelevering uden for skolernes og den almindelige morgenmyldretid, dvs. varelevering kl. 06-7.30 og 9-14.
6
Buslinje 14 fortsætter
Bus 14 fortsætter med at køre i den nye cykelgade Nordre Frihavnsgade. Bussen ned mod Strandboulevarden har stoppested ud for nr. 32, mens bussen op mod Trianglen holder ud for nr. 79 og 25.
Kun begyndelsen
De cykelgader, som vi har omtalt her i artiklen, er kun begyndelsen, hvis det står til Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod.
Tilbage i maj måned sagde Line Barfod fra Enhedslisten til TV 2 Kosmopol, at hun ser cykelgaderne som en del af løsningen på, at hovedstadens cykelstier ikke er fulgt med det voksende mylder af trafikanter på dem.
Line Barfod argumenterede for, at det nogle steder er bedst at lave bredere cykelstier. På steder, hvor cyklisterne fylder mere, kan cykelgader være løsningen.
- Jeg vil gerne have mange flere cykelstier og cykelgader. Jo før jo bedre, sagde hun til TV 2 Kosmopol.
Tobias Melin, der stillede Spørg Os-spørgsmålet, er meget positiv over for de tiltag, der bliver skabt for at forbedre cyklisternes vilkår.
- Jeg er virkelig glad for, at de gør det nemmere for cyklisterne at komme rundt i byen, siger han.
Tak til Tobias Melin for spørgsmålet.
Hvis du undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så stil dit spørgsmål i Spørg Os-boksen nedenunder.