Vi svarer på fem myter om corona: Bliver folk med en bestemt blodtype ikke smittet?

Kan det virkelig passe, at folk med en bestemt blodtype har mindre risiko for at få corona? Ekspert i blodtyper giver dig svaret på dét, og fire andre myter om covid-19.

Hvordan kan det være, at nogle familiemedlemmer undgår at blive smittet med covid-19, mens andre har været lagt ned en eller to gange?

Ja, den tanke har også strejfet Ulla Ejlersen fra Herlev. Hun undrer sig over, at hendes mand ikke har haft corona endnu, når hun selv og hendes yngste datter begge har haft det.

De bor vel og mærke under samme tag, spiser nogenlunde den samme mad og indånder den samme luft.

Derfor har hun skrevet til TV 2 Lorry gennem Spørg Os.

Ugens vinderspørgsmål

  • 4.672 stemte, da Ulla Ejlersens spørgsmål var til afstemning

  • 45% eller 2.106 personer afgjorde, at det var hendes spørgsmål, vi skulle undersøge

  • Se hvad vi stemmer om i denne uge på Spørg Os siden - eller i boksen under artiklen her.

For Ulla Ejlersen har fået øje på en mulig sammenhæng. Faktum er, at hendes mand er rhesus negativ, mens Ulla Ejlersen selv er rhesus positiv. Det er hendes datter også.

- Er man mere udsat for at blive smittet med coronavirus, hvis man er RhD-positiv kontra RhD-negativ?, spørger hun. 

Vi har derfor sat os for at undersøge, om risikoen for at få corona er lavere, hvis man har en bestemt blodtype.

Plus fire andre udbredte myter om, hvad der har indflydelse på, om man får covid-19 eller ej.

1. D-vitamin og zink som coronavirus-stopper?

2. Smitte ved blodtransfusion?

3. Kan hvidløg og ingefær bremse corona?

4. Kan mit kæledyr få corona?

5. Sammenhæng mellem blodtype og risiko for covid-19?

De fem 'myter' om coronavirus:

1. D-vitamin og zink som corona-virusstopper?

D-vitamin er en væsentlig brik i at have et godt og sundt immunforsvar. 

Undersøgelser peger på, at det rette niveau af D-vitamin mindsker risikoen for at udvikle sygdomme som for eksempel sukkersyge, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme.

Men kan man forebygge coronavirus ved at indtage flere D-vitaminer? 

Det har vi spurgt professor Susanne Gjedsted Bügel om. Hun forsker i forebyggende og klinisk ernæring ved Københavns Universitet. 

- Det kan virke forebyggende, hvis man i forvejen har en dårlig zink og D-vitamin status. Og det er sandsynligt, at mange af os mangler D-vitamin i vinterperioden, fordi solen står lavt på himlen, siger hun. 

(Artiklen fortsætter under faktaboksen...)

Kort om D-vitamin

  • Mange ved sikkert, at vi optager D-vitamin gennem vores hud, når solen skinner på den.

  • Man kan også få det gennem fødevarer som for eksempel fed fisk, æg og mejeriprodukter.

  • Faktisk kræver det ikke meget mere end en halv skive rugbrød med karrysild om dagen for at opretholde den rette mængde D-vitamin, siger professor Susanne Gjedsted Bürgel.

  • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man som voksen tager 20 mikrogram D-vitamin i vinterperioden fra oktober til april. Det er selvom, man i øvrigt spiser sundt og ellers er rask. 

  • Det er videnskabeligt bevist, at D-vitamin er vigtigt for vores immunforsvar. Men videnskaben kan dog ikke hundrede procent udelukke, at det kan skyldes, at folk der har mangel på D-vitamin, generelt spiser for usundt og ikke varieret nok, og derfor har en øget risiko for at blive syge på grund af dårlig kost.

    Kilde: Sundhedsstyrelsen.dk

Zink er nødvendigt for at holde kroppens celler raske. Det medvirker også til, at dit immunforsvar er i orden. Derfor er det vigtigt at have det rette niveau af zink i blodet.

Svaret på, om et øget zink-niveau kan mindske risikoen for covid-19, er ligesom med D-vitamin, at det kan det godt, hvis man altså har et for lavt niveau i sit blod i forvejen.

- Grunden, til at man sætter D-vitamin og zink i forbindelse med covid-19, er, at de er væsentlige for, at vores immunforsvar fungerer optimalt, forklarer professor Susanne Gjedsted Bügel.

Hvad er zink?

  • Professor Susanne Gjedsted Bügel forklarer, at man ikke kan måle niveauet af zink i blodet.

  • Men at der som regel sjældent er problemer med, at folk ikke har et højt nok zink-niveau, fordi man typisk får det gennem sin kost.

  • Kød, fisk og mejeriprodukter er igen en væsentlig kilde til zink. Er man vegetar, kan man opretholde et sundt zink-niveau ved at spise fuldkorn.

Men om det kan gøre, at man får et mildere sygdomsforløb, er mildest talt usikkert.

- Lige nu er der ikke tilstrækkelige forsøgsresultater, der tyder på, at det kan formilde ens sygdomsforløb, forklarer Susanne Gjedsted Bügel.

Fælles for både zink og D-vitamin er, at det kan være direkte skadeligt at få for meget af det.

Derfor opfordrer professor Susanne Bügel til omtanke, inden man fylder sig. 

- Uanset hvad kan man gå til lægen og få taget en blodprøve. Og den kan give dig svaret på, om du har mangel på D-vitamin. Hvis lægen konstaterer, at man mangler noget, kan det give mening at indtage kosttilskud. Ellers mener jeg ikke, det strengt taget er nødvendigt. Det er selvfølgelig, hvis man ellers følger de officielle kostråd, siger hun.

Nogen tror fejlagtigt, at der ikke er behov for ens blod, fordi man har en almindelig blodtype. Men i kraft af der er mange, der har den samme blodtype, er der også et større behov for den.
Nogen tror fejlagtigt, at der ikke er behov for ens blod, fordi man har en almindelig blodtype. Men i kraft af der er mange, der har den samme blodtype, er der også et større behov for den.
Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

2. Smitte ved blodtransfusion?

Coronavirus er primært luftbåren og smitter via host, nys eller råben, der kan resultere i dråbesmitte.

Det vil sige, at små dråber, eller mikrodråber, kan hænge i luften, hvis der nyses ud i lokalet i stedet for i ærmet.

Men kan man blive smittet med coronavirus, hvis man har modtaget blod ved en blodtransfusion?

bloddonor.dk fremgår det af deres retningslinjer angående covid-19, at man ikke må donere blod, før 14 dage efter ens symptomer er ophørt.

Det skyldes først og fremmest personalet og de andre donorers sikkerhed. Altså at man ikke må smitte dem.

Hvor finder man sin blodtype henne?

  • Det kan være, at du efter denne artikel har fået lyst til at vide, hvad din blodtype er. Men hvor finder man den henne?

  • Hvis du i dit liv har fået taget en blodprøve, kan du se din blodtype på sundhed.dk.

  • Du kan også få taget en blodprøve hos din praktiserende læge, hvis du er nysgerrig på dit ve og vel.

  • Man kan selvfølgelig også følge henvisningen længere nede i artiklen, hvis man har fået mod på at donere blod. 

På den måde er risikoen for at få covid-19 gennem en andens blod også lille, da det i så fald vil være 14 dage siden, at doneren blev smittet. 

Professor Torben Barington bekræfter, at det er usandsynligt, det kan lade sig gøre.

- Det kan man ikke. Vi har hvert fald ikke set nogen eksempler på det. Bloddonorer får en lille pause, efter de har været syge, og med de simple forholdsregler har vi ikke set nogen smitte med covid-19 via blod, siger han.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

3. Kan hvidløg og ingefær bremse corona?

Måske er du i løbet af dit liv blevet mødt af følgende husmandsråd:

Hvis man på den ene eller anden måde indtager ingefær eller hvidløg, kan det gøre dine forkølelsessymptomer mildere. Måske kan de endda stoppe en forkølelse hurtigere. 

Men gælder det også for coronavirus?

Nej, ikke ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO.

Det er selvom både ingefær og hvidløg indeholder såkaldte antimikrobielle egenskaber, som kan være gode for ens immunforsvar i kampen mod fremmede bakterier. 

Ingefær indeholder i øvrigt også anti-inflammatoriske stoffer, der også er sunde for dig og dit helbred. 

Bremse corona kan de til gengæld ikke.

Konklusionen er altså, at ingefær og hvidløg ikke kan skade, men de har ingen påvist effekt mod covid-19.

4. Kan mit kæledyr få corona?

Menneskets bedste ven er som bekendt hunden, men kan vores firbenede, pelsede følgesvend få covid-19?

Ja, det kan den godt.

Hvis du har mistanke om, at din hund eller kat får Covid-19, skal du kontakte dyrlægen.
Hvis du har mistanke om, at din hund eller kat får Covid-19, skal du kontakte dyrlægen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fødevarestyrelsen skriver på deres hjemmeside, at kæledyr som hunde, katte, kaniner og hamstere kan smittes med covid-19.

Det ved de, fordi man har konstateret tilfælde af covid-19 i dem alle.

Men der er som udgangspunkt bred enighed om, at kæledyr og andre dyr ikke smitter mennesker.

Det fremgår også af Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Dog gælder de samme hygiejne- og afstandskrav som for mennesker, hvis ens kæledyr får konstateret corona. Det vil sige, at man bør undgå hundeparker og andre steder, hvor både hunde og deres ejere færdes.

Det betyder altså, at man bør isolere dyret så vidt muligt. Hvis du selv får påvist corona, bør du derfor også isolere dig selv fra dit kæledyr. Nøjagtig som du ville gøre det overfor dine andre nærmeste. 

Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at du betragter dit kæledyr som ethvert familiemedlem.

Hvis man har mistanke om, at ens hund eller kat har corona, skal den testes hos dyrlægen.

5. Sammenhæng mellem blodtype og risiko for covid-19?

Professor i klinisk immunologi ved Syddansk Universitet, Torben Barington, har siden covid-19 blev en realitet, forsket i sammenhængen mellem ens blodtype og risikoen for at blive smittet.

På spørgsmålet fra Ulla Ejlersen, om hvorvidt risikoen for at få Covid-19 er mindre, hvis man er rhesus-negativ kontra rhesus-positiv, svarer han:

- Når jeg ser på litteraturen i dag, så nej. Der er ikke noget, der tyder på, at man har større risiko for at få covid-19, hvis man er rhesus-positiv kontra rhesus-negativ eller omvendt, siger han.

Derfor er svaret på Ulla Ejlersens spørgsmål, at man ikke er særligt beskyttet ved at være rhesus negativ.

Hvad betyder Rhesus?

Rhesus er en gruppe bestemte antigener (proteiner), som sidder fast på overfladen af de røde blodlegemer.

De personer, som har rhesus-antigener på overfladen af de røde blodlegemer, kaldes rhesus-positiv, mens de, som ikke har dem, kaldes rhesus negative.

Det er medfødt, om man er rhesus-positiv eller -negativ. De feste danskere er rhesus-positiv.

Kilde: sundhed.dk 


Til gengæld betyder det sandsynligvis noget, hvilken AB0-blodtype man har. 

Professor Torben Barington forklarer nemlig, at der er mellem 10-15 procent lavere risiko for at få covid-19 i Danmark, hvis man har blodtype 0.

Det viser resultater fra hans egen forskning. Derudover laver hans fagfæller rundt om i verden også studier, der bekræfter den konklusion.

Forskellen mellem AB0-blodtypesystemet og rhesus-systemet er lidt teknisk.

Den korte forklaring er, at rhesustypen er et protein, som man enten har (positiv) eller mangler (negativ) i blodlegemernes overflade.

AB0-typen bestemmes af små sukkermolekyler, som sidder yderst på mange forskellige molekyler på overfladen af alle celler i kroppen.

Kort om AB0-blodsystemet og blodtyper

  • Vi danskere har fire blodtyper: A, B, AB og 0 (nul)

  • Fælles for tre af vore fire blodtyper er, at der sidder antigener fast på overfladen af vores røde blodlegemer. De fortæller kroppen, at blodlegemet hører til i kroppen.

  • Ved siden af blodlegemerne, i plasma, ligger antistoffer på lur for at bekæmpe fremmede elementer som for eksempel bakterier, der ikke har de rette antigener omkring sig.

  • Derudover er det væsentligt at vide, at forskellige folkeslag har forskellige sammensætninger af blodtyper.

  • For eksempel har ca. 70% af befolkningen i Peru blodtype 0, mens det kun er ca. 40% af danskerne, der går rundt med blodtype 0.

Torben Barington har forsøgt at finde en forklaring på, hvordan det kan være, at blodtype 0 skiller sig ud i forhold til smitte.

Han arbejder med flere hypoteser, men der er dog en af dem, som ser mere lovende ud end de andre, forklarer han.

Vi ved, at mennesker med blodtype 0 danner antistoffer mod blodtype A, B og AB. Da virus dannes i vores celler, bliver de også udstyret med blodtypesukre og kan dermed få samme AB0-blodtype som den smittede, der udskiller dem.

(Artiklen fortsætter under billedet..)

Her skal du særligt lægge mærke til, at blodtype 0 har antistoffer mod både A, B og AB antigener.
Her skal du særligt lægge mærke til, at blodtype 0 har antistoffer mod både A, B og AB antigener.
Foto: Mia Cassens - TV 2 Lorry

Det er altså muligt, at når en coronavirus trænger ind i kroppen på os, bliver den ’betrukket’ med vores blodtype. Det kan for eksempel være blodtype A. Når vi nyser eller hoster, spreder viruspartiklerne sig med A-blodtypen ovenpå.

Personer med blodtype 0 har både antistof A og B på slimhinderne og i blodet, som kan opdage antigenerne fra blodtyperne A, B og AB, som virus tager med sig fra den ene person til den næste.

Det vil sige, hvis en person med blodtype A nyser, og en person med blodtype 0 indånder den virus, som er 'betrukket' af A'ere, vil immunforsvaret i personen med blodtype 0 angribe virussen, fordi vedkommende har antistoffer mod det.

Varianten XXB.1.5 er af eksperter døbt Kraken - et havmonster fra den skandinaviske mytologi. Der er nu flere end 650 Omikron-subvarianter.
Varianten XXB.1.5 er af eksperter døbt Kraken - et havmonster fra den skandinaviske mytologi. Der er nu flere end 650 Omikron-subvarianter.
Foto: TV 2 Kosmopol

Det kan ifølge Torben Barington være en væsentlig del af årsagen til, at personer med blodtype 0 har lavere risiko for at få covid-19.

- Vi ved det ikke med sikkerhed, men det kan være forklaringen på, at vi ser den her relative beskyttelse, når man har blodtype 0, siger han.

Fordelingen i befolkningen

Det er den procentmæssige fordeling af forskellige blodtyper i den danske befolkning, der gør, at risikoen for mennesker med blodtype 0 er lavere, mener professor Torben Barington.

- 42 procent af os har blodtype 0. Og resten har A, B eller AB. Så over halvdelen af de mennesker man bliver udsat for, og som kan smitte en, kan man altså have antistoffer imod, hvis man har blodtype 0. Det er en form for naturlig immunitet, lyder det fra professoren.

Man kan ikke lave antistoffer mod blodtype 0. Derfor har personer med blodtyperne A, B eller AB ikke samme mulighed for beskyttelse mod virus frembragt i personer med blodtype 0.

quote Vi ved det ikke med sikkerhed, men det kan være forklaringen på, at vi ser den her relative beskyttelse, når man har blodtype 0

Torben Barington, Professor, SDU

Antal betyder noget

Dertil kommer en vigtig pointe. For hvis professor Torben Baringtons hypotese er rigtig, er det altså ikke det, at man har blodtype 0 i sig selv, der giver beskyttelsen mod covid-19.

Retter man blikket mod Peru, har der her været en voldsom udbredelse af corona.

Og i Peru har en meget stor del af befolkningen blodtype 0.

- Det betyder, at når de møder virus, kommer det næsten altid fra en anden person med blodtype 0, og så har de jo ingen beskyttelse. Så det er måske balancen mellem, hvor mange mennesker i en befolkning, der har blodtype A, B og 0, der er interessant, forklarer Torben Barington.

Dermed er det sandsynligvis sammensætningen af de forskellige blodtyper i den danske befolkning, der kan være årsagen til, at mennesker med blodtype 0 har 10-15 procent mindre risiko for at blive smittet med covid-19.

Professor i klinisk immunologi ved Syddansk Universitet, Torben Barington, understreger dog, at denne hypotese ikke er endeligt bekræftet, før der laves grundige laboratorieundersøgelser.

Følg med på Spørg Os siden

  • Se, hvad vi allerede har svaret på
  • Stem på ugens udvalgte spørgsmål
  • Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
  • Kom ind på Spørg Os siden her

Men er man så generelt et supermenneske, hvis man har blodtype 0?

Nej, er det korte svar fra Torben Barington. Der er fordele og ulemper ved alle blodtyper.

- Der er for eksempel små forskelle på, hvor godt vores blod størkner afhængigt af, hvilken AB0-blodtype vi har. Det betyder, at personer med blodtype A er forholdsvist mere tilbøjelige til at få blodpropper, mens personer med blodtype 0 er mere tilbøjelige til at få blødninger.

Der er noget om snakken 

Tilbage hos Ulla Ejlersen fra Herlev, undrer det hende, at det er de færreste i hendes omgangskreds, der ved, hvad deres blodtype er. 

- Jeg har undret mig, fordi jeg har spurgt mange i min omgangskreds, hvad deres blodtype er, og om de har haft corona. Mange af dem aner ikke, hvilken blodtype de har.

Men samtidig synes hun, at professor Torben Baringtons forskningsresultater er temmelig interessante.

Det er selvom hendes oprindelige undren om sin mands blodtype (rhesus negativ), og det faktum at han indtil videre har undgået covid-19, altså ikke holdt stik.

For Ulla Ejlersen har nemlig haft en oplevelse, der bekræfter Torben Baringtons forskning. 

- Det er meget sjovt, for det kan faktisk godt passe. Da jeg fandt ud af, at jeg var blevet smittet, var jeg sammen med min veninde. Det viste sig senere, at hun ikke havde fået corona. Og hun har faktisk blodtype 0, forklarer Ulla Ejlersen. 

En sidste opfordring fra professor i klinisk immunologi ved Syddansk Universitet Torben Barington er, at man - uanset sin blodtype - stadig skal huske at overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Også selvom man har blodtype 0. 

Tak til Ulla Ejlersen for spørgsmålet!


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik