Hvorfor skal det ikke stå på emballagen, hvordan man sorterer sit affald?

Selvom mange af os gerne vil sortere vores afffald rigtigt, er det ikke altid lige let.

Alle kommuner har siden januar 2021 haft pligt til at adskille og indsamle borgerens affald i ni forskellige fraktioner. Sidste år voksede tallet til ti fraktioner, da tekstilaffald kom med i familien.

Selvom det typisk er nemt nok at regne ud, hvor det tomme glas syltede agurker eller dåsen fra de flåede tomater skal hen, er der andre emballager, der er svære at gennemskue.

Det har fået Bea Gustafson fra Amager til at skrive ind til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os, for hun undrer sig over, at det ikke er et krav, at der skal stå på emballage, hvordan den skal sorteres efter brug:

- Hver dag bruger jeg tid på at vurdere, hvordan mit affald skal sorteres. Meget af det kan jeg regne ud, men der er også rigtig mange gange, jeg er i tvivl. Hvorfor skriver producenterne det ikke på varen, hvordan både produkt og indpakning skal affaldssorteres?

- Der kunne laves let genkendelige mærkningsordninger, alt efter affaldstype, ligesom for eksempel øko-mærket og Svanemærket, argumenterer Bea Gustafson.

(Artiklen fortsætter under boksen.)

Ved virksomhederne selv, hvordan det skal sorteres? 

Bea Gustafson fortæller om en situation for nylig, hvor hun skulle smide en blisterpakke fra Nicorette-tyggegummi ud. Her kunne hun ikke gennemskue, hvordan den skulle sorteres.

- Det virker fuldkommen som sølvpapir, men så ligger det i noget plastik. Det gjorde, at jeg ringede til Nicorette og spurgte. De kunne ikke svare på det, og de sagde, at de aldrig var blevet spurgt før, siger Bea Gustafson.

Vi forsøger at finde svar på Beas spørgsmål her!

(Artiklen fortsætter under boksen.)

Kun krav på affaldspiktogrammer på affaldsbeholdere

Siden 1. januar 2022 har alle affaldsbeholdere skullet være mærket med de nationale affaldspiktogrammer.

De fleste af os kender dem godt. Æblet på grøn baggrund, der symboliserer madaffald, skraldeposen på sort baggrund, der symboliserer restaffald og konservesdåsen på grå baggrund, der symboliserer metal.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Alle må gerne downloade og bruge de nationale piktogrammer, og mange virksomheder er da også begyndt at trykke dem på deres emballager.

Det var den plantebaserede fødevareproducent, Naturli, der som den første danske virksomhed brugte piktogrammerne til at vise, at deres indpakning kunne sorteres, og hvordan man skulle sortere det.

Allerede tilbage i 2019 satte Naturli det første piktogram på emballagen til deres kylling-lignende produkt “Pipfri”. Det var altså flere år inden, at kommunerne blev forpligtede til at sætte piktogrammer på skraldecontainerne.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Ønske om mere vejledning

Det er stadig ikke et krav, at virksomheder skal forklare forbrugeren, hvordan man affaldssorterer emballagen for eksempel med et piktogram.

Miljøministeriet skriver dog på sin hjemmeside, at det kan være en hjælp for borgere og virksomheder, hvis der er piktogrammer på emballagen. 

Brancheforeningen Cirkulær, der har været med til at udvikle de nationale piktogrammer for ministeriet, har lavet en guideline for piktogrammer på emballage, der skal gøre det enklere for producenterne at bruge dem.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Miljøministeriet oplyser også, at EU-Kommissionen i november 2022 fremlagde et forslag til en ny forordning om emballage og emballageaffald, der i så fald skal gælde i alle medlemslande. 

Måske kan netop vores piktogrammer komme til at sætte en fælles europæisk standard der.

(Artiklen fortsætter under boksen.)

Mange bruger piktogrammer

Vi fanger Niels Toftegaard, der er kommunikationschef i brancheforeningen Cirkulær, netop på vej til EU's hovedstad, Bruxelles.

- Vi prøver at udbrede vores piktogrammer til EU, eller i hvert fald inspirere med dem, siger Niels Toftegaard på farten. 

Han fortæller, at de i Cirkulær er glade for, at rigtig mange virksomheder allerede bruger affaldspiktogrammerne, selvom de ikke behøver det.

- Blandt andet Salling (Netto, Bilka, Føtex, red.) og Dagrofa (Meny, Spar, Let-Køb, Min Købmand, red.) bruger piktogrammerne på deres egne produkter. Store fødevarevirksomheder som Arla og Orkla (der har brands som Naturli, Kims og Odense Marcipan, red.) bruger dem også, siger Niels Toftegaard. 

Han siger, at foreningen dog godt forstår virksomheder, der for eksempel på grund af pladsmangel på emballagen ikke bruger piktogrammerne. 

Thise har flere års erfaring

En af de virksomheder, der har fundet plads til piktogrammerne på det meste af sin emballage, er Thise Mejeri. 

I løbet af de seneste par år har de løbende udskiftet al emballage, bortset fra osteindpakning, så den indeholder affaldspiktogrammer, der viser hvordan indpakningen skal sorteres.

Tine Dahl, der er projektkoordinator hos Thise Mejeri fortæller, at de har valgt at gøre det, fordi de mener, at det er det rigtige at gøre.

- Det er for at hjælpe forbrugeren med at sortere rigtigt. Vi vil gerne have, at så meget som muligt bliver genanvendt, og så skal det jo også blive sorteret rigtigt, siger Tine Dahl til TV 2 Kosmopol.

Hun fortæller, at det er vigtigt for Thise at vejlede på emballagen. Hvis organisationen bruger kræfter på at designe emballage, der kan genanvendes, er det jo lige meget, hvis den alligevel bliver sorteret forkert, fordi forbrugeren ikke ved, at emballagen kan genanvendes, eller hvordan den skal sorteres. 

(Artiklen fortsætter under billederne.)

Tine Dahl fortæller også, at udskiftningen af emballage til det nye design er gået godt, da for eksempel mælkekartonerne alligevel løbende ændrer design.

- Vi startede, inden at der var sortering i alle kommuner. Derfor var folk i starten også lidt i tvivl, for eksempel hvis en kommune ikke havde fået "drikkekarton"-beholdere endnu, siger hun.

Grunden til at Thise har valgt at bruge affaldspiktogrammerne er, at de bliver brugt andre steder, så de er genkendelige for danskerne.

(Artiklen fortsætter under billedet.) 

Dansk Erhverv: Nationale krav er ikke den rigtige løsning

Rent logisk kan det virke som om, at krav til producenterne om affaldspiktogrammer eller lignende løsninger på emballagen ville gøre det nemmere at sortere for forbrugeren og måske minimere mængden af fejlsorteret affald.

Marianne Ladekarl Thygesen, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv, mener også, at det kan give fin mening for visse virksomheder at bruge de danske affaldspiktogrammer.

- Hvis en virksomhed kun sælger i Danmark, så kan de jo sagtens bruge piktogrammerne, siger Marianne Ladekarl Thygesen.

Men nationale krav på emballage er ikke den rigtige løsning for alle, mener Dansk Erhverv.  Organisationen vurderer, at det endda vil modarbejde den grønne omstilling.

Hvis hvert land laver nationale krav, kan det ende ud i, at emballagen skal gøres større, så der er plads til tekst og piktogrammer fra alle de forskellige lande, siger Marianne Ladekarl Thygesen. 

- Vi er imod nationale krav. Mange virksomheder er ikke kun i Danmark, så hvis hvert land indfører nationale krav, skal virksomhederne både leve op til for eksempel franske, danske og tyske affaldssorteringskrav, forklarer hun.

For Dansk Erhverv giver det mere mening at vente på det arbejde, der allerede er i gang i EU.

- Når EU kommer med fælles krav for alle medlemslandene, skal de danske virksomheder naturligvis også leve op til dem, siger Marianne Ladekarl Thygesen.

(Artiklen fortsætter under boksen.)

Hvad siger politikerne?

Det er politikerne på Christiansborg, der inden da kan lovgive om nationale krav som for eksempel piktogrammer på emballage. 

Men synes de, at det er en god ide?

Miljø- og fødevareordfører Alexander Ryle er valgt i Københavns Storkreds for Liberal Alliance. Han mener, ligesom Dansk Erhverv, at det kan være værd at vente på EU-reglerne, så danske virksomheder ikke ender ud i at skulle ændre emballage afhængigt af, hvilket land de eksporterer til.

- Det kan være et problem, at der er nationale regler. Det gør det svært, hvis der er 27 forskellige nationale regler, som danske virksomheder skal forholde sig til. Det er ikke det smarteste, hverken i forhold til økonomi eller produktionen, siger Alexander Ryle til TV 2 Kosmopol.

Han vurderer dog, at det også afhænger af fremtidsudsigterne på EU-reglerne.

- Måske kan der være behov for nationale regler, hvis EU-reglerne først kommer langt ud i fremtiden. Vi skal have et overblik over tidslinjen først, siger Alexander Ryle. 

Søren Egge Rasmussen er miljø- og fødevareordfører for Enhedslisten. Han fortæller, at de i miljøudvalget er blevet indkaldt af miljøminister Magnus Heunicke (S) til et møde, der handler om netop emballage. 

Partiet er lige nu hverken for eller imod nationale krav.

- Vi har den holdning i Enhedslisten, at vi gerne vil have mest muligt genbrugt. Vi vil gerne gøre det nemmere for forbrugeren, men der er selvfølgelig også grænser for, hvor mange piktogrammer der kan være på en emballage, siger Søren Egge Rasmussen.

Mens vi venter

Indtil der måske en dag kommer klare krav til, hvad der skal være af sorteringsvejledning på emballagerne, er der særligt to ting, vi kan gøre for at hjælpe os selv:

1. Kig aktivt efter, om der skulle være piktogrammer eller en tekst på pakningen, der forklarer, hvordan både produkt og emballage skal sorteres. Der er flere, end man tror, når man først begynder at se efter dem.

2. Tjek din kommunes husstandsomdelte pjecer eller dens hjemmeside for vejledning.

Københavns Kommune har lavet en søgemaskine på sin hjemmeside: AFFALD KBH. Her kan man søge på forskellige typer af affald, og så giver søgemaskinen et svar på, hvor mange af de ting, som man typisk bliver i tvivl om, skal smides ud henne.

Det var også her, vi fandt svaret på Bea Gustafsons blisterpakke-mysterium: Den skal i restaffald.

(Artiklen fortsætter under billedet.) 

Ikke godt nok 

Vi vender tilbage med svaret til Bea Gustafson, der stillede spørgsmålet. Hun synes fortsat, at der burde være nationale krav, inden at EU-kravene træder i kraft. Argumenterne mod nationale krav får ikke Bea Gustafson til at skifte mening. 

- Jeg er ikke blevet klogere, det giver stadig ikke mening for mig, siger Bea Gustafson. 

Tak til Bea Gustafson for spørgsmålet!

Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder: